Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Seltersvand
856
Senegarod
skøre, blege og velsmagende. Den benyttes
som Køkkenurt og har urindrivende Virknin-
ger, ligesom den ogsaa har Navn for at virke
som Afrodisiacum. Syltede i Sukker benyttes
Knoldene som Tilsætning til Hvidvine til
Fremstilling af en Drik, der har stor Lighed
med Annanaspunsch.
Ved Destillation af Frøene med Vand faas
en æterisk Olie, Æteroleum Apii gra-
ve o 1 en tis seminis, der er tvndflydende,
farveløs, har en Vægtfylde = 0,870—0,895, og
som lugter og.smager meget stærkt af Selleri.
Den benyttes i Likørfabrikationen. Ogsaa ved
Destillation af de friske Blade faas en lignen-
de Olie, der lugter som Bladene.
Seltersvand se Mineralvande.
Semen (Flertal Semina), er den latinske
Betegnelse for Frø og benyttes undertiden
urigtig om Frugt (se Fructus). S. Abri =
Jequiritifrø. — S. Abelmoschi = Bi-
sa m k o r n. — S. Amomi = P i m e n t. — S.
Amygdali = Mandler. — S. Arecæ =
Arekanødder. — S. Cacao = Kakao-
bønner. — S. Calabar = Kalabarbøn-
n er. —- S. Calcatrippæ se Ridderspore.
— S. Canariense = G1 a n s f r ø. — S. Cedro-
nis == Cedronfrø. — S. Cinæ = Orme-
frø. — S. Coccognidii se Kælderhals-
bast. — S. Cocculi = Kokkelskorn. —
S. Coffeæ — Kaffebønner. — S. Colæ =
K o 1 a n ø d. — S. Colchici = Tidløsfrø.
— S. Crotonis = Krotonfrø. — S. Cucur-
bitæ = Gr æsk ar frø. — S. Cumini =
Spidskommen. — S. Cydoniæ = Kvæ-
de kæ r n e r. — S. Erucæ = Sennep, gul.
— S. Foenu græci = Bukkehornsfrø.
— S. Gynocardiæ — Gynocardiafrø se
Chaulmoograolie, — S. Hyoscyami =
Bulmeurtfrø. — S. Ignatii = Ignatius-
bønner. — S. Jequiritii — J e q f r ø.
■— S. Lini = Hørfrø. — S., Mclantliii ‘LP
Kommen, sort. — S. Kæl-
derhalsbast. — S. Myristicaé == M u-
skatnød. -—- S. Nigellæ — K&rn men, sort.
— S. Oryzæ = R i s. — S. Papav^s
m u e f r ø. — S. Paradisi = Par a q jjn.
— S. Petroselini = Persillefrø. ^*S?'
Phellandrii — Vandfen nikel. — S. Phy-
sostigmatis == Kalabarbønner, — S. Pi-
churim — Pikurimbønner. — S. Piperis
— P e b e r. — S. Pistaciæ = Pistachefrø.
— S. Psylli = Loppefrø. — S. Pæoniæ =
P æ o n f r ø. — S. Overcus = Agern. — S.
Ricini == R i c i n u s f r ø. — S. Sabadillæ =
Sabadillefrø. — S. Santonici — Orme-
frø. — S. Sinapis = Sennep. — S. Staphi-
dis agriæ = Stefanskorn. — S. Stramo-
nii = Stramoniumfrø. — S. Strophanti
=--- Strofantusfrø. — S. Strychni =
Rævekager. — S. Tanaceti = R e i n f a n-
f r ø. — S. Tiglii = Krotonfrø. — S. Tonco
= Tonkabønner. — S. Urticæ — N e 1 d e-
f r ø.
Semoulejjryn, Semulegryn se Hvede-
gryn. — Semoule d’I gnome eller S o-
1 e n t a bruges som Benævnelse for forskellige
>--Kraftnæringsmidler«, der i Hovedsagen kun
er Blandinger af Hvedestivelse og Kartoffel-
stivelse. Rissemule se Ris.
Semslæder (Såmischleder; Cha-
mois) eller Vaskeskind er Læder, som
er garvet ved Valkning og Gæring med Tran.
