Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Røgelse
824
Rør
Røgelse (Råucher pulver; Perfu-
ming powder; Poudre å parfumer;
Species fumales) er Blandinger af for-
skellige Harpikser, æteriske Olier og andre
Plantestoffer, der ved Ophedning udbreder
Vellugt. Den saakaldte Kongerøgelse
bestaar af Benzoeharpiks, Olibanum, Violrod
(farvet livlig rød, gul, blaa og grøn), raspet
Rav, Storax, Rosenblade og Lavendler, der
blandes og hvortil sættes æteriske Olier.
Røgelseessen.s, Tinctura fumalis,
ei en alkoholisk Opløsning af Benzoeharpiks,
Storax, oeruviansk Balsam, Tolubalsam og
æteriske Olier. »Røgmænd«, Candela
fumalis, bestaar af de samme Stoffer, der
sammensmeltes, blandes med pulveriseret
Trækul og formes i kegleformede, et Par cm
lange Legemer, som ved Antænding i den
spidse Ende giver en vellugtende Røg. Rø-
gelsepapir, Charta fumalis, frem-
stilles ved Udpensling af en koncentreret Rø-
gelseessens paa Skrivepapir. De almindeligst
benyttede æteriske Olier er Bergamot-, Ci-
tron-, Lavendel-, Rosen-, Kanel-, Bitterman-
del-, Appelsin- og Orangeblomstolie, men des-
uden anvendes ikke sjældent Tilsætning af
Kumarin, Heliotropin, Vanillin og Moskus. Den
i de katolske Kirker benyttede Røgelse be-
staar af Olibanum, Benzoeharpiks, Kaskarilla-
bark og Salpeter, der sammenblandes, fugtes
med Vand og tørres.
Røgtopas eller rettere Rø g kvarts kaldes
den røggraa eller nellikebrune, gennemskin-
nelige Varietet af krystalliseret Kvarts, der
kan betragtes som en ved organiske Stoffer
forurenet Bjergkrystal. Ved en svag Ophed-
ning forandres Røgtopasens Farve til gul li-
gesom Tilfældet er med Ametyst. Ved Glød-
ning bliver begge Kvartsvarieteter fuldstæn-
dig farveløse og vandklare. Er Røgtopasens
Farve saa mørk, at den i paafaldende Lys
synes at være sortebrun eller sort, kaldes den
M o ri on. Røgtopas forekommer paa samme
A'iaade som Bjergkrystal; og ligesom denne
findes den i stor Mængde i Schweizeralperne
og deres Omgivelser. En stor Del kommer fra
Brasilien; i Skotland forekommer den især i
gode Stykker ved Cairngorm i Invernsshire,
og det engelske Handelsnavn for Røgtopasen
er paa Grund heraf Cairngorm. I Sve-
rige er Hesselkulla Grube et kendt Findested.
Røgtopasen har en betydelig Anvendelse til
en Del mindre Smykkestene. Navnlig ved
Turistpladserne i Schweiz kan saadanne er-
holdes til en forholdsvis billig Pris.
Røitning, den norske Benævnelse for Rød-
ning, se Hamp.
Røllike, almindelig(Schafgarben-
kraut; Yarrow; Millefeuille), er en
til de kurveblomstredes Familie hørende al-
mindelig Ukrudtsplante, hvis Blade og Blom-
ster i tørret Tilstand (Herba Mill ef oli i)
har medicinsk Anvendelse mod Hæmmorrhoi-
dallidelser, Leversygdomme og i den senere
Tid ogsaa mod Hjærtesygdomme. Drogen
indeholder en stærktlugtende, mørkeblaa,
æterisk Olie, der væsentligst bestaar af Ci-
neol, et kvælstofholdigt i Vand let opløseligt,
men i Alkohol næsten uopløseligt Bitterstof,
Achillein, samt Garvestof.
Rønnebærtræ er Vedet af den i flere Arter
i Europa voksende og dyrkede Røn, S o r-
b u s. — Almindelig Røn, norsk: Rogn, S.
