Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Sanduld 849 Santonin lien, hvis Rodstok, der opgraves om Efter- aaret, undertiden anvendes i Medicinen som Ekspektorans. Den er indtil 5 cm lang og 1 cm tyk, udvendig kanelbrun, indvendig rød- gul, lugter svagt aromatisk og smager bittert og skarpt. Den indeholder Alkaloiderne Che- ierytrin, Sanguinarin og Chelidonin og en rød Harpiks. Sanguis er den latinske Betegnelse for Blod. S. Draconis — Drageblod. Sanikelurt, Folia eller Herba Sanicu- 1 æ, er de tørrede, savtakkede, haandsnitdelte, i Spidsen 3-lappede Blade af deh i Løvskovene almindelige S a n i c u 1 a europæa, Skov- sa n i k e 1, der hører til Skærmplanternes Fa- milie; Blomsterne, der er hvide eller rødlige, sidder dog ikke i Skærme, men i sammen- trængte hovedformedc Stande. Drogen be- nyttes som Folkelægemiddel mod Forkølelses- sygdomme. De friske Blade har været an- vendte til at lægge paa Saar. Sanitas Tiflis se Lak ri s. Sanoform, Dijodmetylsalicylat, anvendes i Medicinen som Erstatning for' Jodoform. Det indeholder 62,7 % Jod og danner farveløse Krystalnaale, uden Lugt og Smag, tungtop- løselig© i Vand, letopløselige i Alkohol. Sans se Bourgognevi ne. Sansevieratrævler se A1 o é h a m p. Santaltræ d. s. s. Sandeltræ (s. d.); Santenay. Santenot se Bourgognevine. Sant Lucietræ se Kirsebærtræ. Sant-Martintræ er Vedet al den til Bælg- planterne hørende Swartzia tomento- s a, der navnlig vokser i fransk Guyana, hvor- fra det udføres til Frankrig i Blokke paa 6—8 m Længde og 0,4—0,5 m i Kvadrat. Det er rødligt haardt, tungt, tæt, kan modtage en smuk Politur og benyttes i Skibsbyggeriet og Møbelsnedkeriet. Det kaldes undertiden og- saa H es t ekø d t r æ (s. d.). Santonin, »S a n t o n s y r e«, S an ton i- n u m, Aci dum santonieum, er den virksomme Bestanddel af O r m e f r ø (s. d.). Det frestilles fabriksmæssig af disse, idet de knuses og blandes med Kalkmælk. .Til Blan- dingen sættes Alkohol og derpaa neutraliseres med Saltsyre, hvorved der fremkommer en harpiksagtig Udskilning af Raasantonin. Dette renses ved gentagne Gange at opløses i Al- kohol og filtreres gennem udglødede Benkul. Det rene Santonin danner farve- og lugtløse, bittert smagende Krystaller, som, udsatte for Dagslyset, hurtig bliver gullige. De smelter ved 170°, opløses i 250 Dele kogende Vand, i 45 D. Alkohol (90 %), i 75 D. Æter og i 4 D. Kloroform, hvilke Opløsninger alle reagerer neutralt; ogsaa i Eddike- og Svovlsyre og i adskillige fede og flygtige Olier er det op- løseligt. Naar man til en Opløsning sætter Natronlud, antager Vædsken fprbigaaende en smuk rød Farve. Et gulfarvet Præparat gi- ver en gul Opløsning, men ved Bortdampning af Opløsningsmidlet paa et mørkt Sted frem- kommer farveløse Krystaller. Santonin er i kemisk Henseende en Laktonsyre af den en- basiske Santoninsyre, og giver ved Kogning med Vand og stærke Baser Salte, af hvilke Alkali-, Kalcium- og Baryumsaltene er let op- løselige i Vand. Det er en stærk Gift.for Spol- orme og benyttes i Medicinen mod disse, hyp- pigst i Form af Santoninkager, fremstillede med Chokolade eller Sukker. Ved for store Doser kan indtræde farlige Bivirkninger, der 