Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Sechiumstivelse 855 Selleri Sechiumstivelse se A r r o w r o o t. Sect, Sekt, af det spanske »Vino seco«, kaldes i Almindelighed stærkt søde Vine, navnlig saadanne, som fremstilles af Druer, som man efter Modningen har ladet hænge saa længe paa Planterne, indtil Sol og Luft har bragt Vandindholdet i Druerne ned til omtrent Halvdelen, idet man dog ogsaa under- tiden lader denne Soltørring foregaa, efter at Druerne er afplukkede. I de senere Aar bru- ges Sect i Tyskland almindeligt som Beteg- nelse for ægte eller kunstig Champagne. Sedanfarver kaldes en Del forskellige rød- ligblaaviolette Tjærefarvestoffer. Sedansort er en meget smuk, sort Farve, der fremstilles paa Uld eller Silke paa den Maade, at dette først udfarves i en Indigo- kype og dernæst overfarves med en Blanding af Blaatræ, Sumak og Ferrosulfat. Sedatin, Benævnelse for A n t i p y r i n (s. d.). Sedativa er den latinske Betegnelse for be- roligende Midler. Sedativsalt se B o r s y r e. Sedativvand. Aqva sedative, er en Op- løsning af Kogsalt i Vand, hvortil er sat Am- moniakvand og Kamferspiritus; det anvendes udvendig mod lettere Konfusioner og som Kompres mod Hovedsmerter. Sedlitzersalt se Magniumsulfat. Seglgarn se Reb. Segljord se Bolus. Segllak se I. a k. Seidel var et tidligere i Bayern benyttet Maal for flydende Varer = 0,535 1. Det bruges end- nu undertiden i Tyskland ensbetydende med Shoppen = 0,5 1. Seidlitzerpulver, Pulvis aérophans compositus, er et Brusepulver, bestaa- ende af surt Natriumkarbonat, Kaliumnatri- umtartrat og Vinsyre; det virker mildt affø- rende. Seidlitzersalf se Magniumsulfat. Seignettesalt se Kaliumnatrium t a r- t r a t. Sejldug kaldes forskellige stærke, tæt væ- vede Stoffer, der navnlig fremstilles af rent Hampegarn. undertiden ogsaa for de lettere Sorters Vedkommende af Hamp eller Hør- garn blandet med Blaargarn. De benyttes til Sejl til Skibe os Vindmøller samt til Presen- ninger, eventuelt efter at være gjorte vand- tætte ved Imprægnering med Tjære, de let- tere Sorter ogsaa til Markiser, Telte o. 1. Som en særlig let Sort Sejldug kan Ravn- d u g. (s. d.) betragtes. Sejlgarn se Reb. Sejtran se Levertran. Sekt se Sect. Sekurit se Sprængstoffer. Seladonit se G r øn j o r d. Sel de Barnit, Benævnelse for Z ink t an- na t. Selen er et Grundstof, der forekommer ret udbredt i Naturen, men intetsteds dog i bety- delige Mængder. Det findes navnlig i Forbin- delse med forskellige Metaller som Minera- lerne Selen bly (Koboltblyerls) i Harzen, i Forbindelse med Kobber og Sølv som Eukairit og Berzelianit, sammen med Thallium i C o o k e s i t. endvidere i meget ringe Mængde i det Svovl, der faas fra den lipari.ske 0 Volcano, og endelig i mange ølags Svovlkis, og det er fra denne sidste Forekomst, at dets hyppige Optræden i Svovl- syre stammer. Det kan fremstilles af det Slam, der ved Svovlsyrefabrikationen samler sig i Blykamrene, og i hvilket største Delen af Selenet genfindes, idet man opvarmer saa- dant Slam med en koncentreret Opløsning af Kaliumcyanid, hvorved Selenet gaar i Opløs- ning og kan udfældes af den frafiltrerede Op- løsning ved Hjælp af Saltsyre, hvorefter det kan renses paa forskellig Maade. Det staar i kemisk Henseende nær ved Svovl og forekom- mer ligesom dette i forskellige Modifikationer, som viser den mærkelige Egenskab at lede Elektriciteten langt bedre i Lys end i Mørke. Indskyder man derfor et Stykke Selen i en elektrisk Ledning og lader dette afvekslende være belyst og ikke belyst, vil en elektrisk Strøm, der sendes gennem Ledningen, blive stærkere eller svagere efter den Mængde Lys, der falder paa Selenet, og man er paa denne Maade i Stand til saa at sige at telegra- fere Lyset fra et Sted til et andet. Man har flere Gange forsøgt praktisk at udnytte denne Egenskab hos Selenet, men hidtil uden afgjort Held. Denne Modifikation af Selen, der sæd- vanlig kaldes metallisk Selen, smelter ved 217° og koger ved 680°, hvorved det danner en mørkegul Damp, som ved hurtig Afkøling fortættes til amorft Selen, der er opløseligt i Kulstofsulfid. og som ved dettes Fordampning igen udskilles i Form af mørkerøde Krystal- ler. I sine forskellige Forbindelser viser Selen en meget stor Overensstemmelse med Svovl os danner ligesom dette en Række Forbindel- ser med Ilt (Surstof), af hvilke kan nævnes Selendioxyd, en Luftart, der med Vand dan- ner Selensvrling, som kan faas i Form af far- veløse, søjleformede Krystaller, og som ved Oxyderingsmidler gaar over til Selensyre, som har stor Lighed med Svovlsyre. Med Brint forener Selen sig til Selenbrinte (Selenvand- stof), en meget giftig Luftart, der viser me- gen Overensstemmelse med Svovlbrinte. Se- len bruges til Rødfarvning af Glas. Af dets Forbindelser kan særlig nævnes Kadmium- rødt (s. d.). Forekomsten af Selensyrling i Svovlsyre har Interesse dels derved, at der maa tasres Hensyn dertil ved Undersøgelsen af Svovl- syre for Arsen, dels derved, at den fra Svovl- syren kan gaa over i forskellige ved Hjælp af saadan Svovlsyre fremstillede Produkter, f. Eks. i Stivelsesukker, og man har Eksemo- ler paa, at det er forekommet i saadant Suk- ker i saa stor Mængde, at det har kunnet med- dele ikke alene dette, men endogsaa 01, til hvis Fremstilling det har været anvendt, gif- tige Egenskaber. Selenit se Gips os Marieglas. Selje, S i 1 i e, se Pi 1. Selleri (S eller i e, Eppich; Celery: Céleri), er en til Skærmplanterne hørende Planteslægt. A p i u m, af hvilken en Art, A. zr aveol en s, i flere Varieteter dyrkes som Køkkenurt. Den er toaarig, har i vild Tilstand en 0,3—1 m høj, meget grenet, glat og gul Stængel, der forneden bærer firdelte, foroven tredelte, groft tandede Blade og en tynd, lang- strakt, modbydeligt lugtende og bittert sma- gende Rod. Ved Dyrkning bliver Roden der- imod knoldformet og faar en sødlig, aromatisk Smag. Man dyrker den navnlig i to Variete- teter, nemlig som Knoldselleri 0£ som Bladselleri med kortstilkede. opretstaa- ende Blade, der ved at holdes i Mørke bliver