Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Salicin 835 Salicylsyre Salicin. Oxybenzylglykosid, findes i Barken og Bladene af de fleste Arter Pil og Asp og i Mjødurtens Blomster og danner i ren Tilstand farveløse, meget bittert smagende Krystaller, hvis Smeltepunkt ligger ved 201 °, og som er opløselige i 30 Dele Vand og Alko- hol, men næsten uopløselige i Æter og Kloro- form. Den vandige Opløsning reagerer neu- tralt, dreier det polariserede Lys til venstre ok forandres ikke ved Tilsætning af Ferri- klorid. I koncentreret Svovlsyre opløses Sa- licin med purpurrød Farve. Ved Indvirkning af fortyndede Syrer eller ved Emulsin og andre Fermenter omdannes det til Salige- nin og Qlykose. Salicin er et feberstillende Middel og er navnlig virksomt mod Koldfeber; det er i sin Tid ikke sjældent forekommet som Forfalskning af Kinin. Salicinrødt 2 G, G og B er Azofarvestoffer, der kommer i Handelen som brune (2 Q), rødbrune (G) eller grønsorte (B) Pulvere, der er opløselige i koldt Vand med gulligrød eller jlaarød Farve, og som benyttes til Farv- ning, af Uld. Salicon. Benævnelse for K a r b o 1 s y r e. Salicor se S o d a. Salicylaldehyd, Oxybenzaldehyd, Aci- dum salicylosum, findes i Blomsterne af flere Arter Mjødurt og den deraf vundne æteriske Olie og fremstilles heraf eller ved Indvirkning af en Blanding af Karbolsyre og Natronlud paa Kloroform. Det danner en farveløs, olieflydende, behagelig bitterman- delolieagtig lugtende Vædske, der smager brændende, reagerer svagt surt, koger ved 196° og har en Vægtfylde = 1,172. Den er lidet opløselig i Vand, men let opløselig i Al- kohol og i Æter, kan destillere sammen med Vanddamp og omdannes ved oxyderende Midler til Salycylsyre og ved reducerende til Saligenin. Med Baser danner det saltagtige Forbindelser. Salicyliter. Den anvendes som desinficerende og antiseptisk Middel. Salicylalkohol = S a 1 i g e n i n. Salicylamid danner et næsten hvidt, i Vand tungt opløseligt, krystallinsk Pulver uden Lugt Smag, der smelter ved 138° og som ved Tilsætning af ætsende Alkali giver. Lugt af Ammoniak. Det anvendes i Medicinen som smertestillende Middel. Salicylas er den latinske Betegnelse for Sa- Hcylater, salicylsure Salte (se Salicylsyre). Salicyiboinuid. Salicyl vat, Qossypi- u m s a 1 i c y 1 i c u m, anvendes i Medicinen ved Forbindinger af Saar og fremstilles ved Mætning af affedtet Bomuld med en alkoho- lisk Salicylsyreopløsning, sædvanlig med Til- sætning af en ringe Mængde Glycerin. Sali- cylsyr emængden udgør i Reglen indtil 5 %. Salicylsulfonsyre. Acidum sulfosali- cylicum, fremstilles ved Indvirkning af koncentreret Svovlsyre paa Salicylsyre ved 160°. Det danner farveløse, i Vand og Alko- hol let opløselige Krystalnaale, der smelter ved 120°, og anvendes til Paavisning af Æg- gehvide i Urin og i Form af Natriumsaltet som Middel mod Leddegigt. Salicylsyre, Orthooxybenzoésyre, Acidum s a 1 i c y 1 i c u m, er en organisk Syre, der forekommer i forskellige Planter, dels i fri Tilstand i Violer, dels som den vel- lugtende Salicylsyremetylæter, Metylsalicylat, i Gaultheria, i Blomsterne af Spiræa os i forskellige Arter Andromeda, Birk, Vinblomster o. fl. Den i