Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Sagradabark 833 Sakse Tørring af den fugtige Stivelse under Omrø- ring paa flade Jærnplader. Under Mikrosko- pet genkendes i Tapioka let Stivelsekornenes oprindelige Form, se Fig. 363. Et lignende Pro- dukt fremstilles ogsaa i Frankrig af Manihot, ofte med Tilsætning af Gulerødder (»T a p i o- ca Crécy«), med Suppeurter (»Tapjoca julienne«) eller med Kakaopulver (»Ta- pioca au cacao«). Baade Sago og Tapio- ka erstattes i de senere Aar i den europæiske Handel meget ofte med den s. k. K a r t o f- f e 1 s a g o, der fremstilles af Kar- toffelstivelse paa samme Maade som den ægte Sago. Den kan ofte med det blotte Øje kendes fra denne ved sin renere Farve og ved Grynenes mere regelmæssige Form og Størrelse, ligesom den under- tiden lettere lader sig koge ud med Vand end den ægte Vare. Imidler- tid fremstilles den ogsaa saa skuf- fende lig denne, at den først kan identificeres ved en mikroskopisk Undersøgelse; den har som Næ- ringsmiddel ganske den samme Værdi som den ægte. Af Sago o. 1. indførte Danmark før Krigen c. 3200 t og udførte c. 680 t. — Norge indførte c. 270 t og Sverige c. 8 t. Sagradabark = Cascara Sa- mrad ab ar k. Sagradol er en i Medicinen an- vendt, kininholdig Ekstrakt af Cas- cara-Sagradabark. Saidschiitzersa.lt se Magniumsulfat. Saidschiitzervand fra Bøhmen er et Bitter- vand, der virker afførende, og hvis vigtigste Bestanddele er Magnium- og Natriumsulfat. Saint Aignan, St. Christoly, St. Chri- stophedes-Bardes, Ste. Cro. ix-du Mont, St. Emilion. St. Estéphe, St. Etienne, St. E u 1 a 1 i e, St. Julien, St. Laurent, St. Loubés, .St. Pey, St. Pierre Bontemps. St. Pierre de Mont, St. Pierre Levaistre. St. S u 1- Pice se Bordeauxvine. Saint Basle, St. Thierry se Champa g- | uevin e. St Denis-Rødt er et Azofarvestof, der kom- mer i Handelen som et rødt Pulver, der op- løses i Vand med rød Farve og bruges til Farvning af Bomuld. Saint Georges. St. Jacques, St. Jean se Bourgognevine. Saint Germainte. Species St. G., er en Blanding af harpiksfri Sennesblade, Hylde- blomster, Fennikelfrø, Anis og surt Kalium- tartrat, der benyttes som afførende Middel. Sajodin, Kalciumbehenat, et hvidt, i Vand uopløseligt Pulver uden Lugt og Smag, anven- des i Medicinen som Erstatning for Kalium- jodid. Saké er en Slags stærkt 01, der navnlig fremstilles i Japan af Ris, som koges med Til- sætning af en saa ringe Mængde Vand, at Kornene beholder deres Form, hvorefter det hele afkøles og inficeres med den s. k. K o i i, der bestaar af en Blanding af forskellige Skim- mel- og Gærsvampe, af hvilke navnlig de førstnævnte omdanner Stivelsen til Qlykose, som dernæst forgæres under Dannelse af Al- kohol. Den herved dannede faste Masse, den | s. k. M o t o, paa hvilken de forskellige Svam- Meyers Vareleksikon. pe har formeret sig stærkt bliver derpaa be- nyttet til den egentlige Forgæring af en større Portion frisk kogt Ris og Vand, og efter at Gæringen af denne er tilendebragt i Løbet af 8—10 Dage, frapresses den faste Rest, der be- nyttes til Eddikefabrikation. Den udskilte Saké er en lysegul, behageligt lugtende Væd- ske, der sædvanlig indeholder c. 15 % Alkohol. Sakkakaffe se Kaffe S. 465. Sakse (S cheer en; Scissors; Ci- s e a u x), er Skæreværktøjer, der bestaar af Fig. 363. Korn af sagoagtig Tapioka. to overfor hinanden staaende Egge, der kan bevæge sig tæt opad og forbi hinanden og derved sønderskære et imellem dem anbragt Legeme. Smaa Sakse fremstilles sædvanlig helt af Staal paa den Maade, at hvert Blad tilligemed det dertil hørende Haandtag og Øje udsmedes eller udstanses for sig og derpaa hærdes, hvorefter de forbindes indbyrdes ved en gennem begge gaaende Skrue eller Nitte og slibes. Til Skæring i Papir og Tøj gøres Bladene sædvanlig svagt udbuede og fjed- rende saaledes, at de i lukket Tilstand berører hinanden ved Grunden og ved Spidsen, for at man kan være sikker paa, at de glider nøj- agtigt op ad hinanden i Snittet. Sakse, f. Eks. saadanne til Blik, med hvilke man sædvanlig kun gør et enkelt eller nogle faa Klip ad Gan- gen, forsynes sædvanlig ikke med Øjne, men indrettes ofte saaledes, at de ved Hjælp af en mellem Armene indlagt Fjeder af sig selv aabner sig efter Klipningen. Undertiden, f. Eks. til saadanne Sakse, der benyttes til Faareklipning, er Armene ikke drejelige om en Nitnagle, men simpelthen ved Enderne for- bundne med en Bøjle. De s. k. Stoksakse er indrettede saaledes, at den ene Arm kan fast- spændes til en Bænk, hvorved opnaas, at man kan udøve et kraftigere Tryk paa den anden, og det samme Princip benyttes ogsaa ved ?Aaskinsakse, idet man ved disse lader den bevægelige Arm paavirkes af en Eksenter- skive, en Vægtstang eller lignende. Særligt egnede til Skæring af Blik er de s. k. Rund- sakse, der bestaar af to smaa Staalskiver, der er skraat tilslebne i Kanten, og som vender Eggene mod hinanden og er anbragte den ene over den anden saaledes, at de paa et ganske lille Stykke bevæger sig tæt opad og forbi hinanden. De er anbragte paa to Akser, der 53