Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Saflorit
830
Safran
Saflor, der navnlig benyttes til Grundering af
Tapeter, hvorved disse faar Udseende af at
være overtrukne med en grønliggul Guld-
bronze.
Saflorit er en Forbindelse af Kobolt og Ar-
sen af ganske samme Sammensætning som
Spejskobolt, men udkrystalliseret paa en an-
den Maade (rhombiske Krystaller). Den er paa
forskellige Steder funden sammen med Spejs-
Kobolt og bliver ligesom denne benyttet til
Fremstilling af Blaafarver.
Safran. Crocus, Stigmata Croci, er
de tørrede Støvfang af den om Efteraaret
blomstrende, dyrkede Form af Safranplanten,
Crocus sativus
autumnal! s,
var.
Fig. 360. A Safran; de tre Støvfang ere forneden for-
bundne med Spidsen af Griflen. — B Randblomst af Morgen-
frue, Calendula. — C Blomst af Saflor Carthamus tinctoria
Efter Tørringen har Støvfangene et brun-
ligrødt, glinsende Udseende og er meget fug-
tige at føle paa; de maa dog ikke være fedtede
eller klæbrige og ikke have en brun Farve,
ligesom de helst ikke maa have lysegule Spid-
ser. Disse stammer fra den værdiløse Griffel,
der ved Afplukningen bør fjærnes omhygge-
ligt, hvilket ogsaa sker ved de bedste Varer.
Af de i Handelen gaaende Sorter anses den
østrigske som den bedste, men fremkom-
mer kun i meget ringe Mængde. Den er tør,
løs og bestaar af helt ensfarvede, brunrøde
Støvfang, der fuldstændig mangler Griffelen-
derne. — Næst efter denne kommer den fran-
sk e, der næsten altid indeholder Enderne af
de lysegule Grifler, hvorfor den ikke er saa
ensfarvet som den østrigske. Den bedste Sort
er Gatinaissafran, der bestaar af smuk-
ke, brede, brunrøde, glinsende Støvfang med
kun faa gule Dele, og som er bøjelige og godt
tørrede og har en stærk Lugt og Smag. Noget
ringere Sorter er Avignon og Orange.
Den kommer i Handelen løs eller presset i
Lærredsposer med en Vægt af c. 10 kg. —
Omtrent paa Højde med den franske staar den
italienske, der hovedsagelig forsendes
over Triest.
Størst Betydning for den skandinaviske
Handel har spansk Safran, der aarlig pro-
duceres i en Mængde af c. 45 000 kg, og som
hovedsagelig dyrkes i Provinsen Valencia. De
bedre, Sorter kan omtrent maale sig med de
bejire Sorter fransk Safran og sælges ofte un-
der Navn af dette, medens de ringere Sorter
sædvanlig sælges under Navn af Alicante-
eller Va 1 encias af r an. — Den levanti-
ske Safran, der sædvanlig er stærkt forfal-
sket, kommer ikke til Nordeuropa, ligesom
den orientalske og persiske, der sæd-
vanlig kommer i Handelen i Form af flade,
runde Kager med en Vægt af c. 0,25 kg og
oftest er al fortrinlig Kvalitet.
I I kemisk Henseende udmærker Safran sig
navnlig ved sit Indhold af et ejendommeligt
Farvestof, Croce in eller Polychroit,
der er let opløseligt i Vand, tungt opløseligt i
Alkohol og endnu vanskeligere i Æter. Dets
Farvekraft er forbavsende stor, idet 1 Del
rent Crocein kan farve 200 000 D. Vand tyde-
lig gult. Koncentreret Svovlsyre frembringer
med det tørre Farvestof en mørkeblaa Farve,
der hurtigt gennem violet gaar over til brunt.
Lugten skyldes et Indhold af c. 1 % æterisk
Olie. Af Vand findes 9—44 %, og denne Mæng-
de maa ikke eller kun ganske ubetydeligt
overskrides. Asken, der i ren Safran skal
være rent hvid, maa ikke overstige 8 %.
Paa Grund af sin høje Pris er Safran i en
ganske særlig Grad udsat for Forfalskning.
Den sædvanligste af disse er en Indblanding
af den gule Griffel, der ligesom forøvrigt og-
saa andre Surrogater gaar i Handelen under
Navn F e m i n e 1, eller af de gule Støvtraade.
Endvidere anvendes Safran, der først ved
paa kunstigt farvet, samt Indblanding af Sa-
flor, Skiveblomsterne af Morgenfrue, se Fig.
360, og andre Blomster eller Blomsterdele.
Morgenfrue gaar saaledes i Handelen i rød-
farvet Tilstand (ofte kaldet Feminel) udeluk-
kende til dette Brug. Samtidig med disse Sub-
stitutioner af andre Stoffer anvendes alminde-
ligt en Besværing med Kridt, Tungspat og an-
dre uorganiske Stoffer, ogsaa ofte med Sirup,
der er vildtvoksende paa flere Steder i Græ-
kenland, og som i forskellige Varieteter dyr-
kes i Sydeuropa, navnlig i Frankrig, Spanien,
enkelte Steder i Østrig og i Persien, Mellem-
amerika og Pensylvanien. Formeringen sker
ved Hjælp af de fladtrykte, nøddestore Knolde,
fra hvilke der om Efteraaret fremkommer en
eller to, sjældent flere, violette Blomster. Disse
har en stor gul Griffel, der foroven deler sig i
de 2,5—-3 cm lange, rørformede, mørkerøde
Støvfang, se Fig. 360, der udgør den egentlige
Handelsvare. De har en gennemtrængende,
krydret, i større Mængde noget bedøvende
Lugt og en krydret, bitter, noget skarp Smag.
Naar de udsættes for Lyset, afbleges de noget
og mister efterhaanden Lugten. Naar de gni-
des mellem Fingrene, farver de disse stærkt,
ligesom de ogsaa ved Tygning farver Spyttet
stærkt mørkegult.
Indsamlingen, der begynder i September
eller Oktober og varer 2—3 Uger, er yderst
møjsommelig. Hver Morgen afplukkes de ud- i _
fSeeo?Trrers. Wtaefc"paatø-
Haardug, ved svag Varme eller i Solen, hvor-
ved de mister Vs af deres Vægt. Udbyttet er
herved meget ringe, idet der paa 1 ha kan
dyrkes c. 1,5 Mill. Planter, der som nævnt
sjælden giver mere- end to Blomster hver, og
da der udfordres 70—80 000 Blomster til Frem-
stilling af 1 kg tør Safran, bliver Udbyttet pr.
ha kun c. 40 kg færdig Vare.