Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Salicin
835
Salicylsyre
Salicin. Oxybenzylglykosid, findes
i Barken og Bladene af de fleste Arter Pil og
Asp og i Mjødurtens Blomster og danner i ren
Tilstand farveløse, meget bittert smagende
Krystaller, hvis Smeltepunkt ligger ved 201 °,
og som er opløselige i 30 Dele Vand og Alko-
hol, men næsten uopløselige i Æter og Kloro-
form. Den vandige Opløsning reagerer neu-
tralt, dreier det polariserede Lys til venstre
ok forandres ikke ved Tilsætning af Ferri-
klorid. I koncentreret Svovlsyre opløses Sa-
licin med purpurrød Farve. Ved Indvirkning
af fortyndede Syrer eller ved Emulsin og
andre Fermenter omdannes det til Salige-
nin og Qlykose. Salicin er et feberstillende
Middel og er navnlig virksomt mod Koldfeber;
det er i sin Tid ikke sjældent forekommet som
Forfalskning af Kinin.
Salicinrødt 2 G, G og B er Azofarvestoffer,
der kommer i Handelen som brune (2 Q),
rødbrune (G) eller grønsorte (B) Pulvere,
der er opløselige i koldt Vand med gulligrød
eller jlaarød Farve, og som benyttes til Farv-
ning, af Uld.
Salicon. Benævnelse for K a r b o 1 s y r e.
Salicor se S o d a.
Salicylaldehyd, Oxybenzaldehyd, Aci-
dum salicylosum, findes i Blomsterne af
flere Arter Mjødurt og den deraf vundne
æteriske Olie og fremstilles heraf eller ved
Indvirkning af en Blanding af Karbolsyre og
Natronlud paa Kloroform. Det danner en
farveløs, olieflydende, behagelig bitterman-
delolieagtig lugtende Vædske, der smager
brændende, reagerer svagt surt, koger ved
196° og har en Vægtfylde = 1,172. Den er
lidet opløselig i Vand, men let opløselig i Al-
kohol og i Æter, kan destillere sammen med
Vanddamp og omdannes ved oxyderende
Midler til Salycylsyre og ved reducerende til
Saligenin. Med Baser danner det saltagtige
Forbindelser. Salicyliter. Den anvendes som
desinficerende og antiseptisk Middel.
Salicylalkohol = S a 1 i g e n i n.
Salicylamid danner et næsten hvidt, i Vand
tungt opløseligt, krystallinsk Pulver uden Lugt
Smag, der smelter ved 138° og som ved
Tilsætning af ætsende Alkali giver. Lugt af
Ammoniak. Det anvendes i Medicinen som
smertestillende Middel.
Salicylas er den latinske Betegnelse for Sa-
Hcylater, salicylsure Salte (se Salicylsyre).
Salicyiboinuid. Salicyl vat, Qossypi-
u m s a 1 i c y 1 i c u m, anvendes i Medicinen
ved Forbindinger af Saar og fremstilles ved
Mætning af affedtet Bomuld med en alkoho-
lisk Salicylsyreopløsning, sædvanlig med Til-
sætning af en ringe Mængde Glycerin. Sali-
cylsyr emængden udgør i Reglen indtil 5 %.
Salicylsulfonsyre. Acidum sulfosali-
cylicum, fremstilles ved Indvirkning af
koncentreret Svovlsyre paa Salicylsyre ved
160°. Det danner farveløse, i Vand og Alko-
hol let opløselige Krystalnaale, der smelter
ved 120°, og anvendes til Paavisning af Æg-
gehvide i Urin og i Form af Natriumsaltet
som Middel mod Leddegigt.