54 rette Spalter, som gør, at den ved Brydningen faas som firkantede Blokke, s. k. Kvader- sten. Saadanne Lag af Kvadersan d- § t e n forekommer i Schlesien, Bøhmen og Sachsen, hvor de ved Forvitring har givet An- ledning til Opkomsten af det maleriske »sach- siske Schweiz«, og hvor de flere Steder er Genstand for Brydning. Bekendt er Pirna Sandsten, ligesom der ogsaa findes Brud ved Konigstein, Cotta o. fl. St. Sandstenen her er en K i s e 1 s a n d s t e n, der tildels er meget haard og anvendes til Bygningssten, Møllesten, Slibesten o. a. En Kiselsandsten, der anvendes meget til Møllesten (s. d.), brydes i Rhinegnene. Kalksandstenen har Kalkkarbonat eller Dolomit til Bindemid- del. Den har en graalig eller hvid Farve, er ikke saa haard som Kiselsandstenen og be- nyttes til Stenhuggerarbejder. Sandsten med leret Bindemiddel, Lersandsten, er me- get almindelig; den forekommer særlig rigelig udviklet i den s. k. B r o g e t S a n d s t en, der forekommer i Thiiringen, Vogeserne o. fl. St. Den afgiver gode Sten, baade til ildfaste Byg- ningssten og Billedhuggerarbejde!, ligesom den ogsaa anvendes som Møllesten og Slibe- sten. Til Bygningsbrug er broget Sandsten bl. a. anvendt i Domkirkerne i Mainz, Speyer og Worms. Grønsandstenen har kalk- agtigt, leret eller mergelagtigt Bindemiddel og indeholder grønne Korn af Qlaukonit. Den forekommer i Sachsen, Bøhmen, Schlesien og Westphalen. Den egner sig godt til Bygnings- brug og er bl. a. benyttet til Opførelsen af den kongelige Residens i Munchen. I Norge findes der flere Steder paa Østlan- det Sandsten i en saadan Mængde og af en saadan Kvalitet, at den kan brydes. Brud fin- des paa Jeløen, ved Moss og Holmestrand, i Ringerikc og i Brummunddalen. Stenene an- vendes især til Qadesten og afsættes hoved- sagelig til Kristiania. I Sverige er der mange Sandstenslag, der gøres til Genstand for Bryd- ning. Paa Kinnekulle brydes en graa, finkor- net Sandsten, der bl. a. er benyttet ved Rid- darhuset i Stockholm og det kongelige I eater i København. Paa Gotland findes mægtige Lag af graa, finkornede Sandsten, der fra gammel Tid er bleven brudt og anvendt baade til Bygningssten og Slibesten. Desuden er der Sandstensbrud ved Øfvedkloster, Simris og Hør i Skaane, i Smaaland, Dalarne o. fl. St. I Danmark har N exøs an d s t enen (s. d.) paa Bornholm i tidligere Tid været Genstand for Brud (1754—1872). Af de udenlandske Sansdten, der benyttes i Danmark, kan først og fremmest nævnes Bremersandste- nen (s. d.), der tidskibes over Bremen, samt Kvadersandstenen fra Sachsen (Cottasand- sten, Pirnasandsten o. a.). Angaaende Sandstenens Benyttelse til Slibe- sten henvises til denne Artikel. Sanduld benyttes som Betegnelse for den, navnlig fra de sandede Landstrækninger i Ungarn kommende Uld, der indeholder saa meget Sand, at den kan tabe indtil 50 % i Vægt, naar den udvaskes i Fabrikkerne. Sanguinal er et Præparat, der benyttes som diætetisk Styrkningsmiddel, og hvis Hoved- bestanddele er Æggehvidestoffer og Hæmo- globin samt en ringe Mængde Mangansalt og et Spor af Arsen. Sanguinaria Canadensis er en i Kanada voksende, perennerende Urt af Valmuefami- Meyers Vareleksikon.