Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Rørblik 827 Saccharin brikker, der leverer Messingrør, ogsaa Rør af Nysølv. Andre Legeringer, som Dur an a- metal og Fosfor bronze, anvendes ofte til Fremstilling af bøjelige Metalrør eller Metalslanger, en Slags Rør, der er komne paa Markedet i de sidste Aar, og som ogsaa fabrikeres af Jærn og Kobber. Tænker man sig, udenpaa en lang Skrue med afrundede Gænger lagt et Metallag, der overalt har samme Tykkelse, og Skruen derefter fjernet, fremkommer et Metalrør, der paa Grund af de bølgeformede Fremsprings og Fordybnin- gers Fjedring vil kunne bøjes stærkt uden at briste. Af saadan Form er nogle Metalslan- ger. Andre dannes af Ringe, der med False griber ind i hverandre; Falsene har et vist Spillerum, der betinger Bøjeligheden, og hvori der til Tætning kan være indlagt Ringe af Asbest e. 1. Atter andre Slanger bygges af et sammenhængende profileret Metalbaand, der snoes efter en Skruegang, idet hver Vindings ene Kant sammenfattes med Kanten af den foregaaende. Metalslanger kan anvendes til Ledninger baade for Vædsker, Gas og Damp, til Arme for elektriske Standlamper o. I. For visse Slags Rør er der i nogle Lande fastsat Normal-Dimensioner (saaledes i Tysk- land for almindelige Støbejærnsrør); men i Almindelighed følger hver Rørfabrik sine egne Dimensionsregler. De i det foregaaende an- givne Rørdimensioner er derfor kun omtrent- lige; mange Slags Rør kan man faa i større Længder end angivet mod Betaling af Over- pris; trukne Vand- og Gasrør bliver af nogle Fabrikker fremstillede med indtil 15 cm Lys- ning; Blyrør kan faas med Lysninger, der er mindre end 1 mm; Tinrør gaar undtagelsesvis i Handelen med indtil 6 cm Lysning o. s. ff. Rørblik se Blik. Rørkassia se Cassia. Rørmanna se Manna. Rørsukker se Sukker. Røskatskind se Hermelinskind. Retning, norsk Benævnelse for Rødning, se Hamp. Røvereddike se Eddike. S er den kemiske Betegnelse for Grund- stoffet Svovl. Saalelæder benyttes sædvanlig kun som Be- nævnelse for de sværere Sorter Underlæder (Læder til Saaler), som tidligere udelukkende afhaaredes ved Hjælp af »Smutning«, men nu ofte afhaares ved Hjælp af Natriumsulfid, f. Eks ved Paastrygning paa Haarsiden af en Vælling af Kalk og Natriumsulfid; i England kalkes dog alt Underlæder, og i Østrig an- vendes meget en Art kalket Saalelæder, som benævnes »Ter zen«. Saalelæder skal være meget fast at føle paa.. -særlig i Kærnen. Det anvendes kun til Saaler i sværere Fodtøj, me- dens man til det lettere anvender Bindsaale- læder. Saalfeldergrønt se S ch w e i nf u r t her- grønt. Saalfelderrødt kaldes en rød Jordfarve, som fremstilles i Saalfeld i Thiiringen ved Bræn- ding af en jærnholdig Alunskifer. Saarbalsam, Saardraaber, ogsaa kal- det Jesuiterbalsam, Kommando r- eller Munkebalsam, Tinctura ben- zo es composita, er en Opløsning af Ben- zoeharpiks, Aloe og Perubalsam i Alkohol, der anvendes som Folkelægemiddel ved Be- handlingen af Snitsaar. Saareddike, Acetum vulnerarium, fremstilles i Reglen ved Opløsning af Alun og Kogsalt i Eddike og Tilsætning af Tinkturer af Benzoeharpiks, Katechu og Aloe. Anvendes som Vaskemiddel for Saar. Sabadillefrø, Lusefrø, Kapuziner- fr0, Semen Sabadillæ er Frøene af den i .Mexikos og Venezuelas skovfulde Bjergegne vildtvoksende og dyrkede Schoenocau- ’ ° n officinale (= Sabadilla eller Ve- [a trum officinaru m), der hører til Gift- liliernes Familie (Colchicaceæ). Fra dens ille, løglignende Knold udgaar over 1 m lange, unjeformede Blade og indtil 2 m lange Stilke nied store Stande af gullige, kortstilkede Blom- ster; Frugten er. en c. 15 cm lang, skillevæg- delende Kapsel, som indeholder c. 20 Frø. Disse er 5—9 mm lange og 1—2 mm tykke, rynkede, glinsende, sortebrune, kantede, af- langt lancetformede og noget krummede,, med en hornagtig, haard, graalig Frøhvide, i hvis ene Ende den meget lille Kim ligger. De har ingen Lugt, men en ubehagelig bitter og skarpt brændende Smag. De indeholder de giftige Alkaloider: krystallinsk Veratrin (Cevadin), amorft Veratrin og Sabadillin, der tilsammen udgør Hovedbestanddelen af Veratrin (s. d.); endvidere de ligeledes giftige Sabadin og Sabadinin, hvilke ligesom de førstnævnte fin- des bundne til Cevadin- og Veratrumsyre. Alkaloidmængden er i Reglen c. 1 %. Des- uden indeholdes c. 14 % fed Olie. Frøene an- vendes i pulveriseret Tilstand som Middel mod Utøj, men maa paa Grund af deres Gif- tighed benyttes med Forsigtighed. Ogsaa Pulveriseringen maa foregaa med den største Forsigtighed, da det fine Støv i høj Grad irri- terer Slimhinderne i Næsen, Øjnene og Halsen. Hovedmængden af de til Europa kommende Sabadillefrø udføres fra La Guayra i Vene- zuela. Sabineurt se Sevenbom. Sabudja se Bomuld. Saccharin, S u c c i m i d, S y k o r i n, S y- k o s e, Zu ck er in, Benzoésyresulfi- n i d, er et kunstigt Sødestof, der fremstilles af den af Stenkulstjæren indvundne Toluol, idet denne ved Behandling med koncentreret Svovlsyre først omdannes til Toluolsulfonsy- rer, hvis Natriumsalte eller Magniumsalte derpaa ved Behandling med Klor og Fosfor- triklorid omdannes til Ortho- og Paratoluol- sulfoklorid, af hvilke det sidstnævnte kan bringes til at udkrystallisere ved Afkøling og fiærnes, medens den førstnævnte Forbindelse ved Indvirkning af Ammoniak omdannes til Orthotoluolsulfamid, som derpaa ved Oxyde- ring med Kaliumpermanganat omdannes til Saccharin. Det danner et hvidt, krystallinsk, lugtløst Pulver, der i fuldstændig ren Tilstand smelter ved 224° og forkuller ved yderligere Opvarmning. Det er opløseligt i 330 Dele