Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Salolkainfer 837 Salpeter Krystaller bestaaende Pulver af svag aroma- tisk Lugt og Smag. Det smelter ved 42—43°, er uopløseligt i Vand, opløseligt i 10 Dele Al- kohol og i ringe Mængder Æter og Kloro- form. Ved Ophedning forbrænder det uden Rest. Sættes Ferriklorid til en alkoholisk Sa- ltopløsning farves denne mørkviolet; Brom- vand udfælder et hvidt Bundfald af Tribrom- salol. Opløses en ringe Mængde Salol i Na- tionlud og tilsættes Saltsyre i Overskud, frem- kommer en Udskilning af Salicylsyre og Lugt af Karbolsyre. Et rent Præparat rødner ikke det blaa Lakmospapir og giver, rystet med Vand, et Filtrat, der ikke forandres ved Til- sætning af Ferriklorid, Baryum- eller Sølv- nitrat. Det anvendes mod kronisk Leddegigt, Blærekatarrh, som Bestanddel af Mundvand og udvendig i Salver og i Strøpulvere som Antiseptikum. Salolkamfer er en olieagtig, lysegul Væd- ske, der faas ved Sammenrivning af Salol og Kamfer og anvendes mod Neuralgi, Tandpine og som Antiseptikum. Salomons Segl eller Stor Konval. Po- lygonatum multiflorum, er en almin- delig i Løvskove voksende Urt af Konval- familien, hvis Rod, Radix S i g i 11 i Salo- me n i s, har været anvendt mod rheumatiske Lidelser. Den indeholder de giftige Alkaloider Convallarin og Convallamarin (se Liljekon- val). Salono se D a 1 m a t i n e r v i n e. Salpeter bruges fra gammel Tid som Be- nævnelse for de forskellige Nitrater af Alkali- metallerne, idet man dog, naar intet yderligere tilføjes, nu til Dags sædvanlig ved Salpeter forstaar Kalisalpeter, medens det tilsvarende Natronsalt udtrykkelig kaldes Natronsaløeter. Kalciumnitrat (s. d.) kaldes ogsaa Kalksal- peter. Natronsalpeter, Chilesalpeter, Natriumnitrat, salpetersurt Na- tron (Salpetersaures Natron; Ni- trate of soda; Nitrate el. Azotate desoude: Nitras natricu s, Natrium n i t r i c u m), dannes ligesom andre salpeter- sure Salte overalt i Jordbunden, hvor de for- nødne Betingelser derfor er til Stede, nemlig Tilstedeværelsen af Alkalier eller alkaliske Jordarter, en vis Porøsitet, som tillader Ad- gang af Luft, tilstrækkelig Fugtighed og for- nøden Varme samt endelig Tilstedeværelsen af forskellige Bakterieformer, de s. k. Nitrifi- kationsbakterier, der er i Stand til at om- danne Jordens organiske, kvælstofholdige Forbindelser til Salpetersyre. Mægtige Lag af Natronsalpeter fandtes i Begyndelsen af forrige Aarhundrede ved Vestkysten af Syd- amerika, paa Grænsestrækningen mellem Chile, Peru og Bolivia, hvor der under et tyndt, beskyttende Dække af Ler paa en Strækning af c. 700 km findes et 0,5—4 m tykt Jordlag, den s. k. Caliche, der inde- holder 15—65 % Natronsalpeter, foruden no- get Natriumklorid og tillige en ringe Mængde Kalisalpeter, Kaliumklorat, Kaliumperklorat og Natriumjodat. Tilstedeværelsen af Jod i disse Lejer kunne tyde paa, at der oprindelig har været Havplanter tii Stede, saaledes at det er disses Forraadnelse, rimeligvis under Til- stedeværelse af Strandfuglenes Guano, som har dannet Salpeteret. Den udgravede Jord oparbejdes i Chile paa den Maade, at den ud- ludes med kogende Vand i en Række terasse- formigt stillede Jærnkar, saa at Luden