Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Røgelse 824 Rør Røgelse (Råucher pulver; Perfu- ming powder; Poudre å parfumer; Species fumales) er Blandinger af for- skellige Harpikser, æteriske Olier og andre Plantestoffer, der ved Ophedning udbreder Vellugt. Den saakaldte Kongerøgelse bestaar af Benzoeharpiks, Olibanum, Violrod (farvet livlig rød, gul, blaa og grøn), raspet Rav, Storax, Rosenblade og Lavendler, der blandes og hvortil sættes æteriske Olier. Røgelseessen.s, Tinctura fumalis, ei en alkoholisk Opløsning af Benzoeharpiks, Storax, oeruviansk Balsam, Tolubalsam og æteriske Olier. »Røgmænd«, Candela fumalis, bestaar af de samme Stoffer, der sammensmeltes, blandes med pulveriseret Trækul og formes i kegleformede, et Par cm lange Legemer, som ved Antænding i den spidse Ende giver en vellugtende Røg. Rø- gelsepapir, Charta fumalis, frem- stilles ved Udpensling af en koncentreret Rø- gelseessens paa Skrivepapir. De almindeligst benyttede æteriske Olier er Bergamot-, Ci- tron-, Lavendel-, Rosen-, Kanel-, Bitterman- del-, Appelsin- og Orangeblomstolie, men des- uden anvendes ikke sjældent Tilsætning af Kumarin, Heliotropin, Vanillin og Moskus. Den i de katolske Kirker benyttede Røgelse be- staar af Olibanum, Benzoeharpiks, Kaskarilla- bark og Salpeter, der sammenblandes, fugtes med Vand og tørres. Røgtopas eller rettere Rø g kvarts kaldes den røggraa eller nellikebrune, gennemskin- nelige Varietet af krystalliseret Kvarts, der kan betragtes som en ved organiske Stoffer forurenet Bjergkrystal. Ved en svag Ophed- ning forandres Røgtopasens Farve til gul li- gesom Tilfældet er med Ametyst. Ved Glød- ning bliver begge Kvartsvarieteter fuldstæn- dig farveløse og vandklare. Er Røgtopasens Farve saa mørk, at den i paafaldende Lys synes at være sortebrun eller sort, kaldes den M o ri on. Røgtopas forekommer paa samme A'iaade som Bjergkrystal; og ligesom denne findes den i stor Mængde i Schweizeralperne og deres Omgivelser. En stor Del kommer fra Brasilien; i Skotland forekommer den især i gode Stykker ved Cairngorm i Invernsshire, og det engelske Handelsnavn for Røgtopasen er paa Grund heraf Cairngorm. I Sve- rige er Hesselkulla Grube et kendt Findested. Røgtopasen har en betydelig Anvendelse til en Del mindre Smykkestene. Navnlig ved Turistpladserne i Schweiz kan saadanne er- holdes til en forholdsvis billig Pris. Røitning, den norske Benævnelse for Rød- ning, se Hamp. Røllike, almindelig(Schafgarben- kraut; Yarrow; Millefeuille), er en til de kurveblomstredes Familie hørende al- mindelig Ukrudtsplante, hvis Blade og Blom- ster i tørret Tilstand (Herba Mill ef oli i) har medicinsk Anvendelse mod Hæmmorrhoi- dallidelser, Leversygdomme og i den senere Tid ogsaa mod Hjærtesygdomme. Drogen indeholder en stærktlugtende, mørkeblaa, æterisk Olie, der væsentligst bestaar af Ci- neol, et kvælstofholdigt i Vand let opløseligt, men i Alkohol næsten uopløseligt Bitterstof, Achillein, samt Garvestof. Rønnebærtræ er Vedet af den i flere Arter i Europa voksende og dyrkede Røn, S o r- b u s. — Almindelig Røn, norsk: Rogn, S. Aucuparia, med fjerdelte, savtakkede Blade, hvide