Handelen gaaende Salicylsyre fremstilles sædvanlig ved, at man leder en Kulsyrestrøm over Natriumfenolat ved en Temperatur af 180—200°, hvorved en Del af Fenolet overdestillerer uforandret, me- dens en anden Del omdannes til Natrium- salicylat. Dette kan ogsaa dannes ved Ind- virkning af Kulstofoxyklorid paa Natrium- fenolat og paa flere andre Maader. Det paa denne Maade dannede Natriumsalicylat bli- ver derpaa opløst i Vand og sønderdelt ved Tilsætninj? af Saltsyre, hvorved dannes Na- triumklorid og fri Salicylsyre, som, da den er tungt opløselig i Vand, udkrystalliserer og derpaa renses ved Omkrystallisering. I Han- delen gaar den i 3 Sorter, nemlig som s. k. »amor f«, der bestaar af mikroskopiske Kry- stalnaale, som krystalliseret, eller som den s. k. »dialyserede«, der er renset ved Destillation med: Vanddamp og fornyet Omkrystallisation, og soéj utlgør den reneste Sort Ren Salicylsyre krystalliserer^Xf fen vandig Opløsning i farveløs^, fine, lang\$ja.Me, ved frivillig Fordampnin^t^n alkoholisk Opløs- ning i Form af store, ska&^Jirsidede Pristjier. Den smelter ved 156,8 V<^§ublimerer ved forsigtig Ophedning indti^né^et under 200°. Ved hurtig Opvarmning i tillukkede Rør d,e- komponeres den derimod hurftgt under Dan- nelse af Karbolsyre og Kulsyre. Krystallerne er opløselige i 550 Dele koldt og i 15 D. ko- gende Vand, let opløselige i Alkohol og Æter. En Tilsætning af Fer riklorid til en Opløsning af Salicylsyre giver denne en mørkviolet Farvning, hvilken Reaktion dog ikke indtræ- der ved Tilstedeværelsen af en Del andre Syrer, ligesom den iøvrigt er fælles for Sali- cylsyre og en Del andre Fenolderivater. Den rene Syre skal kunne opløses fuldstændigt i varm Kloroform, idet den i modsat Tilfælde indeholder Para- eller Metaoxybenzoésyre. Naar en i Kulden tilberedt Opløsning af 0,5 g Salicylsyre og 1 g Natriumkarbonat i 10 g Vand rystes med sit halve Rumfang Æter, og denne derpaa fraskilles og fordampes, maa den kun efterlade en ganske ubetydelig Rest, som ikke maa lugte af Karbolsyre, hvilket Stof undertiden kan forekomme, stammende fra en mangelfuld Fremstillingsaade. En alko- holisk Opløsning skal ved Fordampning efter- 1 lade en fuldstændig hvid Rest af tydelige, ikke sammenflydte Krystaller, da den i modsat Til- fælde indeholder harpiksagtige Urenheder e. 1. Salicylsyre benyttes foruden til Fremstil- ling af enkelte Farvestoffer navnlig som Kon- 1 serveringsmiddel og i Medicinen. Som Kon- serveringsmiddel for Nærings- og Nydelses- midler har Salicylsyren til Tider været meget I stærkt benyttet paa Grund af sine kraftige antiseptiske Virkninger og sin Mangel paa Smag. Det maa imidlertid herved erindres, at Salicylsyren ikke er uden giftige Egenska- ber, hvorfor dens Benyttelse paa denne Maade er forbudt, vistnok i alle Lande. I Hushold- ningen benyttes den derimod stadig i smaa Mængder til Konservering af Syltetøj og lig- nende Varer og kan her, hvor den kun af og til indtages og tilmed i meget smaa Mængder, ikke antages at gøre nogen Skade. I Medicinen anvendes Salicylsyre udvendig som Antisepticum i Form af Salver, Plastre, Strøpulver og Opløsninger; Salicyltalg, ISebumsalicylatum, er Faaretalg, hvor- 53*