løber fra det ene af disse til det næste, for at for- lade det sidste i fuldstændig mættet Tilstand, hvorefter den inddampes, saaledes at Salpete- ret udkrystalliserer, Krystallerne renses noget ved Vaskning med Vand og tørres derpaa i Solen, medens baade Moderluden og Vaske- vandet igen benyttes til Udludning af Sal- peterjord, indtil der har ophobet sig saa mange Jodforbindelser i Luden, at det kan betale sig at udvinde disse; smign. Jod. Kry- stallerne indeholder sædvanlig 96—97 % Na- triumnitrat, undertiden dog ogsaa betydeligt mindre, og eksporteres i denne Tilstand under Navn afRaasalpeter til Europa og Ame- rika, hvor de dels benyttes til Gødning, til Fremstilling af Salpetersyre og til Fremstil- ling af Kalisalpeter, dels yderligere renses ved Omkrystalisering. Da dette Salt er me- get hygroskopisk, kan det ikke benyttes til Fremstilling af Krudt eller andre Sprængstof- fer og maa opbevares paa et meget tørt Sted, da det let opsuger saa meget Fugtighed af Luften, at det opløses i det saaledes tiltrukne Vand og derved kan sive ud af Sækken. Det rene Natriumnitrat krystalliserer i far- veløse, glasglinsende Rhomboedre, der ofte har en D.el Lighed med Tærninger, hvorfor Salte(ogsaT.øfte kaldes kubisk Salpeter, eller T æ r ni n g salpeter i Modsætning til P r i sth a-t i s'KX'aj peter, som er Kalisal- peter. D\t har én ./kølende, saltagtig bitter Smag, opløses ved almindelig Temperatur i 1,2 Dele Vand og i 50 Dj^lkohol. Som Gød- ningsstof benyttes det paa Gfrund af sit Ind- hold af Kvælstof, hvorefter ogSaa dets Værdi ansættes (det kemisk rene Natriumnitrat inde- holder 16^47 % Kvælstof^ medens Kalisalpe- ter indeholder 13,86 af største Vig- tighed for dets Værdi i denne Henseende er det ogsaa, at det er fuldstændig frit for Klor- oversyre, der er en meget stærk Plantegift, hvorfor en Garanti for, at dette Stof ikke er til Stede eller ialfald kun findes som et ube- tydeligt Spor, altid maa forlanges ved Ind- købet. Udførslen fra Sydamerika, der i 1830 androg 935 t, var i 1860 stegen til 68 500 t, og ved Aar 1900 til omtrent 1 Mill. t. Kalisalpeter, Kaliumnitrat, sal- petersurt Kali. »Salpeter«, prisma- tisk Salpeter (Salpetersaures Ka- li; Nitrate of potash; Nitrate el. Azotate de potasse; Nitras kali- c u s, Kalium n i t r i c u m eller N i t r u m), findes meget udbredt i Naturen, hvor det sta- dig dannes i Jordbunden sammen med Kal- ciumnitrat ved visse Bakteriers Hjælp, og i varmere Egne, navnlig i Ostindien (Bengalen og Ceylon), er denne Bakterievirksomhed saa kraftig, at de øverste Jordlag, naar de efter Regntidens Ophør udtørres og opsuger Vandet fra de dybere liggende Lag, efterhaanden kan blive helt gennemtrængte med Salpeter- krystaller. Af saadan Jord fremstilledes tid- ligere meget store Mængder Kalisalpeter, og man søgte ogsaa paa mange Steder at efter- ligne denne Dannelsesmaade ad kunstig Vej i de s. k. Salpeterplantager, idet man blan- dede Agerjord, Gødning, Aske og Kalk i store Dynger, som henlaa flere Aar, hvorefter Mas- sen behandledes med varmt Vand, der ud- ludede det dannede Salpeter. Opløsningen in- deholdt foruden Kaliumnitrat tillige Kalcium- os Magniumnitrat, og man tilsatte derfor Pot-