Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Sennepsolie 859 Sennesblade stard, Brassica j u n c e a, medens den snarere maa opfattes som en Art for sig, Brassica Besseriana. Det skal be- mærkes, at den sorte Sennep ogsaa af mange regnes herhen og derfor træffes med det bo- taniske Navn Brassica eller Melanose- napis nigra. Frøene ligner sort Senneps, men er lysere, har et Gennemsnit af 1,2—1,7 mm og en gennemsnitlig Vægt af 2,1 mg. I kemisk Henseende forholder de sig som sort Sennep. Den dyrkes navnlig i Guvernemen- tcrne Saratov, Tambov og Stavropol i Rus- land samt paa Overrislingsengene i Omegnen af Berlin. Under Mikroskopet kan de forskellige Sor- ter let kendes fra hverandre paa Grund af Skallernes forskellige Bygning. I Handelen gaar Frøene dels som saadanne, dels malede til Mel og ved Presning befriede for den fede Olie, idet sort Sennep og Sareptasennep i For- vejen er befriede for den mørke Skal. Mad- sennep fremstilles hovedsagelig af hvid Sen- nep med en Tilsætning af sort Sennep eller Sareptasennep eller undertiden af disse alene, der enten udrøres med Vand eller med Ed- dike, undertiden ogsaa med Vinmost, Sukker os? undertiden forskellige Krydderier, som Nel- liker, Piment, Kanel og Salt. En Tilsætning af Mel er ligeledes ret almindelig. Disse forskel- lige Tilsætninger har efterhaanden vundet en saadan Hævd, at det er meget vanskeligt at tale om nogen egentlig Forfalskning af de for- skellige i Handelen gaaende, tilberedte Sen- nepsorter. Derimod skal det, der i Handelen gaar som malet Sennep eller Senneps- m e 1, kun bestaa af ren Sennep, og Tilsæt- ninger af Mel, Agersennep eller mineralske Tilsætninger maa derfor her ubetinget be- tragtes som Forfalskninger. Sennepsolie, fed, er en fed, ikke tørrende Olie, der faas ved Udpresning af de under Sennep omtalte Frø. De forskellige Sorter in- deholder 28—35 % Olie, som af sort Sennep er brunliggul, har en mild og behagelig Smag og stivner ved 17,50 til en brunliggul Masse. Vægtfylden ved 15° er 0,9155—0,920. For- uden Qlyceriderne af de flydende fede Syrer indeholder den ogsaa Qlyceriderne af Behen- syre og Erucasyre, men kun lidt Stearinsyre. Den lader sig meget let forsæbe og benyttes derfor i betydelig Mængde i Sæbefabrikatio- nen. Af hvid Sennep faas indtil 35 % Olie, der er guldgul, har en ejendommelig skarp Smag og stivner ved 16 °. Vægtfylden ved 150 er 0,9125—0,916. I kemisk Henseende stem- mer den temmelig nøje overens med sort Sen- nepsolie, men adskiller sig fra denne ved ikke at indeholde Svovl. Den fede Sennepsolie bruges i Sæbefabrikationen, til kosmetiske Præparater, i Katuntrykkeriet, som Lampe- olie og Smøreolie, sidstnævnte i Rusland og- saa som Madolie. Presseresterne bruges til Fremstilling af Bordsennep, æterisk Senneps- olie os Sennepsplaster. Sennepsolie, æterisk, Ætheroleum Si- nap i s, er en Fællesbetegnelse for forskellige æteriske Olier, der dannes, naar Frøene af sort Sennep, Sareptasennep og forskellige .an- dre, navnlig til de korsblomstrede hørende frø (smign. Raps) knuses oe: udrøres med Vand. De bestaar af Æterarter af en svovl- o& kvælstofholdig Syre, Isothiocyansyre, og åen vigtigste er den af Sennepsfrøene frem- stillede