Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Saccharolat 828 Safir Vand af 15°, i 28 D. kogende Vand, i 30 D. Alkohol, tungere opløseligt i Æter. Paa Grund af sin intensivt søde Smag, benyttes det i Ste- det for Slikker af Diabetikere og som Surro- gat for Sukker ved Fremstillingen af Likører, Frugtsafter, Vin og Konditorvarer, men er i de fleste Lande, ogsaa i Danmark, forbudt til dette Brug, i alt Fald naar en saadan Tilsæt- ning ikke direkte er angivet. Ogsaa i Farma- cien benyttes det noget som Smagskorrigens. Det paa den angivne Maade fremstillede s. k. raffinerede Saccharin er c. 550 Gange saa sødt som Rørsukker, men desforuden gaar i Handelen ogsaa andre, urene Produkter, der ligeledes indeholder Paraforbindelserne, og som er mindre stærkt sødende. Krystal- løse er et Natriumsalt af Saccharin, som er meget letopløseligt i Vand, men ikke fuldt saa stærkt sødende som Saccharinet. Saccharin er et fuldstændig uskadeligt Stof, men tillige fuldstændig blottet for Nærings- værdi, og kan derfor ikke erstatte det som Næringsstof meget vigtige Sukker. Dets Til- stedeværelse i Nærings- og Nydelsesmidler kan kun paavises ved en nøjagtig kemisk Un- dersøgelse. Saccharolat er et groft Sukkerpulver, som er mættet med en Opløsning af et Lægemid- del eller en Tinktur og derpaa tørret. Ogsaa Oliesukker, Elæosaccharum, benævnes undertiden Saccharolat. Saccharometer kaldes dels et særligt til Be- stemmelse af Opløsningers Sukkerholdighed konstrueret Araeometer (s. d.), dels under- tiden et til samme Brug benyttet Eo-larisa- tionsinstrument, idet det maa erhMres. Aræometret kun viser rigtigt, naar Opløsnin- gen ikke indeholder andre Stoffer $rid jukker, ligesom man for at kunne benytte et Polarisa- tionsåpparat maa vide med Bestemtfte.d, hvil- ken Sukkerart der er til Stede i Opløsningen. Smign. iøvrigt Sukker. Saccharomyces se Gær. Saccharose er den kemiske Betegnelse for Rørsukker, se Sukker. Saccharum er den latinske Betegnelse for Sukker. S. album = M e 1 i s. — S. amyla- ceum = Stivelsesukker (se Glykose). — S. hordeatum = Bygsukker, smeltet amorft Rørsukker. —- S. saturninum = Bly- sukke r. — S. uveum eller Uvarum = G 1 y- k o s e. — S. Vanillæ = Vanillesukker. Sachsiskblaat se Indigo. Sachsiske Diamanter er Navnet paa klare Bjergkrystaller, der navnlig findes ved Eh- rensfriederdorf og slibes til Smykkesten. Sachsiske Vine se Meissenervine. Sachsiskgrønt bruges dels som Betegnelse for Koboltgrønt, dels for en ved Hjælp af In- digo og Gultræ paa Uld fremstillet grøn Farve. Sackings se Sækkelærred. Saddelmessins se Blik. Safian, Corduan, Maroquin. Safian- fabrikationen stammer fra Maurerne, som dertil udelukkende anvendte Gedeskind, som de garvede med Sumak. Det ægte røde Maro- quin eller Corduan blev før Garvningen far- vet rødt med Kochenille. Nu anvendes til Safian baade Faare- og Gedeskind og Skind af Bastardracer, og som Hovedgarvemateriale anvendes stadig Sumak, i hvert Fald til de Sorter, som skal farves i lysere Farvetoner. Der anvendes imidlertid ogsaa sort Safian, som fremstilles af barkgarvet eller med andre vegetabilske Garvematerialer garvede Faare- skind, der sværtes paa Narven med Blaatræ ose Jærnsværte, og efter at have faaet paa- ført en albuminholdig »Glans« stødes blanke paa en Maskine med Glas- eller Agatcylinder. Sumakgarvningen af Gede- og Faareskind ud- føres i England paa den Maade, at de raa Skind sys sammen langs Randene til Poser, hvori der fyldes Sumak og Vand, hvorpaa de bindes til og bringes til at svømme omkring i store Kar, ligeledes fyldte med Sumak og Vand; paa denne Maade opnaas en hurtig Gennemgarvning. I andre Egne, hvor der drives Safianfabrikation i stor Stil, saaledes i Byerne Kreuznach og Kim i Nahedalen samt i Omegnen af Bordeaux, hvor Raaskindene navnlig er af ostindisk og australsk Oprin- delse og kommer til Europa i »picklet« Til- stand, anvendes Garvning i roterende Trom- ler e. 1. Garvningen er nu ofte Kromgarvning. Farvningen udføres nu til Dags altid med Tjærefarvestoffer (navnlig basiske), som paa- føres med Børste paa Bord, og efter Tørring stødes Skindene blanke paa Maskine. Gede- skind giver de smukkeste og stærkeste Sor- ter, og paa selve Mønstret i Narven kendes disse let fra de af Faareskind fremstillede Sorter. Safian anvendes til For samt til Por- tefeuillearbejder o. a. Galanterivarer. Safir er en Farvevarietet af ædel Korund (s. d.), der slibes og er en meget skattet Ædel- sten. Dens Farve er blaa, vekslende fra næsten farveløs til mørkeste indigo- eller kornblaa. Den tilsvarende røde Varietet er den endnu værdifuldere Ædelsten Rubin (s. d.). Af disse to er Safir den, der forekom- mer .hyppigst; den mørkeblaa, som er den kostbaféstep^iaar dog kun halv saa høj en Pris somtils vårende Rubiner. En saadan Safir af 2 Karats Vægt koster c. 250 Kr., medens lyseblaa Varieteter kun naar en Pris af 20— 40 Kr; pr. Karat. Efter Farven har Safir for- s1<enige-B5gn'aSvnelser; naar den er livlig ber- linerblaa eller smalteblaa, kaldes den ofte mandlig eller Indigosafir; blegere Sten med et hvidligt Skær og undertiden med himmelblaa Streger eller Pletter kaldes kvin- delig Safir. Saadanne Safirer slibes sæd- vanlig i Brillantform. Denne gøres dog i Al- mindelighed noget fladere, end Tilfældet er for Diamanten (s. d.). En Form, som ogsaa ofte anvendes, er Karbunklen og Trappesnit- tet. Smaa Sten slibes som Rosetter. Foruden disse Safirvarieteter er der nogle, som er opalescerende, ædel Lossafir (Luchssaphir), orientalsk Qirasol (Gi- rasol cornidon; Girasol sapphire), ligesom der er andre, der ved paafaldende Lys afgiver et stjerneformigt Skær i Stenens Indre, S t j e r- n es af ir (Opalescent sapphire; Astérie étoile). Disse Sten slibes i glat Halvkugle- form, »en cabochon«. Den s. k. Vandsafir og L o s s a f i r er i Virkeligheden ikke nogen Safir, men Cordierit (s. d.). Som andre Efter- ligninger af Safir benyttes Sapparé (Cya- nit), I n d i g o 1 i t eller brasiliansk Sa- fir (en iudigoblaa Turmalin) samt Strass. Medens Korund i Almindelighed forekommer i Urforationens krystallinske Bjergarter, er det sjældent, at man i den oprindelige Moder- bjergart træffer slibeværdige Varieteter, saa- som Rubin og Safir. Oftest udvindes disse at Sandaflejringer, der er opstaaede ved UrbjerS- arternes Forvitring. De bedste Findesteder for