Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Safranbronze Honning, Glycerin, Gelatine, Olie o. 1. Af andre Plantedele end de nævnte, som ofte er paa- trufne i Safran, kan nævnes Støvfangene og Griflerne af andre Krokusarter, af hvilke nogle har Safranets Lugt og Farve, men kun i for- svindende Grad; endvidere Majsgrifler, unge Blade af Stargræs, Kornvalmueblomster, Pæon- blomster, Maltspirer, Løgrødder o. m. a., lige- som man ogsaa i denne Forbindelse kan nævne en oftere forefunden Ind- blanding af tørret Kød. I den hele Vare er disse For- falskninger lette at opda- ge. dels ved Mikroskopets Hjælp, dels naar man ud- bløder den paagældende Vare med Vand, hvortil bedst er sat noget Ammo- niak, og forsigtigt udbreder de enkelte Dele paa en Glasplade, hvorved de frem- mede Indblandinger ofte kan ses med det blotte Øje. Pulveriseret Safran forfal- skes baade med de nævnte Plantedele og med Gurke- meje, rødt Sandeltræ og meget andet, og maa selv- følgelig underkastes en mikroskopisk Undersøgelse, men her kan ogsaa Croce- i’nets Forhold overfor kon- centreret Svovlsyre benyt- tes, idet man strør Pulveret ud paa koncentreret Svovl- syre, hvorved de enkelte Partikler af den ægte Sa- fran vil omgives med en mørkeblaa Rand, der hur- tigt forandrer sig gennem violet til brunt. Dog maa det erindres, at enkelte Tjærefarvestoffer forholder sig paa samme Maade. Saa- kaldte Safransurroga- ter er enten Blandinger af forskellige Krydderier og Farvestoffer, bl. a. det gif- tige Dinitrokresolka- Hum eller ogsaa virkelige Surrogater som Kapsafran, der bestaar af de tørrede Blade af den til Brunrodfami- lien hørende Lyperia crocea fra Syd- afrika. Kapsafran har en ganske lignende Lugt og tildels ogsaa en lignende Smag som æ?:te Safran og indeholder et Farvestof, der ganske ligner Croce’in eller maaske er iden- tisk med dette. Endnu nærmere beslægtet £æd Safran er Blomsterne af den, ligesom Safran til Irisfamilien hørende og i Sydafrika voksende Tritonia aurea, der indeholder de samme værdifulde Bestanddele som Safran, men i ringere Mængde. Safran benyttes som Krydderi og til Farvning af Konditorvarer og oagværk samt i Medicinen. Safranbronze se Volfram og Brokat. Safrangult se Martiusgult. Safranin er et Tjærefarvestof, der sædvan- es gaar i Handelen som et brunt Pulver eller som en Dej, der er tungt opløselig i koldt ^and, let i varmt, endnu lettere i Alkohol, ^tærke Opløsninger er gulrøde, fortyndede Opløsninger rosarøde. Den alkoholiske Op- løsning, men ikke den vandige, viser en stærk Safrol 831 rig. 361. Sagostivelse. Fluorescens. Paa tanninbejdset Bomuld giver det overordentlig smukke, røde Nuancer, der dog kun er meget lidt lysægte. I Handelen skelner man mellem forskellige Nuancer, saa- som Safranin T, G 000, G Ekstra, B Ekstra o. fl. Nærstaaende Farver, der dog kun finder begrænset Anvendelse, er Cl em at in, Q i- roflé, Tanninheliotrop Ame- tvs t v i o 1 e t. Safranplaster. Emplastrum oxycro- c e u m, er en sammensmeltet Blanding af Voks, Terpentin, forskellige Harpikser og Gummiharpikser, hvortil er. sat pulveriseret Safran, og som benyttes som fordelende Mid- del. Safrantræ kaldes det gule Ved af den til Benvedfamilien hørende Cåssine crocea, der er haardt, sejt og kan antage en smuk Politur, hvorfor det foruden som Farvetræ benyttes i Møbelsnedkeriet. Safrol, S h i k i m o 1, kaldes et Stof, der ud- gør Hovedbestanddelen af Sassafrasolie, og som iøvrigt forekommer i betydelig Mængde i Kamferolie samt i enkelte andre æteriske Olier. Det fremstilles navnlig al japansk Kam- ferolie (se Kamfer) som en farveløs eller svagt gullig Vædske, der ved Afkøling stivner til en hvid Krystalmasse, som igen smelter ved c. + 11°. Det koger ved 233° og har ved 15° eu Vægtfylde = 1,108. Det lugter som Sassa- frasolie os? bruges en Del i Tekniken, navnlig som Sæbeparfume og som Raastof ved Frem- stillingen af Heliotropin (se Heliotropessens).