Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Saksestaal 834 Sal hepatica ved Hjælp af Tandhjulsudvekslinger samtidig sættes i Bevægelse af et Haandsving. Det Me- talblik, der skal klippes, føres enten imellem dem paa en saadan Maade. at de frembringer et lige eller vilkaarligt krummet Snit, eller det kan være indspændt saaledes i en Stil- ling lige overfor Saksen, at denne, naar Styk- ket roterer i sin Stilling, frembringer et nøj- agtigt cirkelrundt Snit. Til Haarklipning be- nyttes foruden de almindelige Sakse ogsaa saadanne, som er forsynede med talrige Kæ- ber, saaledes at de paa en Gang gør et til- svarende Antal Snit, og saadanne Sakse be- nyttes ogsaa til Græsslaa- og Mejemaskiner. Til mindre Græsslaamaskiner og til den s. k. Overskæring af vævede Stoffer, d. v. s. Af- klipning af den fremstaaende Luv, anvendes Sakse, bestaaende af en faststaaende Skinne, mod hvilken arbejder skruevundne Knive eller Sakseblade, anbragte paa en roterende Aksel. Særlig gode Sakse fremstilles navnlig i Eng- land (Birmingham, Sheffield o. fl.), Tyskland (Solingen o. fl.), Frankrig og Sverige (Eskils- tuna). Saksestaal d. s. s. G a r v e s t a a 1, se J æ r n. Sal er den latinske Betegnelse for Sal t. S. acetosella = Syresalt. — S. amarum = Magniumsulfat. ■— S. ammoniacum = Ammoniumklorid. — S. anglicum — Magniumsulfat. — S. cornus cervi Hjortetaksalt. — S. culinara^^ 19dS triumklorid. — S. digestivum S.yl,vif”=^ Kaliumklorid. — S. essentiale Tartari — Vinsyre. — S. Qemmæ = Stensalt. — S. marinum — Havsalt. — S. mirabile Glauberi — Natriumsulfat. — S. tanum = Stensalt. — S. polychrestum de Seignette = Kaliumnatriumtartrat. — S. Prunellæ = Salpeter. — S. sedativum — Borsyre. —- S. Stanni — Stanno- klorid. — S. Tartari = Potaske. — S. thermarum Caroliensum = Kar Isbade r- s a 11. — S. vegetabile = Kaliumtartrat. — S. vitri = Glasgalde. — S. volatile — Ammoniumkarbonat. Salacetol, Acetolsalicylsyre, danner farveløse Krystalnaale, der smager svagt bit- tert, og som er tungt opløselige i Vand, op- løselige i 15 Dele Alkohol og smelter ved 71 °. Det anvendes mod Leddegigt og, opløst i Ri- cinusolie (25 Dele), mod Diarrhoe. Salactol er en mod Difteritis anvendt Op- løsning af Natriumsalicylat og -laktat i 1 %- holdig Brintperoxydopløsning. Saladeros se Huder. Salamid er et ved Indvirkning af Ammoniak paa Metylsalicylat fremstillet, svagt rødligt Krystalpulver, der er opløseligt i Alkohol og Æter, men kun i ringe Grad i Vand. Det anvendes mod Rheumatisme. Salangan se Svalereder. Salat, Laktuk, Lactuca sativa, er en til de kurvblomstredes Familie hørende Plante, der i flere Varieteter dyrkes som Køk- kenurt. Man skelner herved mellem Hoved- salat med brede, opblæste Blade, der slut- ter sig sammen til et fast Hoved, Bindsa- lat, romersk Salat eller S o m m er- e n d i v i e. hvis langagtigt oprette Blade ofte ikke slutter sig sammen til et Hoved, hvor- for de maa bindes sammen, for at de inderste Blade kan bleges, og S n i t s a 1 a t med mørke- røde, grønplettede eller marmorerede Blade, der danner en aaben Roset, af hvilken man I efterhaanden afskærer de ydre Blade. De for- skellige Slags Salat indeholder ligesom den paa samme Maade benyttede Endivie, se Ci- korie, gennemsnitlig c. 95 % Vand. — Angaa- ende G i f t s a 1 a t (s. d.). Salatolie se Madolie. Salbon er et i Medicinen anvendt Salve- grundlag, der bestaar af overfed Sæbe. Salep, Saleprod, Tuber eller Radix Salep, er de tørrede, kugleformede, tvedelte,, lappede eller haanddelte Rodknolde af forskel- lige Arter Orkideer, saaledes af forskellige Arter Orchis, Anacamptis, Ophrys,. Gymnadenia, Platanthera, C o e lo- gi o s s u m og Eulophia. Alle disse Planter har ved Blomstringstiden to Knolde, af hvilke den ene, der stammer fra de foregaaende Aar, og som har tjent til Plantens Udvikling, er vis- net, medens den anden, der skal overvintre, er frisk og fuld af Næringsstof. I Europa be- nyttes hovedsagelig de om Efteraaret indsam- lede, runde udelte Knolde, der efter Tørrin- gen højst er 3 cm lange og vejer 2 g, og som ved Tørringen har faaet en regelmæssig ind- skrumpet Form og er bievne haarde, sprøde,, hornagtige, paa Overfladen gulliggraa eller lyst brunlige, p.aa en Snitflade ensformigt gul- lige. De har en svagt aromatisk Lugt og en flov, slimet Smag og indeholder gennemsnit- lig. 27 % Stivelse, 48 % Slim, 1 % Sukker oz ■9?/^ Æggehvide. De friske Knolde har en meg'évz^ehagelig Lugt, og for at bortskaffe denne og? ødelægge Spiringsævnen behandler rriå-n 'frem sædvanlig før Tørringen-] kort Tid med\kp$ende Vand. Overhuden fjær- WS og Knolden©' trækkes derpaa sædvanlig Ttéa Ti/åade og tørres saa hurtigt som muligt Temperatur af 50—60°. Knoldene la- der sig meget vanskeligt pulverisere, og Pul- veret giver, naar det koges med 50 Dele Vand, en ved Afkøling temmelig stiv, flovt smagende Slim. Hovedmængden af den i Handelen gaaende Salep er nu af e u r o- p æ i s k Oprindelse, medens den levanti- ske eller orientalske, der bestaar af større, mere uregelmæssigt formede og mør- kere Knolde, der ikke giver et saa lyst Pul- ver. er trængt mere tilbage. En særlig Slags Salep er den s. k. Konge- salep, der efter nogle Opgivelser faas af en ostindisk Gøgeurt, Pholidota imbri- c a t a, efter andre er identisk med Peru- gummi (s. d.) eller med Rodknoldene af for- skellige andre Arter Asphodelus, der og- saa undertiden kaldes Nourtoakrod, Ra- dix Carniolæ. Salep benyttes i Tekniken til Appretering af Silke og i Farveriet samt som Klæbemiddel af Bogbindere og Skoma- gere, til Bagning af de s. k. Cracknells eller Salepkiks og i Medicinen som et sundt, svagt stoppende Næringsmiddel for Børn og svagelige Folk. Vestindisk Salep, Amylum Ma- ran th æ, er en helt anden Vare, idet det er identisk med vestindisk Arrowroot, se S. 58. I den danske Farmakopé kaldes, denne vestindisk Salep, medens Salep kaldes Saleprod. Salernervin er en god, velsmagende Rød- vin, som dyrkes i Omegnen af den italienske By Salerno. Sal hepatica er et mod Galdeblærelidelser anvendt Middel, hvis Hovedbestanddele er Natrium- og Litiumfosfat.