Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Savarrifedt 853 Scheelit Slyngplante, der bærer spredte Blade og grøn- gule Blomster. Under Blomstringstiden fiær- nes Jorden omkring Rodens øverste Parti, der derefter afskæres med et skraat Snit: her- ved udflyder en hvid Mælkesaft, der opsam- les i Skaale eller Muslingeskaller, anbragte ved Snitfladens nederste Rand, og som senere stivner til amorfe., harpiksagtige, brune, aske- graa eller sortebrune Masser, der paa Over- fladen hyppig er bedækkede med et graat Støv; Brudfladen er glasagtig og muslet, Sma- gen skarp, brændende og bitter, Lugten svag, lidt sødlig; ved Rivning fremkommer et lyse- graat eller lysebrunt Pulver, og med Vand giver Scammonium en grønlighvid Emulsion. En god Vare afgiver 75—85 % opløselige Be- standdele til Æter og efterlader ikke over 8 % Aske. Den anvendes i Medicinen som af- førende Middel og indeholder et med Jalapin identisk Glykosid Scammonium, der i kemisk Henseende er et Svreanhydrid. Den bedste Vare er den al ep pi ske, men denne saavel som de fleste andre forfalskes ofte paa Pro- duktionsstedet med Kridt, Jord, Stivelse, Gummi eller hyppigere med en, ved vandig Udtrækning af Roden fremstillet Ekstrakt. Smyrnascammonium kommer i Han- delen som brune, flade Kager; den afgiver c. 20 % til Æter og er i det Hele af ringere Kvalitet; den stammer muligvis fra andre Convolvolusarter. Ved Udtrækning af Roden med Alkohol faas Scammon iumharpiks, Recina Scammonium, der ofte anven- des som Substitut for ægte Scammonium. Hvid Scammonium, »S c am m on in« fremstilles ved Opløsning af Scammoniumhar- oiks i Alkohol. Neutralisation af Opløsningen med Svovlsyre, og Inddampning af det næsten farveløse Filtrat til Tørhed, hvorved frem- kommer en svagt gullig, sprød Inddampnings- rest. Scammoniumrod. RadixScammon 1 æ, er den valseformede, 5—7 cm tykke Rod af Con- volvulus S c a m mo n i a (se Scammonium); den er bedækket med en træet, graabrun Bark; indvendig er den gulhvid med mørke Prikker af harpiksførende Celler. Den inde- holder Harpiks (10 %), Sukker og Garvestof og anvendes undertiden i Medicinen som af- førende Middel og til Fremstilling af Scam- moniumharpiks (se ovenfor). Scéko kaldes i Ungarn den naturlige Soda, som udvitrer af Jorden. Scheeles Grønt. Askegrønt, B r un s- vigergrønt, Jordgrønt, Neuwieder- <r r 0 n t. Svenskgrønt, cr en giftig, gi 011 Farve, der bestaar af Kupriarsenit, og som faas ved langsom Blanding af en varm Op- løsning af Kuprisulfat med en Opløsning af Arsensyrling og Potaske, hvorefter det dan- nede Bundfald udvaskes med varmt Vand og tørres. Det er en livlig, grøn Farve, der kan. benvttes baade som Olie-, Kalk- og Vand- farve, men som næsten helt er fortrængt af . Schweinfurthergrønt. Nu benyttes den navn- lis blandet med dette, ofte under Navn af M 1- i tisgrønt eller Papegøjes.rønt eller ■ blandet med Kalk, K a 1 k g r 0 n t, til Brug som ; Vandfarve. , . Scheelit, Tungsten, er et Mineral, der bestaar af Kftlciumvolframat og indeholdei f 80,6 % Volframsvre og 19,4 % Kalk. Sædvan- lig er der dog indblandet 1—8 % Molybdæn- > oxyd. Mineralet er hvidt og gennemsigtigt saadanne til blødt Træ. Dog maa det bemær- < kes, at der herved ikke gælder absolut faste 5 Regler, og at nogle foretrækker en, andre en 1 anden af disse Former i det ene eller det an- < det Øjemed. Andre Tandformer til særligt ' Brug er de paa Fig. 371 ved 21—29 viste. 1 Savbladene gøres af særligt udsøgt, haardt 1 og anløbet Staal. ■ s Til Haandarbejde kan Savbladet være stift : og kun forsynet med et Haandtag ved den i ene Side, som ved de s. k. Stiksave, eller ! forsynet med et Haandtag langs Ryggen, som : Grads av en. De kan være forsynede med 1 et Haandtag ved hver Ende, som de store Skovsave, eller Savbladet kan være ud- spændt i en særlig Stilling, der kan være en Bue enten uden Haandtag, Buesaven, eller med Haandtag, Træsaven, ved hvilken sidstnævnte Spændingen enten kan være fast eller foranderlig, idet Savbladet med en skrue- skaaren Angel gaar ud gennem Buens ene Ende og her kan spændes ved Tilskruning af en Møtrik. Herhen hører ogsaa Løvsaven, der bruges til Udskæring i tyndt Træ og til Skæring i Metaller, og ved hvilken Buens ene Del tilligemed Savbladet kan forskydes i en fra Haandtaget udgaaende Arm. Den til Skæring i Træ for Haanden almindeligst an- vendte Sav er anbragt i den bekendte, s. k. Armstilling, ved hvilken Savbladet kan spæn- des derved, at det er anbragt mellem to Arme, der kan drejes i Enderne af en med Savbladet parallel Arm, medens de fra Savbladet bort- vendte Ender er forbundne ved en flerdelt Snor, der kan snoes ved Hjælp af en i dens Midte indstukken Pløk, som holdes i Stilling ved, at den kan ligge an imod Tværarmen. — Til Maskinarbejde bruges Rundsave, Cir- kel s a v e, der bestaar af en rund, i Kanten fortandet Staalskive, som stadig drejer sig i samme Retning, idet det Træ, der skal bear- bejdes, føres hen derimod. Baandsave liar et endeløst smalt Savblad, der er last over 2 roterende Skiver, en over og en under det Bord, naa hvilket Arbejdsstykket skydes frem og1 tilbage, idet Savbladet bevæger sig gennem en Slidse i Arbejdsbordet ligesom Rundsaven. Gittersave har flere Sav- blade, udspændte parallelt med hverandre, saaledes at de paa en Gang kan gøre flere Snit, idet de er forbundne i en Ramme, som bevæges op og ned ved Maskinkraft. Tøvrigt haves en Mængde specielle Konstruktioner til særligt Brug. — Til Savning i Sten benvttes sædvanlig en udspændt Metaltraad uden Tæn- der, der føres frem 02: tilbade, idet man sam- tidig lader Vand og skarpt Sand flvde til, saa- ledes at man i Grunden snarere foretager en Gennemslibnina:. Særligt bløde Stenarter og Gips o. 1. kan dog ogsaa saves med fortandede Blade. Savarrifedt se Saouarifedt. Savonnerietæpper se Qulvtænøer. Sayettegarn se S a ge tt e garn. Sb er den kemiske Betegnelse for Anti- mon. Scagliola er en Slags Stuk, der bestaar af fint Gips, pulveriseret Marieglas eller Alabast- £rus, undertiden Farvestoffer 0.2; Limvand, og som bruges til Udstøbning af Ornamenter. Marmorimitation o. 1. Scammonium, Diagrydium, vindes .af Roden af Convolvolus Scammonia, en i de østlige Middelhavslande voksende