Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Safrosin <832 Sago Safrosin se Eosinskar-lagen. Saftfarver kaldes forskellige, i Vand opløse- lige Farver, der skinner igennem (Lasurfar- ver), naar de er udstrø^ne paa Papir, og som derfor, sædvanlig fortykkede med Gunmmi, finder Anvendelse som Akvarelfarver, under- tiden ogsaa til Farvning af Konditorvarer og f. Eks. til Trykning af Spillekort. Som Saft- farver anvendes dels forskellige Slags Farve- lak, dels mineralske eller vegetabilske Farve- stoffer, saaledes til Blaat: Berlinerblaat, op- løst i Oxalsyre, og Indigokarmin, eller et Blaa- træafkog med Tilsætning af Kuprisulfat eller fortykket med Gummi, til Rødt: Karmin, Or- seille, Krap eller Saflorkarmin, til Gult: en ses, Fig. 362. Ostindisk Sago, indeholdende talrige Korn, hvis oprindelige Form endnu tydeligt kan '** Ekstrakt af Gultræ (s. d.), Gulbær (s. d.), Quercitron, Gurkemeje, Gummigut o. fl., til Grønt: Blandinger af blaa og gule Farvestof- fer, navnlig af Indigo, Pikrinsyre og Saftgrønt, se Blæregrønt, til Brunt: Sepia, Bister, Kara- mel, Lakris, Katechu o. fl. løvrigt anvendes alle Slags Tjærefarvestoffer og, som nævnt, ogsaa opløseligt Farvelakker. Saftgrønt se Blæregrønt. Saftgult se Q u 1 b æ r. Saxapenum er en Gummiharpiks, som ligner Galbanum, og som sandsynligvis ligesom denne faas af en Art af den til Skærmplan- terne hørende Ferula, der vokser i Per- sien. Den forhandles i Ostindien i Form af 2—5 kg tunge Masser, sjældnere som Smaa- korn, der har en aromatisk og løgagtig Lugt, og som anvendes som Krydderi og i Medici- nen. Den kommer nu saa at sige aldrig i den europæiske Handel. Sagetteæarn, S a y e 11 e g a r n, d. s. s. Halvkamgarn se Uldgarn. Sago er den til Korn formede og derpaa ved Opvarmning forklistrede Stivelse, som findes i Marven af Palmer, hovedsagelig af de i Ostindien voksende Sagopalmer, Me- troxylon Rumphii og M. laeve, c. 10 m høje Træer med en tyk Stamme, der kan maale indtil 3 m i Omkreds. Palmerne dyrkes navnlig paa Nordvestkysten af Sumatra og Nordkysten af Borneo, hvor man fra Tid til anden borer Huller i Stammerne for at prøve, hvor stærkt udviklet Marven er, or naar denne Prøve falder tilfredsstillende ud, fæl- des Træet og skæres derpaa i Stykker af c. 0,5 m Længde, som spaltes saaledes, at Mar- ven kan afskrabes. Hovedmængden bliver derpaa afsendt til Singapore, hvor den udva- skes med Vand og renses paa forskellig Maa- de, hvorved faas den s. k. Sagostivelse eller Sagoarrowroot, Fig. 361. Denne danner et fint, mathvidt Pulver, ofte med et svagt gulrødt Skær, der under Mikroskopet viser sig at bestaa af 0,015—0,060 mm lange, 0,024—0,045 mm brede og tykke Korn, af hvilke de fleste har ægrurid Form, ofte med affladede Fremspring, stammende fra, at man- ge Korn er sammensatte, idet de bestaar af et stort Hovedkorn og 1—2, sjældnere 3, mindre, flade, hvælvede Smaakorn. Kornene har en ekscentrisk beliggende, rund Kærnehule, der ofte er spal- tet, og sædvanlig en betyde- lig Lagdeling. En ringe Mængde af denne Stivelse sælges under Navn af Ar- rowroot (s. d.), men Hoved- mængden benyttes til Frem- stilling af den s. k. ægte eller ostindiske Sago, idet den endnu fugtige eller med Vand fugtede Stivelse trykkes igennem en grov Si. hvorpaa de derved fremstil- lede Smaaklumper afrundes ved Rystning. De sorteres derpaa ved Sigtning efter Størrelsen og opvarmes til- sidst over en svag Ild paa en Jærnolade under stadig Om- røring, saaledes at der fore- gaar en mere eller mindre fuldkommen Forklistring af Stivelsen. Betragtes saadan Sago, der ogsaa kaldes Sagogryn, under Mi- kroskopet, genkender man let de for Sagosti- velse karakteristiske Korn i mere eller mindre opsvulmet og deformeret Skikkelse (se Fig. 362). Ostindisk Sago kommer i Handelen i flere Sorter, der adskilles efter de enkelte Korns Størrelse, Farve og Finhed. Sædvanlig bestaar den. af temmelig regelmæssigt kugleformede eller ægrunde, meget sjældent af uregelmæssigt stumpkantede Korn med en Diameter af 1—2,5 mm i særlig grovkornede Sorter med en Længde af indtil 4 mm. Efter Behandlinsjs- niaaden kan Kornene endvidere være rent hvide, gennemskinnelige (Perlesago) eller med en sulligrødlig eller brunlig Farve. Den rødlige Farve faas ved Farvning med rødt Ler, den brune ved Tilsætning af Sukkerkulør. God Sago skal bestaa af tørre, haarde, noget hornagtige Korn, som kun vanskeligt kan brækkes over. Den maa være fri for Støv og næsten uden Lugt og Smag, og ved at koges i Vand maa Kornene svulme op uden at op- løse sig fuldstændigt. Foruden ostindisk Sago gaar i Handelen og- saa den meget rene japanske og kinesi- ske Sago, som faas af Marven af forskellige Arter Cy c as, og javansk Sago, der faas af Sukkerpalmens Marv. Brasiliansk Sago eller Tapioka gry n fremstilles af Manihot eller brasiliansk Arrowroot, se Ar- rowroot S. 58, enten paa samme Maade som Sago af Sagostivelse eller, hvad der er mere almindeligt, i Form af hvide Skorper, der be- staar af enkelte Korn, som er bagte sammen ti! en haarel Masse, og som fremstilles ved