Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Salt 843 Saltglaserede Rør gen af de finere Sorter Taffelsalt. En fuldstæn- dig Bortskaffelse af disse Stoffer kan ogsaa ske ved, at man, inden den sidste Raffinering finder Sted, tilsætter netop saa meget Soda eller Natriumfosfat, som er nødvendigt til at omdanne de nævnte Stoffer til Karbonater eller Fosfater, hvilke Forbindelser er uopløse- iige og saaledes kan fjærnes. Foruden som Spisesalt og Sliksalt for Kvæ- get benyttes »Salt« navnlig til Saltning af Fødemidler, Hø, Huder o. 1. samt i den kemi- ske Industri som Raastof ved Fremstillingen af de allerfleste Natrium- og Klorforbindelser, navnlig Glaubersalt, Soda, Natriumhydroxyd, Saltsyre og Klor, endvidere i Metallurgien til Omdannelse af Metaloxyder til Klorider, til Fremstilling af Natrium, i Sæbefabrikationen til Udskilning af Kærnesæber, i Lervarefabri- kationen til Fremstilling af Saltglasurer, til Udskilning af Æterarter og æteriske Olier, der er blandede med Vand i Mineralvandsfa- brikationen m. m. Den aarlige Produktion af Salt kan anslaas til c. 16 Mill. t. I mange Lande er der lagt en betydelig Skat paa Salt, der benyttes til Spisebrug, medens Salt, der anvendes i Landbruget eller i indu- strielt Øjemed, er fritaget for en saadan Af- gift, hvorfor det bliver denatureret, d. v. s. ved forskellige Tilsætninger gjort ubruge- ligt som Spisesalt. Af saadanne Tilsætninger benyttes til Kvæ&salt Ferrioxyd og 0,25 % Malurt og til industrielt Brug de samme Stof- fer samt Tran, Mønje, Kønrøg, Svovlsyre, Pe- troleum, Sæbe, Saltsyre, Svovlkis, Merkuri- klorid, Tjærefarvestoffer. Trækul, Tjæreohe m. m. Før Krigen indførte Danmark c. 21 500 t Stensalt (hvoraf c. 18 600 fra Storbritannien og c. 2900 fra Tyskland) og c. 33 200 t andet Salt (hvoraf c. 15 600 fra Storbritannien, c. 14 300 fra Tyskland og c. 1700 fra Portugal, Resten fra Spanien, Holland og Sverige). Der udførtes c. 800 t til Island, Grønland, Norge og | Finland. —■ Norge indførte c. 207 400 t Salt I (hvoraf c. 35 000 fra Storbritannien, c. 12 500 fra Tyskland, c. 66 000 fra Italien, c. 71000 i fra Spanien og c. 19 000 ira Afrika). Der ud- ) førtes c. 10 000 t. — Sverige indførte c. 90 000 t uraffineret Salt (hvoraf c. 25 000 fra Tyskland, c. 11 000 fra Storbritannien, c. 23 000 fra Spanien, c. 5900 fra Portugal, c. 13 000 fra Italien og c. 9000 fra Tunis) og c. 23 000 t raffineret Salt (hvoraf c. 17 000 fra Tyskland og c. 6000 fra Storbritannien). Der udførtes c. 700 t uraffineret Salt. Foruden den nævnte Forbindelse af Klor og Natrium kendes ogsaa en anden, der paa samme Mængde Natrium kun indeholder den halve Mængde Klor, nemlig Natriums u ta- kl o rid, der kan fremstilles ved Indvirkning I af metallisk Natrium oaa Klornatrium ved høj Temperatur. Den har en dyb blaa Farve, og det er rimeligvis den, der er Skyld i den me- get smukke lyseblaa Farve, som rent Stensalt undertiden har, ligesom det sandsynligvis er den, der findes i den blaa Masse, som kan dannes ved Indvirkning af Katodestraaler og andre elektriske Udladninger paa Natrium- klorid. Saltglaserede Rør fabrikeres af ildfast Ler med Tilsætning af Sand eller magre Lersor- ter, og de glaseres baade udvendig og ind- vendig, som oftest paa den Maade, at der un- ! der deres Brænding kastes Natriumklorid