Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Saflorit 830 Safran Saflor, der navnlig benyttes til Grundering af Tapeter, hvorved disse faar Udseende af at være overtrukne med en grønliggul Guld- bronze. Saflorit er en Forbindelse af Kobolt og Ar- sen af ganske samme Sammensætning som Spejskobolt, men udkrystalliseret paa en an- den Maade (rhombiske Krystaller). Den er paa forskellige Steder funden sammen med Spejs- Kobolt og bliver ligesom denne benyttet til Fremstilling af Blaafarver. Safran. Crocus, Stigmata Croci, er de tørrede Støvfang af den om Efteraaret blomstrende, dyrkede Form af Safranplanten, Crocus sativus autumnal! s, var. Fig. 360. A Safran; de tre Støvfang ere forneden for- bundne med Spidsen af Griflen. — B Randblomst af Morgen- frue, Calendula. — C Blomst af Saflor Carthamus tinctoria Efter Tørringen har Støvfangene et brun- ligrødt, glinsende Udseende og er meget fug- tige at føle paa; de maa dog ikke være fedtede eller klæbrige og ikke have en brun Farve, ligesom de helst ikke maa have lysegule Spid- ser. Disse stammer fra den værdiløse Griffel, der ved Afplukningen bør fjærnes omhygge- ligt, hvilket ogsaa sker ved de bedste Varer. Af de i Handelen gaaende Sorter anses den østrigske som den bedste, men fremkom- mer kun i meget ringe Mængde. Den er tør, løs og bestaar af helt ensfarvede, brunrøde Støvfang, der fuldstændig mangler Griffelen- derne. — Næst efter denne kommer den fran- sk e, der næsten altid indeholder Enderne af de lysegule Grifler, hvorfor den ikke er saa ensfarvet som den østrigske. Den bedste Sort er Gatinaissafran, der bestaar af smuk- ke, brede, brunrøde, glinsende Støvfang med kun faa gule Dele, og som er bøjelige og godt tørrede og har en stærk Lugt og Smag. Noget ringere Sorter er Avignon og Orange. Den kommer i Handelen løs eller presset i Lærredsposer med en Vægt af c. 10 kg. — Omtrent paa Højde med den franske staar den italienske, der hovedsagelig forsendes over Triest. Størst Betydning for den skandinaviske Handel har spansk Safran, der aarlig pro- duceres i en Mængde af c. 45 000 kg, og som hovedsagelig dyrkes i Provinsen Valencia. De bedre, Sorter kan omtrent maale sig med de bejire Sorter fransk Safran og sælges ofte un- der Navn af dette, medens de ringere Sorter sædvanlig sælges under Navn af Alicante- eller Va 1 encias af r an. — Den levanti- ske Safran, der sædvanlig er stærkt forfal- sket, kommer ikke til Nordeuropa, ligesom den orientalske og persiske, der sæd- vanlig kommer i Handelen i Form af flade, runde Kager med en Vægt af c. 0,25 kg og oftest er al fortrinlig Kvalitet. I I kemisk Henseende udmærker Safran sig navnlig ved sit Indhold af et ejendommeligt Farvestof, Croce in eller Polychroit, der er let opløseligt i Vand, tungt opløseligt i Alkohol og endnu vanskeligere i Æter. Dets Farvekraft er forbavsende stor, idet 1 Del rent Crocein kan farve 200 000 D. Vand tyde- lig gult. Koncentreret Svovlsyre frembringer med det tørre Farvestof en mørkeblaa Farve, der hurtigt gennem violet gaar over til brunt. Lugten skyldes et Indhold af c. 1 % æterisk Olie. Af Vand findes 9—44 %, og denne Mæng- de maa ikke eller kun ganske ubetydeligt overskrides. Asken, der i ren Safran skal være rent hvid, maa ikke overstige 8 %. Paa Grund af sin høje Pris er Safran i en ganske særlig Grad udsat for Forfalskning. Den sædvanligste af disse er en Indblanding af den gule Griffel, der ligesom forøvrigt og- saa andre Surrogater gaar i Handelen under Navn F e m i n e 1, eller af de gule Støvtraade. Endvidere anvendes Safran, der først ved paa kunstigt farvet, samt Indblanding af Sa- flor, Skiveblomsterne af Morgenfrue, se Fig. 360, og andre Blomster eller Blomsterdele. Morgenfrue gaar saaledes i Handelen i rød- farvet Tilstand (ofte kaldet Feminel) udeluk- kende til dette Brug. Samtidig med disse Sub- stitutioner af andre Stoffer anvendes alminde- ligt en Besværing med Kridt, Tungspat og an- dre uorganiske Stoffer, ogsaa ofte med Sirup, der er vildtvoksende paa flere Steder i Græ- kenland, og som i forskellige Varieteter dyr- kes i Sydeuropa, navnlig i Frankrig, Spanien, enkelte Steder i Østrig og i Persien, Mellem- amerika og Pensylvanien. Formeringen sker ved Hjælp af de fladtrykte, nøddestore Knolde, fra hvilke der om Efteraaret fremkommer en eller to, sjældent flere, violette Blomster. Disse har en stor gul Griffel, der foroven deler sig i de 2,5—-3 cm lange, rørformede, mørkerøde Støvfang, se Fig. 360, der udgør den egentlige Handelsvare. De har en gennemtrængende, krydret, i større Mængde noget bedøvende Lugt og en krydret, bitter, noget skarp Smag. Naar de udsættes for Lyset, afbleges de noget og mister efterhaanden Lugten. Naar de gni- des mellem Fingrene, farver de disse stærkt, ligesom de ogsaa ved Tygning farver Spyttet stærkt mørkegult. Indsamlingen, der begynder i September eller Oktober og varer 2—3 Uger, er yderst møjsommelig. Hver Morgen afplukkes de ud- i _ fSeeo?Trrers. Wtaefc"paatø- Haardug, ved svag Varme eller i Solen, hvor- ved de mister Vs af deres Vægt. Udbyttet er herved meget ringe, idet der paa 1 ha kan dyrkes c. 1,5 Mill. Planter, der som nævnt sjælden giver mere- end to Blomster hver, og da der udfordres 70—80 000 Blomster til Frem- stilling af 1 kg tør Safran, bliver Udbyttet pr. ha kun c. 40 kg færdig Vare.