Allylsennepsolie. I den ved De- stillation af Frøene fremstillede Sennepsolie findes iøvrigt ogsaa en ubetydelig Mængde Kulstofsulfid samt vekslende Mængder Allyl- cyanid, der dannes af Sennepsolien, naar denne i længere Tid faar Lov til at være i Berø- ring med Kobberet i Destillationskolben, og ved en uforsigtigt ledet Destillation kan Mæng- den heraf stige saa stærkt, at Oliens Vægt- fylde, der sædvanlig varierer mellem 1,016 og 1,022 (undertiden dog højere) kan synke ned under 1,0. Sennepsolien er en tyndfly- dende, farveløs til gul, stærkt lysbrydende Vædske med en meget stærk Lugt, der brin- ger Øjnene til at løbe i Vand. Naar den an- bringes paa Huden, frembringer den en bræn- dende Fornemmelse og trækker Vabler. Den er opløselig i 160—300 Dele Vand og i 10 D. 70 %-holdig Alkohol og giver i et hvilket som helst Forhold klare Blandinger med 90 %-hol- dig Alkohol, Æter, Benzol og Benzin. Den koger ved 148—451 °, Udsat for Lyset farves den efterhaanden rødbrun og afsætter sam- tidig paa Flaskens Vægge en tynd, smudsig- orangegul Hinde. Sennepsolie fremstilles og- saa ad kunstig Vej, idet man først omdanner Glycerin til Allyljodid og derpaa opvarmer dette med en Blanding af Rhodankalium og Alkohol. Olien benyttes navnlig til Fremstil- ling af Sennepsspiritus, en Opløsning af 1 Del Sennepsolie i 50 D. Alkohol, som fin- der Anvendelse i Medicinen. Sennepspapir (Senfpapier; Mustard- paper; Papier moutarde; Charta s i n a d i sata) fremstilles fabriksmæssig. Tykt, limet Papir, hvis ene Flade er gjort klæbrig ved Paastrygning af en Opløsning af Kautsiuk og Kolofonium i Kloroform eller Kulstoisulfid, bestrøs med pulveriseret sort Sennep, der er fuldstændig befriet for sit Indhold af fed Olie ved Udtrækning med Petroleumsæter eller Kulstofsulfid, hvorefter man lader det bestrø- ede Papir passere gennem Valser, for at Pul- verlaget kan fæstnes og glattes. Derpaa skæ- res Papiret i Stykker af i Reglen 100' cm2 Størrelse. Det anvendes som afledende Mid- del ved indvendige Betændelser og som Sti- mulans ved Besvimelser og Aandenød. idet det fugtes med Vand og anbringes paa Huden. Det maa opbevares aldeles tørt. Sennesblade (Sennesblåtter; Senna Leaves; Feuille de séné; Folia Sen- næ) er Bladene af flere til Bælgplanterne (C æ s a 1 o i n e æ) hørende Arter af Slægten Cassia, ret anselige Træer eller Buske, undertiden urteagtige Planter af indtil 1 m’s Højde med livliggule, uregelmæssige femtal- lige Blomster, samlede i klaseformede Stande, og ligefinnede Blade, hvis Smaablade udgør den i Medicinen meget benyttede Droge; Slæg- ten hører oprindelig hjemme i det afrikansk- arabiske Vegetationsomraade. en Dyrkning fin- der foruden i Nordafrika ogsaa Sted i Ostin- dien, Sydafrika, Sydeuropa og Nord- og Mel- lemamerika. Cassia angustifolia er udbredt over Kyststrækningen fra Mosambi- que til begge Sider af det røde Hav og er si- den Begyndelsen af det nittende Aarhundrede Genstand for Kultur ved Tinnevelly i den syd- lige Del af Forindien. Den herfra stammende Droge, der benævnes Tinnevelly, indi- ske eller Madras Sennesblade er of- ficinel i de fleste europæiske Farmakopéer. Plantens 5—8 Par Smaablade er indtil 6 cm lange og 2 cm brede, lancetformede, noget