Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Scheffel 854 Secale Cornutum eller af gul eller brun Farve, med en Haar ti- lled af 4,5—5 og Vægtfylden 6. Krystallerne har en Tendens til at spaltes efter Oktaeder- former. Det forekommer flere Steder i ube- tydelige Mængder, navnlig i Forbindelse med Granit og Gnejs. I Tinertsgruberne ved Mon- roe i Connecticut forekommer Scheelit i større Mængde, ligesom paa flere andre Steder i Nordamerika. Det anvendes til Fremstilling al Volframsyre, Volframstaal og Volframater. Scheffel er et tysk Kornmaal, i Baden = 1,5000 Hektoliter, i Bayern = 2,2236, i Preus- sen = 0,5496, i Sachsen = 1,0383, i Wiirttem- berg = 1,7723 og i Østrig = 0,6149 hl. Schellak se G u m m i 1 a k. Schini se Kil e. Schlippes Salt, N a t r i u m s u 1 f a n t i m o- n a t, er et Salt, der fremstilles ved Kogning af graa Spydglansmalm med Natronlud og Svovl. Af den frafiltrerede Opløsning udskil- ler Saltet sig ved Afkøling som bleggule, re- gelmæssige Tetraedre med en bitter, alkalisk Smag. Krystallerne er let opløselige i Vand, og af en saadan Opløsning udfældes ved Til- sætning af en Syre det orangerøde »Guld- svovl«, se Antimonsulfid, der benyttes til Farvning af røde Kautsjukvarer og i ringere Mængde i Medicinen. Schoopiserinæ se Forzinkning. Schoppen var et tidligere, endnu af og til benyttet Maal for flydende Varer i det syd- lige Tyskland og Schweiz = 0,5 1. Schubskind. Schupskind, er den skan- dinaviske Benævnelse for Skindene af Vaske- i bjørnen, se Bjørneskind. Schumbalino se B a t a t. Sc^?p.en7Panserfarve er et Rustbeskyttel- sesmiddel, der bestaar af Engelskrødt og Lin- oliefernis. Schweinfurthergrønt, B a s e 1 e r g r ø n t B ri x> ener-, Casseler-, Dæk-, Engelsk-,’Ham- burger-, Har'manns-, Jasnigger-, Kew ser-, Kirschberger-, Konge-, Leip- 7 1 £ e r"> M 11 i s-, N e u w i e d e r-, O r i g i- h a ’’ P av e % e-’ p a r i s e r-, S a a i f e 1- der-, Wurzburger-, Schweizer-, V. i e n e r-, Zwickauergrønt, er en ganske overordentlig smuk, livlig grøn men meget giftig Farve, der er et Dobbeltsalt af basisk Kupriarsenit og Kupriacetat. Det frem- stilles ved Blanding af kogende Opløsninger ar neutralt Kupriacetat or Arsensyrling, der he rvec 1 udskiller et smudsiggrønt, fnugget Bundfald som ved at staa hen i to eller tre Dage omdannes ti] mikroskopisk smaa, glin- sende, grønne Krystaller, der fraskilles, ud- presses og tørres. Den smukkeste Farve faas naar Krystallerne er store, men Pulveret har da kun en ringe Dækkraft, medens man faar et ikke saa smukt, men bedre dækkende Pul- ver. naar Opløsningerne efter at være blan- dede nøgen Tid holdes i kogende Vand, hvor- liniBFndfa dn ?traks udskiller sig i krystal- linsk Form Det gaar i Handelen dels i ren tilstand, dels blandet med forskellige hvide T™gSPat’ Og Blysulfat eher med Scheeles Grønt eller nuanceret med srule Farver, navnlig Kromgult. Det er den smukkeste af alle grønne Farver og udmær- ker sig ved ogsaa at beholde sin Nuance ved kunstigt Lys, men paa Grund af sin store Giftighed benyttes