Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Saltholmskalk 844 Saltsyre i Ovnen (smign. Glasurer). De benyttes væsentligst til Spildevandsledninger, og for at de kan samles til større Rørlængder er hvert enkelt Rør, der har en Længde af 600— 1000 cm, forsynet med en Muffe i den ene Ende, medens det iøvrigt sædvanlig er cylin- drisk. Lysningen er i Almindelighed cirkulær med en Diameter paa 5—100 cm, idet dog Rør med større Lysningsdiameter end 40 cm kun sjældent benyttes. Foruden disse lige Rør fabrikeres forskellige Formstykker, saa- som Bøjninger og G r e n r ø r eller Stik- rør, hvis Gren kan være vinkelret paa Ho- yedrøret (lige Stikrør) eller danner en spids Vinkel dermed (skraa Stikrør). Fremdeles fa- til. Paa Saltholm er der i flere Aarhundreder bleven brudt Kalk til Brug i København. Nu er Brydningen ophørt, da Brudforholdene er for besværlige. De vigtigste Brudsteder findes nu i Skaane i Egnen omkring Lim- hamn og i Grenaa- egnen. Sai-Tree se S ho- r e a t r æ. Saltstire Salte er en meget sjælden benyt- tet Benævnelse for Klorider (s. d.). Fig. 366. Fremstilling af Saltsyre, set fra Siden og ovenfra, gennem Rørene B og Bi, ledes til to Sandstenstaarne C og Ci densationstaarnene E bg Ei, hvorfra den ikke fortættede Del’gennem er en Række Bombonnei* for den færdige luftformige Klorbrinte ner D og Di og til Kon- F ledes til Skorstenen. G og Oi brikeres Reduktionsrør eller Spids- rør, der vel overalt har cirkulært Tværsnit, men hvis Lysning er forskellig ved de to En- der. Særlig bøjede Rør, Van dl aa s e og I n- i,e r jCi t0 r £r’ benyttes til Dannelse af vandlukker. Desuden fabrikeres Rørbrøn- i ’ e' ^ør’ lukkede i den Ende, der ikke nar Muffe. Sjældent bruges Rør med ægfor- met Lysning, hvorimod Rør med en enkelt eller flere Aabninger af rektangulært eller kvadratisk Tværsnit har fundet en Del An- vendelse til Indmuring i Murværk som Venti- lationskanaler. Saltholmskalk er Betegnelse for en Kalk- stenart der bl. a. findes paa Øen Saltholm, i Københavns Omegn og ved Qrenaa. Det er en haard, klingende Kalksten, hvori der kan tindes de samme Bestanddele som i Limsten eller i Blegekridt. Forskellen fra disse Kalk- stenarter beror paa, at der i Saltholmskalken er foregaaet kemiske Eftervirkninger, idet der af gennemsivende Vand er udskilt Kalcium- karbonat som Bindemiddel i den mere porøse Kalksten, saa at den er bleven tæt. Paa Grund af sin Tæthed egner Saltholmskalk sig særlig godt til Kalkbrænding. Som Bygningssten er den ogsaa benyttet, men Revner og Spræk- ker i Lagene gør den mindre anvendelig her-1 Saltsyre (S a 1 z s å u r e; Hydrochloric eller Muriatic acid; Acide chlorhy- drique; Acidum hydrochi o ratum, A. h yd r o ch lo r icum, A. muriaticum, c *r i t u s s a 1 i s), er en vandig Opløsning af Klorbrinte (K1 o r v a n d s t o f), en Luftart, der ofte findes i de fra Vulkanerne udstiømmende Luftarter, og som stadig pro- duceres af Dyrene, idet den i vandig Opløs- ning dannes i visse Kirtler i Maven og nor- malt udgør en Bestanddel af Mavesaften. I cien menneskelige Mavesaft findes saaledes normalt c. 0,3 % fri Klorbrinte. Klorbrinten er en farveløs Luftart med en stikkende Lugt og meget ætsende og stærkt sure Egenskaber. Ved + 10 og et Tryk af 40 Atmosfærer eller ved 4 og et Tryk af kun 25 Atmosfærer kan den fortættes til en temmelig tung Væ'd- ske, der under almindeligt Tryk koger ved ~ 80,3 , og som ved endnu lavere Tempera- tur stivner til en, ved 112,5° smeltende, krystallinsk Masse. Den er ikke brændbar og kan ikke nære Forbrændingen, men afgiver let sit Klor til andre Stoffer, navnlig til Me- taller og Metaloxyder, hvorved dannes Me- ulkloridBr. Den indsuger med stor Begærlig- hed Vand af Luften og danner i fugtig Luft en tæt, hvid 1 aage, som bestaar af smaa Salt-