Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Senkiyu 858 Sennep af Fæhaar, og som foruden som simple Senge- tæpper ogsaa benyttes til Hestedækkener. I 1 yskland og Østrig fremstilles Sengetæpper i alle Kvaliteter, dog navnlig Blankets o. 1. Navnlig grovere og sværere Varer fremstilles ogsaa i Danmark. Bomuldstæpper til Overdækning af Senge om Dagen fremstilles i England, bl. a. under Navn af Counterpanes, meget svære og solide Tæpper, i hvilke Mønstret hovedsage- lig er dannet af smaa Knuder, frembragte af Islættraadene. Størst Betydning til dette Brug Fig. 375. Blomstrende Stængel og Skulpe af gul Sennep. !\a,rnu fil Dags Bomuldstæpper, saakaldte Waffeltæpper, der fremstilles i hele Europa Endvidere anvendes Sengetæpper af Shirting, Silketøj og forskellige Uldstoffer, fyldte med Dun, Vat o. 1., og gennemstukne, for at Fylden ikke skal forskyde sig. Herhen hører ogsaa de franske s. k. C o u r t e s-p o i n t e s eller Con trepointes, der undertiden er fyldte med Floksilke. Senkiyu se Angelikarod Senna .se S e n n e s b 1 a d e. Sennalin er en i Medicinen anvendt, fly- dende Ekstrakt af Sennesblade, der skal inde- holde alle disses virksomme Bestanddele. Sennargummi se Gummi arabieum' Sennep (Sen f; Mustard: M out ard; Sinapis) er en til de korsblomstréde hø- rende Planteslægt, af hvilken talrige Arter er vildtvoksende, som f. Eks. Agersennep, me- dens andre Arter dyrkes, navnlig hvid eller gul Sennep, Sinapis alba, og sort Sennep, se Fig. 375, er enaarig, 30—60 cm høj og har en høj, grenet, stivhaaret Stængel som bærer fjerdelte eller dybt fjerspaltede, groft og uregelmæssigt tandede Blade, lyse- gule, i lange Stande samlede Blomster og korte, stivhaarede Skulper, der er forsynede med et sabelformet bøjet Næb, og som hver indeslutter 1—5 kugleformede, gullighvide el- ler rødliggule, svagt grubede Frø, der er 2 —2,5 mm i Diameter og har en gennemsnitlig vægt af 5 mg. Frøet er lugtløst og giver ved Udrøring med Vand en hvidgul Emulsion, som har en meget skarp Smag, men som selv ved Hen- stand ikke udvikler nogen skarp Lugt (smign. sort Sennep). Det skarpt sma- gende Stof er ikke i Begyndelsen til Stede i Frøene, men opstaar af et i disse forekommende Glykosid, S i n- a Ib i n, som ved Paavirkning af et Ferment, My rosin, ved Nærvæ- relse af Vand spaltes under Dannelse af surt Sinapinsulfat, Sukker og et skarpt smagende Stof, Sinalbinsen- nepsolie. løvrigt indeholder Frøene ogsaa en betydelig Mængde fed Olie, se Sennepsolie, fed. Frøene benyttes jruden til Fremstilling af den fede Olie som Krydderi og til forskellige ssWør, f. Eks. til Fremstilling af sklesixVéa; Nedlægning af Agurker o. L, samt til Udsæd, idet Planten e--• dyrkes som Foderplante til og i mindre Mængde til ning. Sort Sennep er en enaarig, 0,5 —1,5 m høj Plante, der er stift grenet og behaaret i den nedre Del og næd forneden lyreformede, foroven mere langagtige eller lancetdannede Blade, der i Plantens nedre Del er groft sav- takkede, i dens øverste Del helran- dede. Blomsterne er gule, Skulperne firkantede med korte Næb, sidder tæt indtrykte til Stænglen og indeholder i hvert Rum 4—6 kugleformede eller ellipisoidiske, mørkebrune Frø med en netformet, grubet Overflade. Frøene er omtrent 1 mm i Diameter og har en Gennemsnitsvægt af 1 mg. Foruden fed Olie og Myrosin indeholder sort Sen- nep et Qlykosid, S i n i g r i n eller K a- liummy ronat, som, naar Frøet udrøres med Vand, spaltes af Myrosinet under Dannelse af surt Kaliumsulfat, Glvkose og AI- i y 1 s e n n ep s o 1 i e, der udmærker sig ved en overordentlig gennemtrængende skarp og stik- kende Lugt, se Sennepsolie, æterisk. Foruden som Madsennep benyttes den til Fremstilling af den æteriske Olie og den fede Olie samt i Medicinen (Semen Sinapis n i g r æ). Den dyrkes hovedsagelig; i Elsass, Bøhmen, Hol- land, England, Italien, Grækenland og Kalifor- nien, i ringe Mængde ogsaa i andre euro- pæiske Lande. Sareptasennep er ingen egentlig Sen- nep, men danner en Familie mellem Sennep og Kaal, der undertiden kaldes Melanosina- P i s, oftere dog betegnes den med Kaalens SJægtnavn. Brassica, og som af nogle an- ses for at være identisk med den i Ostindien dyrkede og undertiden som Forurening i Raps- kager forekommende Rai, Indian Mu-