Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Salt 842 Salt som yderligere kan ombyttes med Metal, kal- des den dannede Forbindelse et surt Salt. Da man tidligere opfattede Saltene som sammen- satte af vandfri Syrer og Metaloxyder, be- nævnedes Saltene efter disse to Bestanddele, idet man f. Eks. kaldte Svovlsyre, hvis Brint er erstattet med Metallet Natrium, svovlsurt Natron, men man benytter nu Betegnelser, der er afledede af de latinske Benævnelser, idet f. Eks. det nævnte Salt kaldes Natrium- sulfat, ligesom man kalder et salpetersurt Salt Nitrat, et kulsurt Salt Karbonat, et eddikesurt Salt Acetat o. s. v. Naar man i daglig Tale uden videre Til- føjelse taler om Salt, mener man imidlertid dermed en ganske bestemt Forbindelse, nem- lig: Natriumklorid, Klornatrium, Kog- salt (Kochsalz; Common salt eller Kitchen salt; Sei com m un; Chlor e- t u m natricum, Natrium chloratum, Sal c u 1 i n a r e. Det er, som Navnet siger, en Forbindelse af Klor og Natrium, indehol- dende 39,40 % Natrium og 60,60 % Klor. Det findes udbredt paa Jorden i stor Mængde, dels i opløst Form, dels som et Mineral, S t e n s a 11, i mægtige Lag, ofte næsten rent, men sædvan- lig blandet med Gips, Ler o. 1., i de forskellig- ste Formationer, saaledes i Østrig ved Wie- liczka og Bochnia, i Siebenbiirgen og Ungarn, i Bayern ved Berchtesgaden, i Wiirtemberg ved Hall, i Preussen ved Stassfurth og Erfurt, i Frankrig ved Vie og Marenne, i England ved Norwich, i Spanien ved Cardona i Catalonien o. fl. St. Dannelsen af disse Saltlag, der paa nogle Steder naar en Mægtighed af 1000 m, maa antages at skyldes en Fordampning af Havvandet, men da intet af vore nuværende Have ved Inddampning tli Tørhed vilde kunne give saa mægtige Lejer, maa der, medens In$- tørringen har fundet Sted, stadig være kom- met Tilløb gennem Floder af saltholdigt Vand til de Bækkener, i hvilke Afsætningen har fun- det Sted, og de forskellige i Vandet opløste Salte har da afsat sig i Lag, som vist paa det skematiske geologiske Billede under Stass- furthersaltene (s. d.). I Floderne kommer Natriumkloridet fra Jor- den o£ Bjergene, hvor Natrium findes i de ældste Bjergarter som en Bestanddel af Feld- spat, som efterhaanden forvitret, saaledes at opløselige Natriumforbindelser kan udvaskes af Vandet. En Dannelse af Saltleier paa den omtalte Maade er ogsaa kendt i Nutiden fra visse Saltsøer, d. v. s. saadanne Søer, som stadig har Tilløb, men intet Afløb, saaledes at Vandet efterhaanden fordamper fra deres Overflade, medens det tilbageblivende Vand bliver mere og mere rigt paa opløselige Salte, og da Natriumklorid hører til de tungest op- løselige af disse, vil det, navnlig sammen med Gips, først udskilles. Det døde Hav er netop en saadan mættet Saltopløsning, af hvilken allerede en stor Mængde Natriumklorid er udskilt paa Bunden, medens de lettere op- løselige Salte sammen med saa meget Na- triumklorid, som Vandet kan holde opløst, endnu findes i Opløsningen. Efterhaanden som Tilløbet vedbliver og Fordampningen fin- der Sted i den varme Aarstid, vil der altsaa stadig finde en Afsætning af Salt Sted paa Bunden, og hvis en Gang Tilløbet ophører, og alt Vandet fordamper, vil Saltaflejringen blive bedækket med et Lag af de andre, mere let