Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Sassello 852 Save rigt noget Kamfer, forskellige Kulbrinter og ' Olien, der har Plantens Lugt og Smag i stærkt An rinryn Mæmn-rk nf ri 1 £___1____ _________ > , m., , . . . i otcviivi en ringe Mængde af den i Nellikeolie forekom- mende Eugenol. Den benyttes i Parfumeriet og til Fremstilling af forskellige Likører, men kommer kun meget sjældent i Handelen i ren Tilstand, idet den sædvanlig er forfalsket med Kamferolie, hvilken Forfalskning meget van- skeligt lader Sassafrasolie olie. Sassello se Sassolin se____~. ~. Sassybark d. s. s. Érytrophleumbark (s. d.). Satin er egentlig den franske Benævnelse paa Silkeatlas, men benyttes i videre Betyd- ning som Betegnelse for alle af Silke, Uld, Bomuld eller Hørgarn fremstillede, atlasvæ- vede Tøjer, se Atlas. Uldsatin eller Uld- atlas er uldne, haardere eller blødere, glans- fulde Stoffer, der anvendes til Kjoler. Møbel- betræk o. 1. Herhen hører navnlig de s. k. L a s t i n g s (s. d.). Bomuldssatin, og- saa kaldet engelsk Læder, er sædvanlig meget tæt og fast vævet og anvendes hoved- sagelig til Veste, Benklæder, Snørliv, Sko o. 1.; se iøvrigt Atlas. — Satinet bruges dels ensbetydende med Satin, navnlig om forskel- lige Slags Bomuldsatin, hvis Kipring kun er svagt fremtrædende, og som navnlig benyt- tes til Overfrakker o. L, dels om forskellige Slags mere tydeligt kiprede Uldstoffer og dels endelig om forskellige, oftest broget stribede Sorter Halvsilkeatlas. Satinépapir se A11 a s d a d i r. Satinhvidt, Satin bruges dels som Benæv- sig paavise. Den s. k. kunstige bestaar udelukkende af Kamfer- Italienske Vine. B o r s y r e. koncentreret Tilstand, har tidligere alminde- ligt været benyttet i Medicinen, men finder nu hovedsagelig kun Anvendelse i Frankrig. Saturnrødt, S a t u r n cinnober se Mønje. Sauternes se Bourdeauxvine. Save (Sagen; Saws; S c i e s) er Metal- blade, der i Randen er forsynede med Tæn- der, og som, førte med Haanden eller med Maskinkraft, benyttes til Sønderdeling af Me- taller, Træ, Sten o. 1. Til Savning af Metaller i kold i ilstand er Tænderne tre- kantede, og Skærekanterne kan da enten være lige, Fig. 369—1 eller bedre skraa, som vist ved 2. Naar Me- tallerne skal saves i varm Tilstand, er Tændernes Form temmelig ligegyldig, naar de kun føres tilstrækkeligt hur- tigt gennem Metallet og af- køles omhyggeligt. Sædvan- lig gøres de dog ogsaa i dette Tilfælde trekantede. Til Savning i Træ maa Tæn- derne, som kan have lige eller skraa Skærekanter, Fig. 369—3 og 4, være »ud- lagte« afvekslende til den ene og til den anden Side eller, som vist ved 5, afvekslende indsnævrede og gjorte bre- dere forneden eller som vist ved 6 gjort bre- dere forneden, saaledes at Skærekanterne springer frem til begge Sider. Alt dette har til Hensigt at skaffe Savspaanerne Plads, saa- i det hedder, kan »skære Fig. 369. Forskel- lige Former at Sav- tænder. nelse for Kaolin, dels for en Blanding af Alu- Ledes ALSaven, som' miniumhydroxyd og Kalciumsulfat, der stilles ved Fældning af en Opløsning^ miniumsulfat med Kalk, og Strygning af Buntpapir. Satinober, Satinokker Okker, der navnlig faas fra garn. Satinwood se A11 a s t r æ. Saturation betyder i Almindelighed Mætning og anvendes i Medicinen som Betegnelse for en Opløsning af en Syre eller en Base, der neutraliseres ved Tilsætning af henholdsvis Base eller Syre. I Medicinen anvendes under- tiden Saturationer af Citron-, Vin- eller Ed- dikesyrer mættet med Alkalikarbonater, idet man ved at anvende Flasker af tykt Glas og Overbinding af Proppen søger at beholde saa meget, af den frigjorte Kulsyre som mulig til- bage i Vædsken. En almindelig anvendt Sa- turation er den saakaldte Julepmikstur, J u 1 a p i u m s a 1 i n u m, der bestaar af Ka- liumkarbonat opløst i Pebermyntevand, tilsat Sukkersyrup og mættet med Citronsyre; den benyttes ved lettere Fordøjelsesforstyrrelser med Tilbøjelighed til Kvalme. Saturej. Bønneurt, Peberurt, Satu- 1 eJ a h o r t e n s i s, er en til de læbeblomst- rede hørende, toaarig, i det sydlige Europa og i Levanten dyrket Plante med en 30 cm høj, grenet, korthaaret Stængel, kortstilkede, lancetformede Blade og violette eller blaalig- hvide Blomster. Den benyttes som Køkken- urt, navnlig som Krydderi til Bønner, Pølser o. 1., har en skarp Smag og en stærkt aroma- tisk Lugt, der skyldes et Indhold af c. 0,1 % æterisk Olie, som fremstilles af den friske, blomstrende Plante ved Destillation med Vand. _ Alu- som bruges til er erbXguldgul Kremnit2&i Un- RiFORf^y WWW\ 7 /IMJvtMJvU'vUV ■ 8 /WWW io irATAm 20 22 23 Fig. 370. Forskellige 12 13 14 15 10 18 19 AAMAAAA /VÆ-ÆAA. Fig, 371. Former af Savtænder. fri«, saa at den er mindre udsat 24 25 27 28 29 for at sig opvarmes. løvrigt kan Tændernes Form være meget forskellig, som vist paa Fig. 370 og 371 —7—29, paa hvilke Figurer Tændernes Spid- ser viser opad. Saaledes benyttes navnlig de ved 7—11 viste Tænder til Haandsave ved Savning paa tværs af Træet, Formerne ll- lo til Savning paa langs af Træet saavel ved Haandsave som ved Maskinsave, 16 for Rund- save eller Cirkelsave, 17 for Rundsave til Savning paa tværs i haardt Træ, 18 for saa- danne til Savning i blødt Træ, 19 for Rundsave til Savning paa langs i haardt Træ og 20 for