Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Seltersvand 856 Senegarod skøre, blege og velsmagende. Den benyttes som Køkkenurt og har urindrivende Virknin- ger, ligesom den ogsaa har Navn for at virke som Afrodisiacum. Syltede i Sukker benyttes Knoldene som Tilsætning til Hvidvine til Fremstilling af en Drik, der har stor Lighed med Annanaspunsch. Ved Destillation af Frøene med Vand faas en æterisk Olie, Æteroleum Apii gra- ve o 1 en tis seminis, der er tvndflydende, farveløs, har en Vægtfylde = 0,870—0,895, og som lugter og.smager meget stærkt af Selleri. Den benyttes i Likørfabrikationen. Ogsaa ved Destillation af de friske Blade faas en lignen- de Olie, der lugter som Bladene. Seltersvand se Mineralvande. Semen (Flertal Semina), er den latinske Betegnelse for Frø og benyttes undertiden urigtig om Frugt (se Fructus). S. Abri = Jequiritifrø. — S. Abelmoschi = Bi- sa m k o r n. — S. Amomi = P i m e n t. — S. Amygdali = Mandler. — S. Arecæ = Arekanødder. — S. Cacao = Kakao- bønner. — S. Calabar = Kalabarbøn- n er. —- S. Calcatrippæ se Ridderspore. — S. Canariense = G1 a n s f r ø. — S. Cedro- nis == Cedronfrø. — S. Cinæ = Orme- frø. — S. Coccognidii se Kælderhals- bast. — S. Cocculi = Kokkelskorn. — S. Coffeæ — Kaffebønner. — S. Colæ = K o 1 a n ø d. — S. Colchici = Tidløsfrø. — S. Crotonis = Krotonfrø. — S. Cucur- bitæ = Gr æsk ar frø. — S. Cumini = Spidskommen. — S. Cydoniæ = Kvæ- de kæ r n e r. — S. Erucæ = Sennep, gul. — S. Foenu græci = Bukkehornsfrø. — S. Gynocardiæ — Gynocardiafrø se Chaulmoograolie, — S. Hyoscyami = Bulmeurtfrø. — S. Ignatii = Ignatius- bønner. — S. Jequiritii — J e q f r ø. ■— S. Lini = Hørfrø. — S., Mclantliii ‘LP Kommen, sort. — S. Kæl- derhalsbast. — S. Myristicaé == M u- skatnød. -—- S. Nigellæ — K&rn men, sort. — S. Oryzæ = R i s. — S. Papav^s m u e f r ø. — S. Paradisi = Par a q jjn. — S. Petroselini = Persillefrø. ^*S?' Phellandrii — Vandfen nikel. — S. Phy- sostigmatis == Kalabarbønner, — S. Pi- churim — Pikurimbønner. — S. Piperis — P e b e r. — S. Pistaciæ = Pistachefrø. — S. Psylli = Loppefrø. — S. Pæoniæ = P æ o n f r ø. — S. Overcus = Agern. — S. Ricini == R i c i n u s f r ø. — S. Sabadillæ = Sabadillefrø. — S. Santonici — Orme- frø. — S. Sinapis = Sennep. — S. Staphi- dis agriæ = Stefanskorn. — S. Stramo- nii = Stramoniumfrø. — S. Strophanti =--- Strofantusfrø. — S. Strychni = Rævekager. — S. Tanaceti = R e i n f a n- f r ø. — S. Tiglii = Krotonfrø. — S. Tonco = Tonkabønner. — S. Urticæ — N e 1 d e- f r ø. Semoulejjryn, Semulegryn se Hvede- gryn. — Semoule d’I gnome eller S o- 1 e n t a bruges som Benævnelse for forskellige >--Kraftnæringsmidler«, der i Hovedsagen kun er Blandinger af Hvedestivelse og Kartoffel- stivelse. Rissemule se Ris. Semslæder (Såmischleder; Cha- mois) eller Vaskeskind er Læder, som er garvet ved Valkning og Gæring med Tran. Raamaterialet er hovedsagelig Faareskind; i tidligere Tider skal ogsaa Hjorteskind have været anvendt hertil, og til svært Semslæder, som skal anvendes til Seletøjsbrug. benyttes Oksehud. I alle Tilfælde fjærnes Narven fuld- stændig under Forbehandlingen, da Semsgarv- ningen ikke formaar at trænge ind i Læderet fra Narvsiden. I tidligere Tid skete dette ved Stødning paa Bom, men efter Opfindelsen af Baandknivspaltemaskinen nyttiggør man oj?