Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Salpetersyre 839 Salpetersyre vene gennem en Række Krukker af Stentøj, de s. k. Bombonner, i hvilke Salpetersyre- dampene fortættes, medens de andre Kvæl- stofoxyder, der altid dannes samtidig, navnlig Salpeterundersyre og Salpetersyrling, gaar videre til Taarnet D, som indvendig er ud- fyldt med Koksstykker eller Chamottesten, ned over hvilke der risler Vand, som tager Kvælstofoxyderne med sig tilbage til Bombon- nerne C. De Bombonner. som staar nærmest ved Ovnen A, indeholder hovedsagelig over- destilleret Svovlsyre, de, der staar længst fra Ovnen, forskellige flygtige Klorforbindelser, stammende fra Urenheder i Salpeteret og Svovlsyren, medens de midterste kan give næsten ren Salpetersyre; Syren indeholder dog altid noget F er farvet rødlig, Salpetersyrling, hvorved den , men kan renses herfor ved len en Række Bombonner B, hvor C og Overrislings- Fig. 364. Fremstilling af Salpetersyre. Fra Destillationsk den koncentrerede Syre opsamles, medens de her ikke f taarnet D, hvorved faas Qennemblæsning af Luft, hvorved ogsaa Klor- forbindelserne kan fjærnes, og den gennem- blæste Luft ledes da til Taarnet D. For at kunne fremstille saa koncentreret en Syre som muligt arbejder man ogsaa med en For- tætning af Dampene, som vist paa Fig. 365. De fra Retorten kommende Dampe gaar først gennem Stentøjskrukken B og herfra gennem en Køleslange af Chamotte, der er anbragt i en Vandbeholder D. Efter den Temperatur, paa .hvilken man holder Vandet her, fortættes en stærkere eller svagere Syre, som løber tilbage til B. Her indblæses gennem C Luft i Syren, hvorved denne bleges og befries for Klor, og de derved undvegne Luftarter gaar gennem Røret e til Fortætningsledningen E, hvorfra en Del ledes til et Fortætningstaarn, medens den medrevne Salpetersyre føres til Bombonnen G, der ogsaa modtager Dampene fra F, i hvilken den stærke Syre fra B kan udtømmes. Man har ogsaa ladet hele Destilla- tionen foregaa under Anvendelse af Vakuum, hvorved Destillationen foregaar hurtigere, ligesom den stærke Syre derved er i mindre Grad udsat for at dekomponeres. Man fremstiller nu ogsaa store Mængder Salpetersyre ved den ovenfor omtalte Dan- nelsesmaade ved Hjælp af Elektricitet, og til- godegør saaledes Luftens Beholdning af Kvæl- stof. Den første egentlige Fabrik af denne Art efter Birkeland-Eydes System anlagdes 1905 ved Notodden i Norge, og her fremstilles dels Kalciumnitrat (s. d.), dels Nitrit. Ogsaa ved Oxydering af Ammoniak kan man fremstille Salpetersyre, f. Eks. paa den Maade, at man leder en Blanding af Ammoniak og Luft ved en Temperatur over 300° henover fintfordelt Platin eller andre, s. k. Kontaktsubstanser, hvilken Fremgangsmaade ogsaa er søgt tek- nisk udnyttet. I fuldstændig ren Tilstand er Salpetersyre en farveløs, let bevægelig og meget flygtig Vædske med en stikkende Lugt, ■der ved almindelig Temperatur koger under delvis Sønderdeling ved 86°, og som stivner krystallinsk, naar den afkøles til 47 °. Dens Vægtfylde er ved 0° = 1,599, ved 15° = 1.530. Da Syren i alle Forhold kan blandes ired Vand, er Vægtfylden Kriterium for dens Renhed nyttes til Bestemmelse af en vandholdig Handelsva- res Indhold af ren Syre, som vist i hosstaaende Ta- bel. Det maa dog erindres, at Tabellen kun kan benyttes med Sikkerhed, naar Sy- ren er fuldstændig ren. og en Undersøgelse af, hvor- vidt dette er Tilfældet, maa derfor altid foretages et meget vigtigt og kan tillige be- immer an paa nogen større Salpetersyre har en me- get kraftig w;-Smag 6g farver, selv i yderst fortyndet Tilstand, blaat Lakmuspapir rødt. Den rene Syre kan bedst fremstilles af den i Handelen gaaende koncentrerede Syre, naar man destillér er denne i Vakuum under Tilsæt- ning af dens lige Rumfang koncentreret Svovl- syre, idet man bortkaster de først overdestil- lerede Draaber, der indeholder Klorforbindel- serne. Den stærke Syre ryger, naar den ud- sættes for Luften, hvilket skyldes den Be- gærlighed, hvormed den indsuger Vand, idet den nemlig allerede ved almindelig Tempera- tur udsender Dampe, oj? naar disse kommer ud i Luften, forbinder de sig med den tilstede- værende Fugtighed til en svagere Syre, der fortættes som en Taage. Naar man blander Salpetersyre med Vand, udvikles en temmelig betydelig Varme, og alle disse Blandinger, der i Almindelighed kaldes fortyndet Salpetersyre, har et højere Kogepunkt end den rene Syre. Ejendommelig er disse fortyndede Syrers For- hold ved Opvarmning. Koges nemlig Salpeter- syre, som er blandet med kun lidt Vand, saa overdestillerer en stærkere Syre, medens en mere vandholdig bliver tilbage. Blandes Sy- ren derimod med meget Vand, og destilleres en saadan Blanding, saa er det først over- destillerede næsten rent Vand, medens der i Retorten bliver stærkere Syre tilbage, og der- ved stiger den kogende Vædskes Temperatur stadig, indtil den har naaet 120,5 °, ved hvilken Temperatur der overdestillerer en Blanding af 68 % Salpetersyre og 32 % Vand, og Tempe- raturen holder sig derefter uforandret hge til det sidste. Salpetersyre er en meget lidt bestandig Forbindelse, der endog sønderdeles ved Ly- sets Paavirkning, saaledes at den, naar den en Tid har været udsat for Lyset, farves gul, idet den efterhaanden spaltes i Kvælstofoxyd, der opløses i Vædsken og betinger den gule