Salicylsyre, Orthooxybenzoésyre,
Acidum s a 1 i c y 1 i c u m, er en organisk
Syre, der forekommer i forskellige Planter,
dels i fri Tilstand i Violer, dels som den vel-
lugtende Salicylsyremetylæter, Metylsalicylat,
i Gaultheria, i Blomsterne af Spiræa
os i forskellige Arter Andromeda, Birk,
Vinblomster o. fl. Den i Handelen gaaende
Salicylsyre fremstilles sædvanlig ved, at man
leder en Kulsyrestrøm over Natriumfenolat
ved en Temperatur af 180—200°, hvorved en
Del af Fenolet overdestillerer uforandret, me-
dens en anden Del omdannes til Natrium-
salicylat. Dette kan ogsaa dannes ved Ind-
virkning af Kulstofoxyklorid paa Natrium-
fenolat og paa flere andre Maader. Det paa
denne Maade dannede Natriumsalicylat bli-
ver derpaa opløst i Vand og sønderdelt ved
Tilsætninj? af Saltsyre, hvorved dannes Na-
triumklorid og fri Salicylsyre, som, da den
er tungt opløselig i Vand, udkrystalliserer og
derpaa renses ved Omkrystallisering. I Han-
delen gaar den i 3 Sorter, nemlig som s. k.
»amor f«, der bestaar af mikroskopiske Kry-
stalnaale, som krystalliseret, eller som
den s. k. »dialyserede«, der er renset
ved Destillation med: Vanddamp og fornyet
Omkrystallisation, og soéj utlgør den reneste
Sort
Ren Salicylsyre krystalliserer^Xf fen vandig
Opløsning i farveløs^, fine, lang\$ja.Me, ved
frivillig Fordampnin^t^n alkoholisk Opløs-
ning i Form af store, ska&^Jirsidede Pristjier.
Den smelter ved 156,8 V<^§ublimerer ved
forsigtig Ophedning indti^né^et under 200°.
Ved hurtig Opvarmning i tillukkede Rør d,e-
komponeres den derimod hurftgt under Dan-
nelse af Karbolsyre og Kulsyre. Krystallerne
er opløselige i 550 Dele koldt og i 15 D. ko-
gende Vand, let opløselige i Alkohol og Æter.
En Tilsætning af Fer riklorid til en Opløsning
af Salicylsyre giver denne en mørkviolet
Farvning, hvilken Reaktion dog ikke indtræ-
der ved Tilstedeværelsen af en Del andre
Syrer, ligesom den iøvrigt er fælles for Sali-
cylsyre og en Del andre Fenolderivater. Den
rene Syre skal kunne opløses fuldstændigt i
varm Kloroform, idet den i modsat Tilfælde
indeholder Para- eller Metaoxybenzoésyre.
Naar en i Kulden tilberedt Opløsning af 0,5 g
Salicylsyre og 1 g Natriumkarbonat i 10 g
Vand rystes med sit halve Rumfang Æter,
og denne derpaa fraskilles og fordampes, maa
den kun efterlade en ganske ubetydelig Rest,
som ikke maa lugte af Karbolsyre, hvilket
Stof undertiden kan forekomme, stammende
fra en mangelfuld Fremstillingsaade. En alko-
holisk Opløsning skal ved Fordampning efter-
1 lade en fuldstændig hvid Rest af tydelige, ikke
sammenflydte Krystaller, da den i modsat Til-
fælde indeholder harpiksagtige Urenheder e. 1.
Salicylsyre benyttes foruden til Fremstil-
ling af enkelte Farvestoffer navnlig som Kon-
1 serveringsmiddel og i Medicinen. Som Kon-
serveringsmiddel for Nærings- og Nydelses-
midler har Salicylsyren til Tider været meget
I stærkt benyttet paa Grund af sine kraftige
antiseptiske Virkninger og sin Mangel paa
Smag. Det maa imidlertid herved erindres,
at Salicylsyren ikke er uden giftige Egenska-
ber, hvorfor dens Benyttelse paa denne Maade
er forbudt, vistnok i alle Lande. I Hushold-
ningen benyttes den derimod stadig i smaa
Mængder til Konservering af Syltetøj og lig-
nende Varer og kan her, hvor den kun af og
til indtages og tilmed i meget smaa Mængder,
ikke antages at gøre nogen Skade.
I Medicinen anvendes Salicylsyre udvendig
som Antisepticum i Form af Salver, Plastre,
Strøpulver og Opløsninger; Salicyltalg,
ISebumsalicylatum, er Faaretalg, hvor-
53*