ind groft eller M e 11 e m s a 11 ved en Tempe- ratur af c. 60 °. En Del af Saltet udskiller sig ogsaa, navnlig sammen med Kalciumsalte, som en fast, haard Skorpe paa Kedlens Bund, og denne, der navnlig benyttes som Sliksalt for Kvæg, maa af og til fjærnes ligesom Moder- luden. Havvandets Indhold af Natriumklorid er ret vekslende, idet f. Eks. Østersøen gennemsnit- lig indeholder 1,5 %, Vesterhavet 2,4 %, Mid- delhavet 2,6 % og det atlantiske Ocean 2,9 %, men under alle Omstændigheder er Indholdet saa ringe, at en direkte Indkogning ikke kan betale sig. Paa flere Steder udvindes dog Salt af Havvandet, navnlig i de sydlige, mere, salt- fattige Lande, idet man leder Vandet ind i s. k. Salthaver, der bestaar af en større Dam, i hvilken man lader Vandet klare sig, og hvor- fra det derpaa ledes ind i lave, murede Bas- siner, hvor der begynder en Fordampning un- der Udskillelse af Urenheder. Derfra ledes det til en Samlebrønd, fra denne atter over i an- dre lave Bassiner, i hvilke en yderligere For- dampning med paafølgende Udskilning af Salt finder Sted i den varme Aarstid. Saadanne Salthaver findes navnlig i Frankrig, Italien, Dalmatien, Spanien og De forenede Stater, ved Kysterne af Middelhavet og det atlanti- ske Hav, og man indvinder f. Eks. paa denne Maade ved Giraud og Berre ved Rhonemun- dingen c. 50 000 t Salt aarligt. Det raa Ha v- s a 11. som ogsaa kaldes Bay- ell. B o i s a 11, har en brunliggraa eller rødlig smudsig Farve og maa derfor, ligesom andet urent Salt, til forskelligt Brug først raffineres. Endelig kan det nævnes, at der paa mange Steder i tropi- ske Egne i den tørre Aarstid udskilles Salt- krystaller i de øverste Jordlag, idet det salt- holdige Vand fra Underbunden suges op til Overfladen og her fordamper, hvilket Salt ligesom det ved Bredderne af mange Saltsøer indvundne ofte kaldes Steppesalt. Raffineringen af Saltet bestaar i en Opløs- ning og Omkrystallisering af det urene Salt, oftest Stensalt, og efter den Maade, hvorpaa Indkogningen ledes, undertiden ogsaa ved ke- misk Behandling, kan man ved Raffineringen fremstille Saltet i større eller mindre Krystal- ler med en større eller mindre Renhed, alt efter den Brug, der skal gøres deraf. Ved Raffineringen opnaas ogsaa en hurtig Opløse- lighed af Saltet, idet de raffinerede Krystaller ved samme Kornstørrelse har en større Over- flade end Stensalt. Rent Natriumklorid er farveløst, gennemskinnende eller gennemsig- tigt og har en ren, salt Smag. Ophedes Kry- stallerne, springer de itu under en knitrende Lyd, idet de altid i Hulrum eller Spalter inde- sluttet et Spor af Vand, som ved Ophedningen fordamper og sprænger Krystallerne. Ved højere Temperatur smelter Natriumkloridet og fordamper ved yderligere Ophedning uden at sønderdeles. Det er i Modsætning til de fleste andre Salte omtrent lige let opløseligt i koldt og varmt Vand, idet en ved 150 mættet Op- løsning indeholder 27 %, en ved 100° mættet Opløsning 29 % Natriumklorid, hvilket altsaa svarer til, at 100 g Vand kan opløse c. 36 g. Det kemisk rene Natriumklorid er ikke vand- sugende, og naar denne Egenskab ofte findes i høj Grad hos Handelsvaren, skyldes det et Indhold af Magnium- og Kalciumklorid, og det er bl. a. disse Stoffer, der søges bortskaffede saa fuldstændigt som muligt ved Fremstillin-