Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Salpetersyrlig Amylalkohol 841 Salt Farve, Vand og Ilt, som undviger i Luftform. Dersom de Beholdere, i hvilke Syren opbe- vares, er lufttæt tillukkede, vil de kunne sprænges af den udviklede Ilt, og man maa derfor altid opbevare Syren velbeskyttet mod Lyset. Ogsaa ved længere Tids Kogning kan Salpetersyre omdannes paa denne Maade. Af Kulstof, Svovl, andre Metalloider og de fleste Metaller sønderdeles Salpetersyre under Ud- vikling af Ilt og forskellige lave Kvælstof- oxyder, og den er derfor et meget kraftigt Oxydationsmiddel, af hvilket man ofte be- nytter sig i Kemien og i Tekniken. Paa denne Maade oxyderer Salpetersyre de fleste Metal- ler under samtidig Dannelse af Nitrater, der alle er opløselige i Vand. Kun ganske enkelte Fig. 365. Fremstilling af stærk, ren Salpetersyre (se Teksten). Metaller,' navnlig Guld- og Platinmetallerne, angribes ikke paa denne Maade, og naar man derfor behandler en Legering af Guld og Sølv med Salpetersyre, faar man Sølvet og ikke Guldet opløst. Af denne Egenskab benytter man sig ofte i Tekniken til Adskillelse af disse to Metaller. Herfra stammer ogsaa Navnet Skedevand, der er en Forvanskning af det tyske Scheidewasser, idet man allerede fra gammel Tid har benyttet sig af Syrens Ævne til at skille Guld og Sølv fra hinanden. Ogsaa organiske Stoffer angribes stærkt af Salpetersyre, idet de enten oxyderes eller om- dannes til forskellige Nitroforbindelser, og det er Dannelsen af en saadan Nitroforbindelse, Pikrinsyre, paa hvilken det beror, at Salpeter- syre farver Huden gul. Et yderst kraftigt Oxydationsmiddel faas, naar man blander Sal- petersyre og Saltsyre, nemlig det s. k. Kon- ge v a n d (s. d.). I Handelen forekommer Salpetersyren i flere Former. Raa Salpetersyre er en gulligfarvet Vædske med en Vægtfylde = c. 1.4. svarende til et Indhold af c. 65 % Sal- petersyre, eller med en Vægtfylde = c. 1,33, svarende til et Indhold af c. 52 % Syre. Den indeholder forskellige Urenheder, navnlig Salt- syre, Svovlsyre, Kvælstofperoxyd (som be- tinger den gule Farve), Jærn, Jodsyre m. m. De to Styrkegrader kaldes ogsaa undertiden dobbelt og enkelt Skedevand. Ke- rn i sk ren Salpetersyre, Ac i du m n i t r i c u m pur um, fremstilles, som oven- for omtalt, af den raa Syre og skal være klar, farveløs og fordampe uden at efterlade nogen Rest. Den prøves for Svovlsyre ved Ind- dampning til omtrent 1/io, Fortynding med Vand og Tilsætning af Baryumkloridopløs- ning, hvorved der ikke maa fremkomme no- gen Uklarhed. Den prøves for Klorbrinte eller Jodbrinte ved Fortynding med Vand og Til- sætning af Sølvnitrat, for Jod eller Jodsyre ved Fortynding med Vand, Tilsætning af lidt raspet Tin, der reducerer Jordsyren, og Ud- rystning med Kloroform, der ved Tilstedevæ- relse af Jod vil farves violet. Rygende Salpetersyre eller rød rygende Salpetersyre, Acidum nitrico-ni- t r o s u m eller Acidum nitrieum tu- rn a n s, er en gullig .eller rødbrun Vædske, der allerede ved almindelig Temperatur udsender røde Dampe af Kvælstofperoxyd, og som har en Vægtfylde — c. 1,50, svarende til et Ind- hold af c. 92 % Salpetersyre, idet dog ogsaa undertiden en noget svagere Syre benævnes paa samme Maade. En Syre med en Vægtfylde = 1,5—1,53 be- nyttes til Fremstilling af Nitroglycerin og Ni- trocellulose, til Sprængstoffer og røgsvagt Krudt. Til Fremstilling af Nitrobenzol, Pikrin- syre og andre Nitroforbindelser benyttes sæd- vanlig en Blanding af svagere Syre (Vægt- fylde: 1,35—1,4) med 1—2 Dele koncentreret Svovlsyre, og en saadan Blanding er iøvrigt langt lettere og sikrere at transportere end den ublandede, koncentrerede Syre, som, der- som en Beholder skulde springe, let kan an- tænde tilstedeværende Træ, Straa o. 1. For- tyndede Syrer benyttes ti) Opløsning af Me- taller (Skedevand, Polervand), til Ætsning ved Fremstillingen af Kobberstik, Raderinger, Zinkætsninger o. s. v. og til Fremstilling af de forskellige Nitrater. Ogsaa ved Fremstillingen af Svovlsyre (s. d.) benyttes en stor Mængde Salpetersyre, og navnlig tidligere benyttedes mindst % af den samlede aarlige Produktion, der ialt andrager c. 100 000 t, paa denne Maa- de. Ogsaa i Medicinen, og til Fremstilling af forskellige Tjærefarvestoffer benyttes ikke ringe Mængder. Før Krigen indførte Danmark c. 20 t Salpetersyre og udførte c. 15 t. — Norge indførte c. 27 t og S v e r i g e c. 67 t. Salpetersyrlig Amylalkohol d. s. s. A m y 1- nitrit (s. d.). Salpetersyrligt Natron se Natriumni- trit. Salpeteræter. Æt her nitrosus, Ætyl- nitrit, fremstilles ved Destillation af Natri- umnitrit og Ætylalkohol under Tilstedevæ- relse af fortyndet Svovlsyre, og er en farve- løs, ved 16° kogende, frugtagtig lugtende Vædske af Vægtfylde = 0,947. I Medicinen anvendes som vanddrivende Middel fortyn- det Salpeteræter, Æther nitrosus. spirituosa s, Spiritus n i i r i d u 1 c i s,, der efter Farmakopéerne har en noget for- skellig Sammensætning, men som i Hoved- sagen er en Blanding af Salpeteræter og Al- kohol. Salt (Salz; Salt; Sel; Sal) benyttes i Kemien som Betegnelse for saadanne Forbin- delser, der er opstaaede ved, at Brinten i en Syre (s. d.) helt eller delvis er erstattet af Metal. Dersom dette er Tilfældet med al Sy- rens Brint, kaldes Saltet et normalt Salt, men dersom der endnu i Syren er Brint tilbage,