Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Santorin
850
Sarsaparillerod
viser sig ved Opkastning, Døsighed, Krampe
og Lammelse af Aandedrætscentret; en al-
mindelig Bivirkning er Gulsyn. Til medicinsk
Brug fordres, at det ikke straks giver Farv-
ning, naar det vædes med Svovl- eller Salpe-
tersyre; ophedet paa Platinblik skal det for-
brænde uden at efterlade Rest. Af Saltene har
kun Natriumsantonat, S an t o n as n a-
tricus. Natrium santonicuiji, Betyd-
ning; det danner store, farveløse, i Vand og
Alkohol let opløselige Krystaller.
Santorin se Cement.
Saouarifedt, S a var rif edt, er et beha-
geligt, nøddeagtigt smagende Fedt, der kan
faas ved Udpresning eller Udkogning af Frug-
terne af den i det tropiske Amerika voksende
Coryoc.ar tomentosum, hvis Frugter
ogsaa spises, og hvis Ved, der er gulrødt,
haardt og meget holdbart, giver det i Kunst-
snedkeriet benyttede Tatajubatræ.
Sapantræ se R ø d t r æ.
Sapiumfedt se Kinesisk Talg.
Sapo er den latinske Betegnelse for..S æ b e.
S. butyraceus = Smørsæbe. —
cinus seduajakharpiks. — S. hispanicus
— spansk Sæbe., Alarseillesæ b e. —
S. jalapinus se J a 1 a p e h a r p i k s. — S. ka-
linus = Kalisæbe se Sæbe. — S. medica-
tes = medicinsk Sæbe. — S. stearinicus
= Stearinsæbe. — S. oleaceus = M a r-
s e i 11 e s æ b e.
Sapokresol se Kresol.
Saponaria se Sæberod.
Saponiment benævnes et i Medicinen an-
vendt Præparat, hvis Grundmasse bestaar af
Stearinsæbe eller en anden haard Sæbe, op-
løst i Alkohol, og hvortil sættes forskellige
Medikamenter, f. Eks. Ichtyol, Kloroform or
Jodoform. Saponimenter er i Reglen gennem-
sigtige og klare, faste ved almindelig Tempe-
ratur, men smeltende ved Legemsvarmen.
Saponin er et eller maaske flere, indbyrdes
hinanden meget lignende Qlykosider, der’fore-
kommer meget udbredte i Planteriget, bl. a.
i Kvillajabark (s. d.) i Sæbebær (s. d.) og i
Sæberod (s. d.). Det giver med Vand stærkt
skummende Opløsninger, der til en vis Grad
er i Stand til at give Emulsioner med Fedt-
stoffer, medens de ikke angriber Farvestof-
fer, hvorfor et Udtræk af saponinholdige Plan-
tedele kan benyttes til Vask. Det er ganske
ugiftigt og maa ikke forveksles med det sam-
men dermed sædvanligt forekommende Gly-
kosid Sapotoxin, der er meget giftigt, og
som har fundet nogen Anvendelse i Medicinen.
Saponin udmærker sig ogsaa ved at være i
Besiddelse af en meget kraftig sammenklæ-
bende Ævne.
Saponit se S æb e s t en.
Sappantræ se R ø d t r æ.
Sapparé er Handelsnavn for Cyanit (s. d.),
der slibes og udgives for simplere Safirer.
Saprol er Benævnelsen for et Biprodukt
ved Destillationen af Stenkulstjæren, der ho-
vedsagelig bestaar af Kulbrinte; det er af
tiæreagtig Lust og Farve, olieflvdende, lettere
end Vand og anvendes til Desinfektion af Pis-
soirer o. 1. Et andet ligeledes benævnet, og
paa samme Maade anvendt Præparat, faas
som Biprodukt ved Petroleumsdestillationen
og indeholder c. 40 % Kresoler; der tilsættes
ved Brugen saa meget Petroleum, at det flyder
paa Vand .saaledes at det kan danne en Hinde
over flydende Ekskrementer.