Aucuparia, med fjerdelte, savtakkede
Blade, hvide Blomster og røde eller rødgule
Frugter, findes baade vildtvoksende og dyr-
ket i hele Europa. De syrlige, svagt bittert
smagende Frugter benyttes til Fremstilling
af Æblesyre, Brændevin og Eddike, medens
det temmelig haarde, faste og meget vanske-
ligt spaltelige Ved benyttes af Vognmagere
og til Snedker-, Drejer- og Træskærearbejder.
Det har en meget lys, svagt rødlig Splint og
en lysebrun Kærne med tydelige, smukt af-
rundede Aarringe og talrige Marvpletter. Det
er ikke synderlig holdbart. Tarmvrid-
R ø n, S. t o r m i n a 1 i s, der vokser i Mel-
lemeuropa og Sydeuropa (i Danmark paa
Møen og Bornholm), og som har- ægrunde,
dybt lappede, skarpt savtakkede Blade, hvide
Blomster og graabrune Frugter, afgiver et
rødlighvidt Træ med en bred Splint med eller
uden en rødbrun Kærne og ofte uden tyde-
lige Aarringe. Det er temmelig haardt, tungt
spalteligt, meget fast, elastisk og holdbart,
men svinder stærkt, og benyttes navnlig til
Fremstilling af Maalestokke og forskellige In-
strumenter. Frugterne, de s. k. A ti as bær,
blive saa store som Mispier og smager i over-
moden Tilstand omtrent som disse. — Aksel-
bærrønnen, norsk: A s a 1 d, S. aria, med
rundagtige eller aflange, dobbelt savtakkede,
forneden hvidfiltede Blade og orangerøde,
sødtsyrligt smagende Frugter, vokser i Mel-
lem- og Sydeuropa og i Vestasien samt enkelte
Steder paa Bornholm og i Norge. Vedet er
rpdlighvidt med meget tydelige, mørke Aar-
haardt, meget fast og sejt og benyttes
paa samme Maade som Vedet af den almin-
delige Røft. — Haverøn, S. domestica,
har fjerdelte, savtakkede, forneden hvidligt
behaarede Blade og pære- eller æbleformede,
orangegule Frugter, der ved Henliggen bliver
bløde og velsmagende. Den vokser i Sydeu-
ropa og det_ vestlige Nordafrika og har et fint,
noget glinsende Ved med rødbrun Kærne, som
er meget haard, tung og vanskeligt spaltelig,
og som bruges til Snedker-, Drejer-, og Træ-
skærearbejder, bl. a. særlig til Høvle og andet
Slags Værktøj.
Rør (Rohre; Pipes; Tuyaux) fremstil-
les af mange Materialer; her skal dog kun
Rør af Metal omtales, idet der iøvrigt hen-
vises til Art. Drænrør, Glas, Saltgla-
serede Lerrør, Tagdækninsmate-
rialer og Materialprøvning.
S tøb e jærns r ø r, som i Reglen udgaar
fra Støberier, der driver Rørfremstillingen
som Specialitet, finder navnlig udstrakt An-
vendelse til underjordiske Ledninger for Vand
og Gas. Rørene har cirkulært Tværsnit med
Lysningsdiametre fra 4 til 150 cm og hertil
svarende Godstykkelser fra 8 til 40 mm.; den
enkelte Rørlængde er sædvanlig 2—4 mm.
For at kunne samles til større Rørlængder,
er Rørene enten forsynede med Muffe ved
deres ene Ende eller med Flanger ved
begge Ender, idet Mufferør ofte er forstær-
kede ved en lille Vulst i den Ende (Spids-
enden), der ikke har Muffe. Foruden disse
lige Rør fremstilles særlige Formstyk-
ker, saasom Bøjninger og Grenrør
eller S t i k r ø r, hvis Gren kan være vinkelret
Daa Hovedrøret (lige Stikrør) eller danne en
spids Vinkel dermed (skraa S t i k r ø r). End-
videre gaar i Handelen: Krydsrør (til
Brug, hvor to Ledninger skal krydse hinan-
den under rette Vinkler), Reduktionsrør