opløselige Salte ganske paa samme Maade, som det kendes fra Stassfurth. Ogsaa Salt Lake i Utah udskiller i den varme Aarstid en betydelig Mængde Salt ved sine Bredder. Det røde Hav, som indeholder c. 4 % Natrium- klorid, og som har en Dybde af 240 m, vilde, dersom Strædet ved Bab-el-Mandeb blev luk- ket, fuldstændig fordampe i Løbet af 100 Aar og derved afsætte et Saltlag af 5 m Mægtig- hed. De store Stassfurtherlejer ses saaledes at kunne være dannede i et forholdsvis meget kort Afsnit af Jordens Historie. Stensalt er enten farveløst og let spalteligt i 3 paa hinanden vinkelrette Planer, svarende til det rene Natriumklorids Krystalform, som er en Tærning, eller det er mere eller mindre farvet, oftest rødligt gulligt eller grønliggraat, og danner større, krystallinske Masser, der indeholder Ferrioxyd eller Gips o. 1. Sæd- vanlig indeholder det 97—99 % rent Natrium- klorid, idet det dog ogsaa kan forekomme i fuldstændig rene Krystaller. Det vindes, hvor det er tilstrækkelig rent, ved Bjergværksdrift, idet det sprænges ud af Lagene og bringes i Handelen i Form af store Blokke, Klumper eller Pulver, der direkte benyttes til teknisk Brug og i Landbruget. Ved Førdersalt eller Fødersalt forstaas den Blanding af Klumper og groft og fint Pulver, der kommer op af Gruberne, og som ikke er underkastet Sigtning eller anden Bearbejdning. Naar Sten- saltet er saa forurenet af Ler, Gips o. 1.. at det først maa renses, sker Udvindingen paa den Maade, at man udgraver Kamre i Salt- lejerne og fylder disse med Vand, hvorpaa den dannede Saltopløsning, efter at Uren- hederne har faaet Tid til at sætte sig til Bunds, Pumg£§ op og indkoges. Undertiden nøjes man ogsaa ijfed at. bore ned til Saltlejet, lade Vand løbe til og pi.impe den dannede Saltop- løsning op gennem Borehullet. Foruden disse kunstigt dannede Saltkilder rar-ek.ommer ogsaa i^Naturen naturlige Salt- som dog kun direkte kan oparbejdes. nw^^^?jnaeiLblde:r'?i5—16 % Natriumklorid. Er de mindre righoldige, maa de først mættes, hvilket sædvanlig sker ved Opløsning af urent Stensalt eller ved Udfrysning, f. Eks. i Sibi- rien, hvorved kun det rene Vand fryser, eller endelig ved den s. k. Gradering. Graderingen udføres paa den Maade. at man lader Vandet løbe ned over et s. k. Graderværk, der be- staar af et. meget højt Lag Tjørneknipper, som er opstablede mellem Bjælkeværk, saaledes at Vandet ved at risle ned herover frembyder en meget betydelig Overflade for Luften, hvor- ved der ikke alene finder en Fordampning og altsaa en Koncentration Sted, men tillige en Rensning, idet Kalciumkarbonat og Gips ud- skilles og afsætter sig paa Tjørnegrenene. Den paa en af disse Maader fremstillede, næsten mættede Saltopløsning ledes derefter til flade, af Jærnblik fremstillede Kogepander, der sædvanlig har en Dybde af c. 1 m og en Længde og Bredde af 10—20 m. Sædvanlig sker Indkogningen i to Afsnit, idet man først indkoger Opløsningen, til den er mættet, hvor- ved en Del Urenheder udskilles, og derpaa fratrækker den klare, mættede Lud og ind- damper denne yderligere, idet man efterhaan- den bortskaffer det Salt, som udkrystalliserer og afsætter sig paa Bunden. Efter den Tem- peratur, som benyttes ved Inddampningen, faas enten fint Salt ved Koghede eller