Sapucayanødder. urigtig kaldet japanske
Nødder, er Frøene af et i Brasilien og Quay-
ana voksende Træ, Lecythis o 11 aria.
Frøene, der ligger 10—15 sammen i den barne-
hovedstore, mørkebrune og træagtige Frugt,
ligner en Del de nærbeslægtede Paranødder
(s. d.) men har en mere gulligbrun Farve og
er forsynede med et forskelligt Antal i Bun-
den. skarpe, paa Ryggen afrundede Længde-
ribber. De benyttes dels til Indvinding af
Olie, Sapucayaolie, dels som Nærings-
middel og indføres i de senere Aar en Del til
Europa.
Sarde eller Sard er en brun til pomme-
ransgul Varietet af Carneol (s. d.). Navnet
menes at hidrøre fra Sardin, fordi Mineralet
har en lignende Farve som saltede Sardiner.
Sardel se A n c h o v i s.
Sardin. Pilchard, CI up e a pilchar-
dus, er en lille, til Sildeslægten hørende Fisk,
se Fig. 84 øverst, der sædvanlig bliver 14—20
cm lang, sjældent længere. Den er forholdsvis
højere og smallere end Silden, har Rygfinnen,
som indeholder 16—19 Straaler, staaende for-
_ay. Midten af Kroppens Længde og Bugfin-
nerne staaende under eller bagved Rygfinnen.
Den forekommer ved Europas Kyster fra Ka-
nalen indtil Middelhavet og fiskes hovedsage-
lig ved den franske Kyst. I Vesterhavet er
den meget sjælden, og i Østersøen forekom-
mer den aldrig. Efter Indfangningen aftages
Hovedet, og Indvoldene udtages, hvorpaa Fi-
sken vaskes, nedlægges nogle Timer i Salt-
lage, afskylles og tørres. Den dyppes derpaa
i Olivenolie, der holdes opvarmet til 160—-
170 0 og nedlægges i Blikdaaser, der fyldes
med Olie og tilloddes. Hvad der gaar i Han-
delen under Navn af Sardiner er imidlertid
ofte Brislinger, se Anchiovis, eller unertiden
Smaasild.
Sardinske Vine se Italienske Vine.
Sardonyx se Carneol.
Sarepta se Sennep.
Sarracenerrod er Rodstokken af den nord-
amerikanske S a r r a c en i a purpurea,
»Pitcher Plant«; den er næsten cylindrisk,
paa Overfladen rødbrun, indvendig gullig-
hvid ,smager bittert og noget sammensner-
pende, men er uden fremtrædende Lugt. Den
indeholder Garvestof og et Bitterstof Sarra-
cin og anvendes i Nordamerika mod Børne-
kopper og som vanddrivende Middel.
Sarsaparillerod, Sassaparillerod, Ra-
dix Sarsaparille er Roden af flere Ar-
ter S m i 1 a x (Underslægten E u s m i 1 a x)
hørende til Konvalfamilien, der vokser som
stedsegrønne, klatrende Buske med smaa sær-
kønnede, skærmstillede Blomster i sumpede
Skovegne og langs Flodbredderne i Mexiko,
Mellemamerika og det nordlige Sydamerika
til Brasilien og Peru. Et fuldt ud paalideligt
Kendskab til Stamplanterne har det endnu
ikke været muligt at erhverve paa Grund af
Voksestedernes Utilgængelighed en stor Del
af Aaret, men for Tiden menes de vigtigste
Sarsaparilleplanter at være: Smilax me-
dic a i Mexiko paa Kordillernes østlige Affald.
S. syphilitica i det tropiske Sydamerika
ved. Cassiquiare, Orinoco og Rio negro, S.
officinalis ved Magdalenefloden og S. P a-
p y r a c e a i Brasilien og Guyana, hvilke
Arter alle har en kort, sympodialt forgrenet
Rodstok, der opadtil udsender lange, tynde
Stængler og nedadtil og til Siden talrige, ind-