Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Saltsyre 845 Saltsyre syredraaber, hvilket hidrører fra den Lethed, hvormed Luftarten opløser sig i Vand. Saa- ledes kan 1 1 Vand ved 0° opløse 503 1 eller 825 g Klorbrinte, ved højere Temperatur noget mindre. Den Begærlighed, hvormed Vandet absorberer Klorbrinten, er saa betydelig, at Blandingen derved opvarmes stærkt. Den kan dannes paa mange Maader, bl. a. direkte af lige Rumfang Klor og Brint, idet en saadan Blanding i spredt Dagslys langsomt omdan- nes, medens Bestanddelene udsatte for di- rekte Sollys pludselig forener sig under Eks- plosion til Klorbrinte. Ogsaa i en Opløsning af Klorvand, der er udsat for Lyset, vil Klo- Fig, 367 Snit gennem et af Sandstenstaarnene C (se Fig. 366), i hvilket Klorbrinten træder ind ved c. ret efterhaanden forene- sig med en Del af Vandets Brint til Klorbrinte. løvrigt dannes Klorbrinte let ved Opvarmning af et Metal- klorid med stærk Svovlsyre eller ved Ophed- ning af Metalklorider under Tilstedeværelse at Vanddamp., hvorved, der vil dannes Metal- oxyd og Klorbrinte. I det store fremstilles Klorbrinte som Bi- produkt ved Fremstillingen af Soda efter Le- blanc’s Metode, idet den første Del af denne bestaar i Omdannelsen af Natriumklorid til Natriumsulfat ved Behandling med koncentre- let Svovlsyre. I Stedet for Svovlsyre kan ogsaa bruges surt Natriumsulfat, der faas som Biprodukt ved Fremstillingen af Salpetersyre. Herved undviger Klorbrinte i Luftform og le- des, se Fig. 366, fra den s. k. Sulfatovn A, hvor den nævnte Sønderdeling foregaar, gen- nem Rørene B og Bi til to Sandstenstaarne C og Ci, se Fig. 367, hvor den afkøles og va- skes, og herfra ledes den gennem en lang Række Stentøjskrukker, Bombonner D og Di til Kondensationstaarnene E og Et, i hvilke Luften stiger til Vejrs gennem et Lag af Koks- stykker eller Chamottesten, ned over hvilke der samtidig stadig risler Vand. Her opløses den sidste Del af Klorbrinten, og den forneden udflydende, svage Saltsyre gennemstrømmer derpaa Bombonnerne i modsat Retning af Luftstrømmen og løber endelig mættet med Klorbrinte over i Bombonnerne G og Gi. De Luftarter, der ikke fortættes i Taarnene E og Ei> forlader disse foroven og gaar gennem Rørledningen F til Skorstenen. Megen Saltsyre faas nu til Dags ogsaa af Magniumklorid, der i stor Mængde vindes som Biprodukt i Stassfurtherleierne i Form af en koncentreret Opløsning. Denne inddam- pes til Tørhed med eller uden Tilsætning af Magnesia og giødes derpaa enten i Skaktovne eller i Muffelovne, hvorved der finder en Om- sætning Sted, som ovenfor omtalt, saaledes at de bortgaaende Luftarter indeholder en be- tydelig Mængde Klorbrinte, som absorberes i Vand. Naar der til Fremstillingen har været benyttet Muffelovne, er den dannede Saltsyre meget ren. Efterhaanden som den elektrolytiske Frem- stilling af Klor er bleven mere almindelig og billig, har Værdiforholdet mellem Klor og Klorbrinte efterhaanden forrykket sig saa stærkt, at den Mulighed ikke er udelukket, at det vjl kunne betale sig at fremstille Klor- brinte af Klor, medens Forholdet tidligere al- tid var det omvendte. Fremgangsmaaden maatte da f. Eks. være den, at det elektroly- tisk fremstillede Klor sammen med Vanddamp ledes igennem Retorter, der er fyldte med Koks, Trækul e. 1., og som holdes ophedede til svag Rødglødhede. Kloret, Vandet og Kulstof- fet omsætter sig nemlig under disse Forhold meget let med hinanden under Dannelse af Klorbrinte og Kuloxyd, men en saadan Frem- Siangsmaade kan endnu slet ikke betale sig. Man skelner i Handelen navnlig mellem to Slags Saltsyre, nemlig raa Saltsyre, Acidum hydrochloricum erudum, og ren Saltsyre, A. h. p u r um. Den raa Saltsyre er den, der direkte vindes ved den ovenfor beskrevne Fremgangsmaade, hvor- ved den faas som en gullig, i Luften rygende Vædske, der sædvanlig har en Vægtfylde = 1.16—1,17. svarende til et Indhold af c. 32—34 % Klorbrinte. Som Forureninger indeholder den navnlig Svovlsyre, Svovlsyrling, Klor, Jærn, Aluminium og Arsen og er sædvanlig stærkt gul, stammende fra et Indhold af Ferri- klorid. Den finder en ikke ringe Anvendelse i Tekniken, bl. a. til Fremstilling af Klor, til Rensning og Pudsning af Metaller, til Frem- stilling af Loddevand o. a. I Stedet for Svovl- syre kan ogsaa bruges surt Natriumsulfat, der faas som Biprodukt ved Fremstillingen af Sal- petersyre. Den rene Syre er farveløs og frem- stilles under Anvendelse af rene Raamateria- ler, Kogsalt og Svovlsyre, og under Anven- delse af Glasapparater. Af den raa Syre kan den fremstilles, efter at denne paa' en eller anden Maade, f. Eks. ved Henstand med Kob- berspaaner, er befriet for Arsen, idet man iader Syren strømme uafbrudt ned i et Bad af fortyndet Svovlsyre, som i en Blykedel holdes ophedet nogle faa Grader over Saltsyrens Kogepunkt, idet Klorbrinten i Modsætning til dens Forhold overfor Vand er næsten ganske uopløselig i Svovlsyre. Den bortgaaende Klor- brinte fortættes paa sædvanlig Maade i Ler- rør. og Processen kan saaledes drives kon- tinuerligt. Den dannede Klorbrinte underka- stes først en Vaskning og absorberes derpaa i rent Vand. Jo mere koncentreret den er, des større er Vægtfylden, og man kan derfor ved Hjælp af denne bestemme Syrens Ind- hold af Klorbrinte, naar Syren er ren. Her- til kan man benytte hosstaaende Tabel. Som det af denne vil ses, stemmer Vægt- fylden og Indholdet af Klorbrinte nogenlunde overens paa den Maade, at Klorbrinteindhol- det omtrent er det dobbelte af det Tal, som angives ved Vægtfyldens to første Decimaler, og naar det ikke kommer an paa stor Nøj- agtighed, kan man ogsaa uden Brug af Tabel