Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Salpeterpapir 838 Salpetersyre askelud, hvorved de to sidstnævnte Forbin- delser omdannedes til Kalisalpeter og uoplø- selig Kalcium- og Magniumkarbonat. Denne Fremgangsmaade benyttes nu kun meget lidt (fra Ostindien udførtes ved Aar 1900 c. 15 000 t Salpeter til Europa, hovedsagelig til Eng- land), og næsten al den i Europa benyttede Kalisalpeter fremstilles nu til Dags af det bil- ligere Raasalpeter (Natronsalpeter) ved Til- sætning til dette af Kaliumklorid, som til dette Brug faas tilstrækkelig rent (80 %holdigt) fra Stassfurthlejerne. Fabrikationen foregaar paa den Maade, at Saltene i de beregnede Mængde- forhold blandes med en beregnet Mængde Vand og derpaa ophedes til Kogning, hvorved det dannede Natriumklorid vil udkrystallisere, medens Salpeteret ved denne Temperatur holder sig opløst og, efter at Kogsaltet er fra- filtreret, udkrystalliserer af Opløsningen og danner det s. k. Ra asa lp et er I. Moder- luden indkoges yderligere, hvorved en for- nyet Mængde Natriumklorid vil udskilles, og af den klare Opløsning faas da ved Afkøling igen en Udkrystallisering af Salpeter, det s. k. Raasaipeter II. Moderluden herfra be- fries ved Tilsætning af Soda for Kalk- og Magnesiaforbindelser, der udfældes i Form af Karbonater, og benyttes derpaa igen til Op- løsning af nyt Raastof. Den cirkulerer paa denne Maade i Fabrikationen i Løbet af et Par Aar og er efter denne Tids Forløb blevet saa rig paa Jodforbindelser, at Jodet kan ud- vindes deraf. Raasaipeter I og II vaskes med lidt koldt Vand og omkrystalliseres derpaa af kogende Vand under Trublering (se Krystal), saaledes at det faas i Form af meget fine Kry- staller, det s. k. Salpetermel eller Mel- salpeter, der atter vaskes med koldt Vand, tørres ved Hjælp af Damp, sigtes og pakkes i Træfustager, i hvilke det forsendes. Til Brug i Krudtfabrikationen og til medicinsk Brug maa Saltet være fuldstændig frit for Klor, og det sælges derfor fra nogle Fabrikker med et garanteret Maksimumsindhold af 0,0067 % Klor og 0,005 % uopløselige Stoffer. Efter Ind- førelsen af de forskellige røgsvage Krudtsor- ter er Fabrikationen gaaet meget tilbage. Det kemisk rene Kaliumnitrat danner farve- løse, gennemsigtige, søjleformede, stribede, prismatiske Krystaller, der ikke sjældent er hule indvendigt, og som har en saltagtig, kø- lende Smag. 100 g Vand opløser ved 0° 13 g Kaliumnitrat og ved 100° 247 g. Det smelter ved 339° til en tyndflydende Vædske, men sønderdeles ved yderligere Opvarmning un- der Afgivelse af Ilt og samtidig Dannelse af Kaliumnitrit. Paa Grund af den Lethed, hvor- med det ved højere Temperaturer afgiver sin Ilt, er det et meget vigtigt Oxyderingsmiddel og benyttes som saadant i Tekniken, ligesom det ogsaa er herpaa, at dets Anvendelse til Fyrværkeri og Krudt (s. d.) beror. Til medi- cinsk Brug skal Kaliumnitrat være frit for tunge Metaller, hvilket prøves ved Tilsætning af Svovlbrinte eller Svovlammonium til en vandig Opløsning, der derved skal holde sig uforandret, ligesom ogsaa ved Tilsætning af Opløsninger af Baryumklorid, Natriumkarbo- nat eller Sølvnitrat, idet Uklarheder vilde tyde paa Tilstedeværelsen af henholdsvis Svovlsyre, alkaliske Jordarters Metaller eller Klor. Før Krigen indførte Danmark c. 33 000 t Chilesalpeter til Gødning og c. 320 t Salpeter til andet Brug. — Norge indførte c. 13 000 og c. 380 t. —■ Sverige indførte c. 33000 og c. 365 t. Salpeterpapir, Charta nitrat a, frem- stilles ved Dypning af Filtrerpapir i en mættet eller overmættet Opløsning af Salpeter. Ved Forbrænding udvikler Papiret Dampe, der modvirker asthmatiske Anfald, naar de ved Begyndelsen af disse indaandes af Patienten. Salpeterpastiller, Nitras kalicus tabu- la t u s eller N i t r u m t a b u 1 a t u m, er Ka- liumnitrat, hvortil er sat en ringe Mængde Kaliumsulfat, og som derpaa smeltes og ud- dryppes paa en kold Porcellænsplade, hvor Draaberne efter Afkøling danner smaa plan- konvekse Kager. De benyttes imod Smerter i kariøse Tænder. Salpetersur Ammoniak se Ammonium- nitrat. Salpetersur Lerjord se Aluminiumni- trat. Salpetersurt Baryt se Baryumnitrat. Salpetersurt Bly se B 1 y n i t r a t. Salpetersurt Jærn se Jærnbejdse. Salpetersurt Kali se Salpeter. Salpetersurt Kobber se Kuprinitrat Salpetersurt Kviksølvamid se M e r k u r o- amidnitrat. Salpetersurt Kviksølvoxyd se Merkuri- nitrat. Salpetersurt Natron se Salpeter. Salpetersurt Strontian se Strontiumni- trat. Salpetersurt Stryknin se Stryknin, Salpetersurt Sølv se Sølvnitrat. Salpetersurt Tin se Stanniklorid. Salpetersurt Uran se Urannitrat. Salpetersurt Vismut se Vismutnitrat. Salpetersyre, Skedevand (Salpeter- såure; Nitric acid; Acide nitrique; A c i du m nitricum. Aqua fortis), er en uorganisk Syre, der i Form af Natrium-, Kalcium-, Magnium-, Kalium- og Ammonium- nitrat findes meget udbredt i Jordbunden (smign. Salpeter) og i en Del Planter, f. Eks. mange Roer, ligesom ogsaa Ammoniumnitrat og undertiden fri Salpetersyre kan findes i meget ringe Mængde i Atmosfæren, i Regn- vandet og i mange Slags Brøndvand. Den kan foruden ved forskellige Bakteriers Ind- virkning paa organiske kvælstofholdige Stof- fer ogsaa dannes, naar elektriske Gnister ved Tilstedeværelse af Vand faar Lov til at ud- vikle sig i en Blanding af Kvælstof og Ilt (Surstof), og fra denne Dannelsesmaade stam- mer hovedsagelig den i Luften og Regnvandet indeholdte Salpetersyre. I det store fremstilles Salpetersyre sæd- vanlig af Natronsalpeter, idet dette opvarmes med saa meget koncentreret Svovlsyre, at der dannes fri Salpetersyre, som overdestil- lerer, og surt Natriumsulfat, som bliver tilbage i Retorten. Man udnytter paa denne Maade ikke hele den anvendte Svovlsyre fuldstæn- digt, men Grunden hertil er, at man vil und- gaa den høje Temperatur (over 220°), som hertil vilde udkræves, da en Del af den dan- nede Salpetersyre vilde sønderdeles ved en saadan Varmegrad. Et Apparat til Fremstil- ling af Salpetersyre paa denne Maade er vist paa Fig. 364, hvor A er en c. 3 m lang Støbe- jærnscylinder, hvis øverste Del oftest ind- vendig er beklædt med syrefaste Sten, og fra hvilken et Chamotterør kan lede Syredam-