Blomster og røde eller rødgule Frugter, findes baade vildtvoksende og dyr- ket i hele Europa. De syrlige, svagt bittert smagende Frugter benyttes til Fremstilling af Æblesyre, Brændevin og Eddike, medens det temmelig haarde, faste og meget vanske- ligt spaltelige Ved benyttes af Vognmagere og til Snedker-, Drejer- og Træskærearbejder. Det har en meget lys, svagt rødlig Splint og en lysebrun Kærne med tydelige, smukt af- rundede Aarringe og talrige Marvpletter. Det er ikke synderlig holdbart. Tarmvrid- R ø n, S. t o r m i n a 1 i s, der vokser i Mel- lemeuropa og Sydeuropa (i Danmark paa Møen og Bornholm), og som har- ægrunde, dybt lappede, skarpt savtakkede Blade, hvide Blomster og graabrune Frugter, afgiver et rødlighvidt Træ med en bred Splint med eller uden en rødbrun Kærne og ofte uden tyde- lige Aarringe. Det er temmelig haardt, tungt spalteligt, meget fast, elastisk og holdbart, men svinder stærkt, og benyttes navnlig til Fremstilling af Maalestokke og forskellige In- strumenter. Frugterne, de s. k. A ti as bær, blive saa store som Mispier og smager i over- moden Tilstand omtrent som disse. — Aksel- bærrønnen, norsk: A s a 1 d, S. aria, med rundagtige eller aflange, dobbelt savtakkede, forneden hvidfiltede Blade og orangerøde, sødtsyrligt smagende Frugter, vokser i Mel- lem- og Sydeuropa og i Vestasien samt enkelte Steder paa Bornholm og i Norge. Vedet er rpdlighvidt med meget tydelige, mørke Aar- haardt, meget fast og sejt og benyttes paa samme Maade som Vedet af den almin- delige Røft. — Haverøn, S. domestica, har fjerdelte, savtakkede, forneden hvidligt behaarede Blade og pære- eller æbleformede, orangegule Frugter, der ved Henliggen bliver bløde og velsmagende. Den vokser i Sydeu- ropa og det_ vestlige Nordafrika og har et fint, noget glinsende Ved med rødbrun Kærne, som er meget haard, tung og vanskeligt spaltelig, og som bruges til Snedker-, Drejer-, og Træ- skærearbejder, bl. a. særlig til Høvle og andet Slags Værktøj. Rør (Rohre; Pipes; Tuyaux) fremstil- les af mange Materialer; her skal dog kun Rør af Metal omtales, idet der iøvrigt hen- vises til Art. Drænrør, Glas, Saltgla- serede Lerrør, Tagdækninsmate- rialer og Materialprøvning. S tøb e jærns r ø r, som i Reglen udgaar fra Støberier, der driver Rørfremstillingen som Specialitet, finder navnlig udstrakt An- vendelse til underjordiske Ledninger for Vand og Gas. Rørene har cirkulært Tværsnit med Lysningsdiametre fra 4 til 150 cm og hertil svarende Godstykkelser fra 8 til 40 mm.; den enkelte Rørlængde er sædvanlig 2—4 mm. For at kunne samles til større Rørlængder, er Rørene enten forsynede med Muffe ved deres ene Ende eller med Flanger ved begge Ender, idet Mufferør ofte er forstær- kede ved en lille Vulst i den Ende (Spids- enden), der ikke har Muffe. Foruden disse lige Rør fremstilles særlige Formstyk- ker, saasom Bøjninger og Grenrør eller S t i k r ø r, hvis Gren kan være vinkelret Daa Hovedrøret (lige Stikrør) eller danne en spids Vinkel dermed (skraa S t i k r ø r). End- videre gaar i Handelen: Krydsrør (til Brug, hvor to Ledninger skal krydse hinan- den under rette Vinkler), Reduktionsrør