Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Salpetersyrlig Amylalkohol
841
Salt
Farve, Vand og Ilt, som undviger i Luftform.
Dersom de Beholdere, i hvilke Syren opbe-
vares, er lufttæt tillukkede, vil de kunne
sprænges af den udviklede Ilt, og man maa
derfor altid opbevare Syren velbeskyttet mod
Lyset. Ogsaa ved længere Tids Kogning kan
Salpetersyre omdannes paa denne Maade. Af
Kulstof, Svovl, andre Metalloider og de fleste
Metaller sønderdeles Salpetersyre under Ud-
vikling af Ilt og forskellige lave Kvælstof-
oxyder, og den er derfor et meget kraftigt
Oxydationsmiddel, af hvilket man ofte be-
nytter sig i Kemien og i Tekniken. Paa denne
Maade oxyderer Salpetersyre de fleste Metal-
ler under samtidig Dannelse af Nitrater, der
alle er opløselige i Vand. Kun ganske enkelte
Fig. 365. Fremstilling af stærk, ren Salpetersyre
(se Teksten).
Metaller,' navnlig Guld- og Platinmetallerne,
angribes ikke paa denne Maade, og naar man
derfor behandler en Legering af Guld og Sølv
med Salpetersyre, faar man Sølvet og ikke
Guldet opløst. Af denne Egenskab benytter
man sig ofte i Tekniken til Adskillelse af disse
to Metaller. Herfra stammer ogsaa Navnet
Skedevand, der er en Forvanskning af
det tyske Scheidewasser, idet man allerede
fra gammel Tid har benyttet sig af Syrens
Ævne til at skille Guld og Sølv fra hinanden.
Ogsaa organiske Stoffer angribes stærkt af
Salpetersyre, idet de enten oxyderes eller om-
dannes til forskellige Nitroforbindelser, og det
er Dannelsen af en saadan Nitroforbindelse,
Pikrinsyre, paa hvilken det beror, at Salpeter-
syre farver Huden gul. Et yderst kraftigt
Oxydationsmiddel faas, naar man blander Sal-
petersyre og Saltsyre, nemlig det s. k. Kon-
ge v a n d (s. d.).
I Handelen forekommer Salpetersyren i
flere Former. Raa Salpetersyre er en
gulligfarvet Vædske med en Vægtfylde = c.
1.4. svarende til et Indhold af c. 65 % Sal-
petersyre, eller med en Vægtfylde = c. 1,33,
svarende til et Indhold af c. 52 % Syre. Den
indeholder forskellige Urenheder, navnlig Salt-
syre, Svovlsyre, Kvælstofperoxyd (som be-
tinger den gule Farve), Jærn, Jodsyre m. m.
De to Styrkegrader kaldes ogsaa undertiden
dobbelt og enkelt Skedevand. Ke-
rn i sk ren Salpetersyre, Ac i du m
n i t r i c u m pur um, fremstilles, som oven-
for omtalt, af den raa Syre og skal være klar,
farveløs og fordampe uden at efterlade nogen
Rest. Den prøves for Svovlsyre ved Ind-
dampning til omtrent 1/io, Fortynding med
Vand og Tilsætning af Baryumkloridopløs-
ning, hvorved der ikke maa fremkomme no-
gen Uklarhed. Den prøves for Klorbrinte eller
Jodbrinte ved Fortynding med Vand og Til-
sætning af Sølvnitrat, for Jod eller Jodsyre
ved Fortynding med Vand, Tilsætning af lidt
raspet Tin, der reducerer Jordsyren, og Ud-
rystning med Kloroform, der ved Tilstedevæ-
relse af Jod vil farves violet. Rygende
Salpetersyre eller rød rygende
Salpetersyre, Acidum nitrico-ni-
t r o s u m eller Acidum nitrieum tu-
rn a n s, er en gullig .eller rødbrun Vædske, der
allerede ved almindelig Temperatur udsender
røde Dampe af Kvælstofperoxyd, og som har
en Vægtfylde — c. 1,50, svarende til et Ind-
hold af c. 92 % Salpetersyre, idet dog ogsaa
undertiden en noget svagere Syre benævnes
paa samme Maade.
En Syre med en Vægtfylde = 1,5—1,53 be-
nyttes til Fremstilling af Nitroglycerin og Ni-
trocellulose, til Sprængstoffer og røgsvagt
Krudt. Til Fremstilling af Nitrobenzol, Pikrin-
syre og andre Nitroforbindelser benyttes sæd-
vanlig en Blanding af svagere Syre (Vægt-
fylde: 1,35—1,4) med 1—2 Dele koncentreret
Svovlsyre, og en saadan Blanding er iøvrigt
langt lettere og sikrere at transportere end
den ublandede, koncentrerede Syre, som, der-
som en Beholder skulde springe, let kan an-
tænde tilstedeværende Træ, Straa o. 1. For-
tyndede Syrer benyttes ti) Opløsning af Me-
taller (Skedevand, Polervand), til Ætsning
ved Fremstillingen af Kobberstik, Raderinger,
Zinkætsninger o. s. v. og til Fremstilling af de
forskellige Nitrater. Ogsaa ved Fremstillingen
af Svovlsyre (s. d.) benyttes en stor Mængde
Salpetersyre, og navnlig tidligere benyttedes
mindst % af den samlede aarlige Produktion,
der ialt andrager c. 100 000 t, paa denne Maa-
de. Ogsaa i Medicinen, og til Fremstilling af
forskellige Tjærefarvestoffer benyttes ikke
ringe Mængder.
Før Krigen indførte Danmark c. 20 t
Salpetersyre og udførte c. 15 t. — Norge
indførte c. 27 t og S v e r i g e c. 67 t.
Salpetersyrlig Amylalkohol d. s. s. A m y 1-
nitrit (s. d.).
Salpetersyrligt Natron se Natriumni-
trit.
Salpeteræter. Æt her nitrosus, Ætyl-
nitrit, fremstilles ved Destillation af Natri-
umnitrit og Ætylalkohol under Tilstedevæ-
relse af fortyndet Svovlsyre, og er en farve-
løs, ved 16° kogende, frugtagtig lugtende
Vædske af Vægtfylde = 0,947. I Medicinen
anvendes som vanddrivende Middel fortyn-
det Salpeteræter, Æther nitrosus.
spirituosa s, Spiritus n i i r i d u 1 c i s,,
der efter Farmakopéerne har en noget for-
skellig Sammensætning, men som i Hoved-
sagen er en Blanding af Salpeteræter og Al-
kohol.
Salt (Salz; Salt; Sel; Sal) benyttes i
Kemien som Betegnelse for saadanne Forbin-
delser, der er opstaaede ved, at Brinten i en
Syre (s. d.) helt eller delvis er erstattet af
Metal. Dersom dette er Tilfældet med al Sy-
rens Brint, kaldes Saltet et normalt Salt, men
dersom der endnu i Syren er Brint tilbage,