- saa Narvvævet, idet man tager en ganske tynd Narvspa.lt af Skindene efter Kalkningen, hvorefter denne garves for sig (i Reglen med Sumach) og anvendes til Bogbinderarbejder, medens den tykkere Kødspalt semsgarves. Na ar Skindene er befriede for Kalk os fær- dige til Garvning, valkes de i Tromler eller Hammervalkeværker med Tran, hvorefter de enten (tysk Semsgarvning) lægges i Bunke, hvorved der foregaar en intensiv Gæring, led- saget af en betydelig Temperaturstigning, ell. de hænges op i kortere Tid, valkes paany med Tran, hænges atter op o. s. v., indtil de er gennemgarvede (fransk Metode), hvorved den samme Gæring foregaar langsommere og uden væsentlig Temperaturforøgelse. Derefter fjærnes det overskydende Fedtstof, dels ved Presning, dels ved Udvaskning med Sodalud, or udvindes som Dégras (s. d.). og efter Ren- skylning tørres Skindene, stolles (se Hvidgar- vet Læder) og slibes paa begge Sider paa ro- terende Smergelvalser. I naturlig Tilstand er Semslæderet lysegult, men det farves ofte, i Reglen i graa eller brune Farvetoner ved Hjælp af Tjærefarver, og Farvningen sker da i Reglen ved Neddypning i Farvebadet. I tid- ligere Tider anvendtes Okker og andre uop- loselige Mineralfarver, og til at farve Sems- læder hvidt (til Militærhandsker) benyttes endnu Kridt, Kaolin o. 1., men alle disse Farv- ninger forsvijider efterhaanden, naar Læderet vaskes gentagne Gange. Semslæder anvendes mest Mandsker, Trøjer og For samt til Pudsning dbg Polering. I tidligere Tider be- nyttedes svarere Sorter ogsaa en Del til Sele- tøj, Støjkraver o. s. v. At det kan vaskes, uden at Garvningen gaar tabt, beror paa, at '.Let.^a’rVCTide Stof, som stammer fra Trannen, har undergaaet en kemisk Omdannelse, der dog endnu ikke har fundet nogen teoretisk Forklaring. Sen 1) se Y en. 2) et Længdemaal i Siam = 39,6 m. Senaille se Diamant S. 209. Senecin, Senecio, se Jakobste. Senegalgummi se Gummi a r a b i c u m. Senegarod (Senegawurzel; Senega- root; Racine de Polygala de Vir- ginie; Radix Seneg æ), er Roden af den til Mælkeurtfamilien (P o 1 y g a 1 a c e æ) hø- rende, perennerende Urt Polygala Sene- g a, der er udbredt over største Delen af de nordamerikanske Fristater og i det sydlige Canada. Dens flerhovedede Rodstok bærer oprette, indtil 40 cm lange Stængler med smaa, lancetformige eller aflange, helrandede Blade af varierende Størrelse og endestillede, klaseformede Blomsterstande med grønlig- hvide, hvide eller rødlige Blomster, der ligner vore hjemlige Polygala-Arters. Rødderne samles om Efteraaret af 4—5aarige Planter, idet de optages siddende paa Rodhovederne, der ogsaa ofte bærer Rester af de overjordi- ske Stængler, og Drogen bestaar efter Rens- ning og Tørring i sin mest typiske Form af de knudrede Rodhoveder med indtil 20 cm lange