Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Senesalve 857 Sengetæpper og højst 1,5 cm tykke Hovedrødder, paa hvilke findes faatallige, mere eller mindre snoede og krummede Rodgrene, hvis ene, konkave Side ofte er udstyret med en i forskellig Grad fremtrædende, skarp Køl, medens den anden, hvælvede Side er knudret og tvær ringet; og- saa paa Hovedroden kan denne Køl optræde, men her er den i Almindelighed mindre iøjne- faldende. Yderbarken er gul eller gulbrun og viser sig ved et Tværsnit at være højst 1 mm tyk; ved Udblødning i Vand kan den af- pilles fra det hvidlige eller gullige, marvløse Vedparti, der ofte er fladt eller forsynet med kileformede Indsnit paa den, modsat Barkkø- len vendende Side; hos regelmæssig byggede Rødder, der mangler Kølen, eller hvor denne kun er antydningsvis til Stede, er Vedets Tværsnit næsten kredsrundt; Marystraalerne er lidet tydelige for det blotte Øje. Drogen har en svag, ejendommelig, undertiden noget harsk Lugt og en skarp kradsende og slimet Smag. I Handelen har man skelnet mellem sydlig (eller vestlig) og nordlig Senegarod, af hvilke førstnævnte, der samles i Virginia, Tennessee, Kentucky, Ohio, Indiana, Illinois, Missouri og Arkansas, foretrækkes: den er mindre og vi- ser i høiere Grad de karakteristiske Uregel- mæssigheder i Bygningen end den nordlige, der muligvis hidrører fra en særlig Varietet; denne Vare stammer fra Wisconsin, Minne- sota og Kanada. En tidligere som »sydlig« betegnet Vare, der havde en næsten hvidgul Farve og var af ringe mede fra Po ly ga- la a,lb a, forekommer næppe mere; den havde en aldeles re- gelmæssig Bygning, og et æterisk Udtræk af den viste en ka- rakteristisk blaa Flu- orescens. En stor Del af den for Tiden i Handelen kommende Vare hidrørerfra dyr- kede Planter, hvor- ved Inddelingen i syd- lig og nordlig har tabt sin Betydning, idet man gennem- saaende kultiverer de samme Varieteter (s t y p t i c a og 1 a- t if o lia). Forfalsk- ninger har ikke væ- ret sjældne, men er som oftest ikke særlig vanskelige at paavise, ægte Droges særlige, uregelmæssige Bygning, o& dels fordi Varen i ringere Grad end ad- skillige andre Droger forhandles i findelt Til- stand. Den forekommer til Tider stærkt for- urenet af Plantens overjordiske Dele (Stæng- ler og Blade). Senegarod indeholder et neu- tralt Qlykosid, Senegin, og et surt, Polygala- syre, der begge er opløselige i Vand og for- niodes at være identiske med Kvillajabarkens Glykosider; endvidere indeholdes: 8,7 % fed Olie, Harpiks, Metylsalicylat og enkelte andre sammensatte Æterarter samt 7 % _ Glykose, hvilke Bestanddele især optræder i Barken, hvorfor tynde Rødder har størst Værdi, da Veddelen her udgør den forholdsvis mindste i, og som Fig. 372. Polygala Senega. dels paa Grund af den Del af Varen. Senegarod anvendes meget i Medicinen som Ekspektorans og vanddrivende Middel og fremkalder forøget Spyt- og Slim- sekretion, ved store Doser Opkastning og Diarrhoe. Fig. 373. Senegarod, Radix Sen'egæ, a Rodhovedet, b den fremspringende Køl. Senesalve. Ungventum aromaticum eller U. nervinum, er en sammensmeltet Blanding af Faaretalg, gult Voks og Svinefedt, hvortil er sat Laurbærolie og æterisk Laven- del-, Merian-, Rosmarin- og Enebærolie, og som er farvet grøn ved Hjælp af Indigo og Gur- kemejerod. Salven anvendes til Indgnidning ved Konfusioner, Lamhed, Forstuvninger o. 1. Sengetæpper fremstilles i meget forskellige Stoffer og i mange Kvaliteter, hoved- sagelig dog af Uld, idet man til de simplere Sorter mest anvender Kalkuld, Fæhaar og Affaldsuld sam- men med andre simple Uldsorter. Af de simplere,- engelske S. kan navnlig nævnes C o t s eller Cuts, der er vævede af simpel Kalkuld, og som for en stor Del benyttes til Skibs- køier. Blankets, der op- rindelig kun kom fra Eng- land og Irland, men som nu fremstilles i alle Væveri- distrikter i Europa, navnlig i Tyskland, er hvide og sælges enten blegede eller ublegede i meget forskel- lige Kvaliteter og med for- skellig Udstyrelse, ofte med farvede Striber ved Kan- terne. Man skelner under- tiden mellem Dutch blan- k e t s, der er kiprede, og Rose blankets, der er gede. Hikes er stærke, tætte og fast væ- vede og næsten filtagtigt valkede. Af særlige franske Sorter kan nævnes Canadas, der er fast vævede og tæt valkede. Castell e g- nes, der bestaar af fin, hvid Uld, flonelagtigt vævede og ikke stærkt valkede, og Thi- ba u d e s, der fremstilles under Anvendelse Fig. 374. Tværsnit gennem Senegarod, h Ved, r Bark. ukiprede og bro-