Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Safranbronze
Honning, Glycerin, Gelatine, Olie o. 1. Af andre
Plantedele end de nævnte, som ofte er paa-
trufne i Safran, kan nævnes Støvfangene og
Griflerne af andre Krokusarter, af hvilke nogle
har Safranets Lugt og Farve, men kun i for-
svindende Grad; endvidere Majsgrifler, unge
Blade af Stargræs, Kornvalmueblomster, Pæon-
blomster, Maltspirer, Løgrødder o. m. a., lige-
som man ogsaa i denne Forbindelse kan nævne
en oftere forefunden Ind-
blanding af tørret Kød. I
den hele Vare er disse For-
falskninger lette at opda-
ge. dels ved Mikroskopets
Hjælp, dels naar man ud-
bløder den paagældende
Vare med Vand, hvortil
bedst er sat noget Ammo-
niak, og forsigtigt udbreder
de enkelte Dele paa en
Glasplade, hvorved de frem-
mede Indblandinger ofte kan
ses med det blotte Øje.
Pulveriseret Safran forfal-
skes baade med de nævnte
Plantedele og med Gurke-
meje, rødt Sandeltræ og
meget andet, og maa selv-
følgelig underkastes en
mikroskopisk Undersøgelse,
men her kan ogsaa Croce-
i’nets Forhold overfor kon-
centreret Svovlsyre benyt-
tes, idet man strør Pulveret
ud paa koncentreret Svovl-
syre, hvorved de enkelte
Partikler af den ægte Sa-
fran vil omgives med en
mørkeblaa Rand, der hur-
tigt forandrer sig gennem
violet til brunt. Dog maa
det erindres, at enkelte
Tjærefarvestoffer forholder
sig paa samme Maade. Saa-
kaldte Safransurroga-
ter er enten Blandinger af
forskellige Krydderier og
Farvestoffer, bl. a. det gif-
tige Dinitrokresolka-
Hum eller ogsaa virkelige
Surrogater som Kapsafran, der bestaar
af de tørrede Blade af den til Brunrodfami-
lien hørende Lyperia crocea fra Syd-
afrika. Kapsafran har en ganske lignende
Lugt og tildels ogsaa en lignende Smag som
æ?:te Safran og indeholder et Farvestof, der
ganske ligner Croce’in eller maaske er iden-
tisk med dette. Endnu nærmere beslægtet
£æd Safran er Blomsterne af den, ligesom
Safran til Irisfamilien hørende og i Sydafrika
voksende Tritonia aurea, der indeholder
de samme værdifulde Bestanddele som Safran,
men i ringere Mængde. Safran benyttes som
Krydderi og til Farvning af Konditorvarer og
oagværk samt i Medicinen.
Safranbronze se Volfram og Brokat.
Safrangult se Martiusgult.
Safranin er et Tjærefarvestof, der sædvan-
es gaar i Handelen som et brunt Pulver eller
som en Dej, der er tungt opløselig i koldt
^and, let i varmt, endnu lettere i Alkohol,
^tærke Opløsninger er gulrøde, fortyndede
Opløsninger rosarøde. Den alkoholiske Op-
løsning, men ikke den vandige, viser en stærk
Safrol
831
rig. 361. Sagostivelse.
Fluorescens. Paa tanninbejdset Bomuld giver
det overordentlig smukke, røde Nuancer, der
dog kun er meget lidt lysægte. I Handelen
skelner man mellem forskellige Nuancer, saa-
som Safranin T, G 000, G Ekstra, B Ekstra
o. fl. Nærstaaende Farver, der dog kun finder
begrænset Anvendelse, er Cl em at in, Q i-
roflé, Tanninheliotrop Ame-
tvs t v i o 1 e t.
Safranplaster. Emplastrum oxycro-
c e u m, er en sammensmeltet Blanding af
Voks, Terpentin, forskellige Harpikser og
Gummiharpikser, hvortil er. sat pulveriseret
Safran, og som benyttes som fordelende Mid-
del.
Safrantræ kaldes det gule Ved af den til
Benvedfamilien hørende Cåssine crocea,
der er haardt, sejt og kan antage en smuk
Politur, hvorfor det foruden som Farvetræ
benyttes i Møbelsnedkeriet.
Safrol, S h i k i m o 1, kaldes et Stof, der ud-
gør Hovedbestanddelen af Sassafrasolie, og
som iøvrigt forekommer i betydelig Mængde
i Kamferolie samt i enkelte andre æteriske
Olier. Det fremstilles navnlig al japansk Kam-
ferolie (se Kamfer) som en farveløs eller svagt
gullig Vædske, der ved Afkøling stivner til en
hvid Krystalmasse, som igen smelter ved c.
+ 11°. Det koger ved 233° og har ved 15°
eu Vægtfylde = 1,108. Det lugter som Sassa-
frasolie os? bruges en Del i Tekniken, navnlig
som Sæbeparfume og som Raastof ved Frem-
stillingen af Heliotropin (se Heliotropessens).