Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Sarasenets
851
Sassafrasolie
til 3 m lange Birødder, hvilke udgøre Drogen,
idet alene Rødderne anses for virksomme og
er officinelle. Ved Indsamlingen opgraves
hele det underjordiske Parti, der ved Ryst-
ning og Vaskning befries for vedhængende
Jord, tørres i Solen eller over en røggivende
Ild, hvorpaa Rødderne sammenbindes i Bund-
ter, der pakkes i Oksehuder (Seroner). Rød-
derne er indtil 7 mm tykke, ensartet runde,
uden fremspringende Partier, med en graa-
brun eller svagt rødlig, længdefuret Yderflåde.
I Tværsnittet ses yderst en tynd, mørk Linie
af Korklaget, derefter et tykt, stivelserigt
Fig. 368. Tværsnit gennem Honduras-Sarsaparilla. m Marv,
h 9e.A. k Kærneskede, mr den indre og ar den ydre Bark.
Barklag, hvis inderste Cellerække, Stræng-
skeden, viser sig som en brunlig eller rødlig
Ring, dannet af tykvæggede Celler, hvis Form
og Fortykningsgrad er vigtige Kendetegn ved
Adskillelsen af de mange Handelsvarer; in-
denfor Strængskeden findes et temmelig smalt
Vedparti og en stivelseholdig Marv. Barken
og Marven er enten melede og hvide (»fed«
Sarsaparille) eller hornagtige og gule; det sid-
ste er især Tilfældet, naar Drogen er tørret
ved kunstig Varme, hvorved Stivelsen med
Rodens Fugtighed har dannet Klister. Den er
næsten uden Lugt og smager slimet, lidt krad-
sende og bittert. Den har haft stor medicinsk
Anvendelse mod Syfilis og benyttes endnu
meget, ogsaa. mod flere Hudsygdomme, og
kronisk Rheumatisme, især i Form af vandige
Afkog. Den melede Droge anses for den virk-
somste og er officinel i de fleste Farmarkopéer.
Foruden Stivelse indeholder den 3 Glykosi-
der: Par i 11 in, der er krystallinsk, uopløse-
ligt i koldt Vand, Sar sap ar il-S apon in
(= Smilacin), amorft, opløseligt i Vand, dg
det giftige, ligeledes i Vand opløselige men
krystallinske Sarsasaponin; endvidere
findes Spor af flygtig Olie og en skarp Harpiks.
Handelsvarerne kan inddeles i 1) melet,
»fed« Sarsaparille, hvoraf Honduras
Sarsaparille, der bestaar af rent vaskede,
svagt furede, graabrune Rødder, pakkede i
cylindriske Bundter med for Enderne om-
bøjede og indstukne Rødder er den, der al-
mindelig anses for at være den bedste; den
samles i Honduras, britisk Honduras, Guate-
mala og Nicaragua og udføres over Puerto
Cabello, Belize og Realejo; under Mikrosko-
pet ses Strængskedens Celler at være næsten
kvadratiske og lidet fortykkede; dens Ved-
del er noget smallere end Marvens Diameter,
hvilket kan ses med Lupe eller med det blotte
Øje. Guat e m a 1 a Sarsaparille er noget
tykkere, dybere furet, og dens Strængeskede-
celler er stærkt fortykkede paa den indven-
dige Side. Brasiliansk Sarsaparille (Pa-
ra- eller Lissabon-S.) udføres fra Ama-
zonflodens Bredder over Para til London, tid-
ligere til Lissabon; den er af mørkegraa
Farve, sjældent fuldstændig renset for Jord
og har en i Forhold til Marven meget smal
Veddel, medens Barkringen er tyk. Stræng-
skedecellerne er radialt strakte, noget fortyk-
kede paa den mod Centrum vendende Side
(U-formede). — 2) »Mage r« (d. e. mindre
stivelserig) Sarsaparille. Jamaika Sarsa-
parille, der udføres fra Mexiko, Ny Granada
og Honduras over Jamaika, bestaar af tynde,
brunrøde, stærkt furede Rødder, hvis indre
Bygning minder om Hondurasvaren. 0 s t-
rn exikan sk, Veracruz-, Tampico-
Sarsaparille, udført over Tampico, Tuxpan og
Veracruz, som i de senere Aar kommer rixe-
lig paa Markedet, stammer sandsynligvis fra
flere forskellige Stamplanter ,da dens Stræng-
skedeceller ikke altid er ens; hyppig er de
stærkere fortykkede paa Yder- end. paa In-
dersiden. Den bestaar af hornagtige, dybt fu-
rede, rødbrune eller graabrune Rødder, ikke
altid befriede fra Rodstokdelene og pakkede
i løse Bundter. Dens Bark er temmelig skør
og ofte delvis sprunget af paa længere Stræk-
ninger. Guayaquil Sarsaparille er stærkt
forurenet af Stængel- og Rodstokdele; dens
Bark er stærkt furet og meget fattig paa Sti-
velse, og dens Ved er gult. Denne og flere
andre Handelssorter er næsten uden Betyd-
ning for det europæiske Marked. Sarsaparil-
lerod er paa Grund af sit Stivelseindhold me-
get efterstræbt af Insekter og maa derfor
helst opbevares i Metalbeholdere, der holdes
vel tillukkede; en Udluftning af Beholdningen
og Beholderen fra Tid til anden vil være hen-
sigtsmæssig.
Sarasenets kaldes tæt, lærredsagtigt væ-
vede, ensfarvede og stærkt kalandrede Bom-
uldstøjer, der navnlig sælges meget som For-
kattuner, og som navnlig kommer fra Eng-
land og Tyskland.
Sashen er et russisk Længdemaal = 2,13353
m. Den inddeles i 7-Fod eller i 3 Archin, som
foruden i Rusland ogsaa benyttes i hele det
nordlige Kina og i Mellemasien, idet man sæd-
vanlig regner 9 Archin = 7 Yards.
Sassafrasnodder se Pik ur imbønner.
Sassafrasolie, Æteroleum Sassafras,
er en æterisk Olie, der faas af det til Laurbær-
familien hørende Sassafrastræ, Sassafras
officinalis, der vokser i de forenede Sta-
ter syd for Canada og i det nordlige Mexiko.
Det ældre Stammeved og Bark er ganske
lugtløst, medens Træets grønne Dele har en
svag, aromatisk Lugt, der imidlertid er gan-
ske forskellig fra Oliens. Denne forekommer
i Rødderne og navnlig i Rodbarken, og det
er udelukkende disse Dele af Træet, der tid-
ligere benyttedes i Medicinen, hvor de dog
nu næsten ikke mere finder nogen Anvendelse.
Roden kommer i Handelen i Form af lange,
indtil armtykke, knudrede Stykker, cl jr har et
brunlig- til rødligfarvet, blødt, let og svampet
Ved, medens Rodbarken er let knudret, ud-
vendig graa, indvendig rødbrun. Foruden i
hele Stykker forekommer den ogsaa i raspet
Tilstand, men er da ofte forfalsket med Stam-
mevedet. Olien indvindes navnlig i Nordame-
rika ved Destillation af det ituskaarne Ved
og Barken med Vanddamp, hvorved Barken
giver et Udbytte af 6—9 % Olie, Vedet noget
mindre end i %. Det er en gul til rødliggul
Vædske med en karakteristisk, meget beha-
gelig Lugt og en Vægtfylde = 1,070—1,080.
Som vigtigste Bestanddel indeholder den et
Stof, Safrol, i en Mængde af c. 80 %, iøv-
54*