det nu forholdsvis sjæl- dent. Udrørt i Vand benyttes det til Besprøjt- mng af Træer for at befri disse for Larver. ■ Schweizer Diamanter kaldes nogle vand- klare Bjergkrystaller, som findes i det tidli- gere til Schweiz hørende Veltlin. Schweizergrønt se Schweinfurther- g r øn t. Schweizerost se Ost. Schweizerte, Species vulner ar iæ. er en Blanding af forskellige aromatisk duftende Urter, bl. a. Arnikablomster, Malurt, Isod, Salvie og Melisse, hvis vandige Afkog anven- des udvendig og indvendig ved Konfusioner og Forkølelsessygdomme. En i Kanton Gla- ms tilberedt »Blomstsrte« har været benyttet som Folkelægemiddel mod Epilepsi. Schweizervine dyrkes næsten i hele Schweiz i forskellige Kvaliteter. De bedste faas fra Neuenburger- og Genfersøen, navnlig fra Strækningen La Cote mellem Lausanne og Coppet, hvor der dyrkes baade hvide og røde Vine. De bedste Rødvine er C or t a illod og Fa verge, der hører til Neuchatel- vinene, som udmærker sig ved en fin Bu- ket og en smuk, temmelig lys, rød Farve. Af noget ringere Kvalitet er Bon dry og St. Aubin. Fra Kanton Genf faas navnlig gode Hvidvine, saasom AI i c o t, Gringet, Sa- le ve o. fl. Meget gode Vine er Wall is er- h vid vin en e og Rødvinene fra S i on, B r i e g, Coquembay o. fl. De er temme- lig mørke og fyldige. I St. Gallen dyrkes den oekendte, røde Bu ch b er ger, men iøvrigt er Vinene fra de forskellige Kantoner øaa Grund af de forskellige klimatiske Forhold meget uensartede. Vinene fra Kanton Tessin, hovedsagelig Rødvine, nærmer sig i Karakter meget til de norditalienske Vine. Scilla^ S ci Hip i k r i n se Strandløg. vScinde. se: B p m u 1 d. x^Scopolia er en Slægt Natskyggefamiiien, hvoraf flere Arter, bl. -a. S. japonica, der vøkser i Japan, S. myoporoi'des, S. lu- l i a leverer Raamate- nalct til Fremstilling af Atropin, Skopolamin (= n^'ø^cinK’OK andre« Belladonnaalkaloider«. Scorza Rossa er den italienske Benævnelse for Barken af Aleppofyrren, Pinus Halepoensi s, en rødbrun, sprød Barksort, som indeholder 20—2'5 % af et mørkerødt Garvestof. Den anvendes til Garvning, navn- lig i Italien og Rusland, 'det sidste Sted under Navnet »Befko«, or giver et temmelig mørkt farvet, rødbrunt Læder. Se er den kemiske Betegnelse for Grund- stoffet Selen. Sea Island se Bomuld. Sealskind se Sælskind. Sebacinsyre. S e b acy 1 sy r e, er en til Oxalsvrerækken hørende, organisk Syre, som kan fremstilles af Ricinusolie i Form' af lette, hvide Krvstalnaale eller Blade, der smelter ved 126°, og som er let opløselige i varmt Vand, Alkohol og Æter. Den bruges til Frem- stilling af Sebacylsyreæter, Aether sebacylicus, en kemisk Forbindelse af Syren og almindelig Alkohol, der danner en farveløs eller svagt gullig, tykflydende, beha- geligt lugtende Vædske, som er uopløselig i Alkohol. Den bruges ved Fremstilling af for- skellige Frugtætere navnlig Melonæter. Sebum. S e v u m, er den latinske Betegnelse foj Tæ Ile, Talg. — S. c e r v i nu m, S. hircinum = Hjortetalg. — S. o v i 1- 1 u m = Fa a r e t a 1 g. Secale Cornutum se Meldrøje.