Raamaterialet er hovedsagelig Faareskind; i
tidligere Tider skal ogsaa Hjorteskind have
været anvendt hertil, og til svært Semslæder,
som skal anvendes til Seletøjsbrug. benyttes
Oksehud. I alle Tilfælde fjærnes Narven fuld-
stændig under Forbehandlingen, da Semsgarv-
ningen ikke formaar at trænge ind i Læderet
fra Narvsiden. I tidligere Tid skete dette ved
Stødning paa Bom, men efter Opfindelsen af
Baandknivspaltemaskinen nyttiggør man oj?-
saa Narvvævet, idet man tager en ganske
tynd Narvspa.lt af Skindene efter Kalkningen,
hvorefter denne garves for sig (i Reglen med
Sumach) og anvendes til Bogbinderarbejder,
medens den tykkere Kødspalt semsgarves.
Na ar Skindene er befriede for Kalk os fær-
dige til Garvning, valkes de i Tromler eller
Hammervalkeværker med Tran, hvorefter de
enten (tysk Semsgarvning) lægges i Bunke,
hvorved der foregaar en intensiv Gæring, led-
saget af en betydelig Temperaturstigning, ell.
de hænges op i kortere Tid, valkes paany
med Tran, hænges atter op o. s. v., indtil de
er gennemgarvede (fransk Metode), hvorved
den samme Gæring foregaar langsommere og
uden væsentlig Temperaturforøgelse. Derefter
fjærnes det overskydende Fedtstof, dels ved
Presning, dels ved Udvaskning med Sodalud,
or udvindes som Dégras (s. d.). og efter Ren-
skylning tørres Skindene, stolles (se Hvidgar-
vet Læder) og slibes paa begge Sider paa ro-
terende Smergelvalser. I naturlig Tilstand er
Semslæderet lysegult, men det farves ofte, i
Reglen i graa eller brune Farvetoner ved
Hjælp af Tjærefarver, og Farvningen sker da
i Reglen ved Neddypning i Farvebadet. I tid-
ligere Tider anvendtes Okker og andre uop-
loselige Mineralfarver, og til at farve Sems-
læder hvidt (til Militærhandsker) benyttes
endnu Kridt, Kaolin o. 1., men alle disse Farv-
ninger forsvijider efterhaanden, naar Læderet
vaskes gentagne Gange. Semslæder anvendes
mest Mandsker, Trøjer og For samt til
Pudsning dbg Polering. I tidligere Tider be-
nyttedes svarere Sorter ogsaa en Del til Sele-
tøj, Støjkraver o. s. v. At det kan vaskes,
uden at Garvningen gaar tabt, beror paa, at
'.Let.^a’rVCTide Stof, som stammer fra Trannen,
har undergaaet en kemisk Omdannelse, der
dog endnu ikke har fundet nogen teoretisk
Forklaring.
Sen 1) se Y en.
2) et Længdemaal i Siam = 39,6 m.
Senaille se Diamant S. 209.
Senecin, Senecio, se Jakobste.
Senegalgummi se Gummi a r a b i c u m.
Senegarod (Senegawurzel; Senega-
root; Racine de Polygala de Vir-
ginie; Radix Seneg æ), er Roden af den
til Mælkeurtfamilien (P o 1 y g a 1 a c e æ) hø-
rende, perennerende Urt Polygala Sene-
g a, der er udbredt over største Delen af de
nordamerikanske Fristater og i det sydlige
Canada. Dens flerhovedede Rodstok bærer
oprette, indtil 40 cm lange Stængler med
smaa, lancetformige eller aflange, helrandede
Blade af varierende Størrelse og endestillede,
klaseformede Blomsterstande med grønlig-
hvide, hvide eller rødlige Blomster, der ligner
vore hjemlige Polygala-Arters. Rødderne
samles om Efteraaret af 4—5aarige Planter,
idet de optages siddende paa Rodhovederne,
der ogsaa ofte bærer Rester af de overjordi-
ske Stængler, og Drogen bestaar efter Rens-
ning og Tørring i sin mest typiske Form af de
knudrede Rodhoveder med indtil 20 cm lange