Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Sennepsolie 859 Sennesblade stard, Brassica j u n c e a, medens den snarere maa opfattes som en Art for sig, Brassica Besseriana. Det skal be- mærkes, at den sorte Sennep ogsaa af mange regnes herhen og derfor træffes med det bo- taniske Navn Brassica eller Melanose- napis nigra. Frøene ligner sort Senneps, men er lysere, har et Gennemsnit af 1,2—1,7 mm og en gennemsnitlig Vægt af 2,1 mg. I kemisk Henseende forholder de sig som sort Sennep. Den dyrkes navnlig i Guvernemen- tcrne Saratov, Tambov og Stavropol i Rus- land samt paa Overrislingsengene i Omegnen af Berlin. Under Mikroskopet kan de forskellige Sor- ter let kendes fra hverandre paa Grund af Skallernes forskellige Bygning. I Handelen gaar Frøene dels som saadanne, dels malede til Mel og ved Presning befriede for den fede Olie, idet sort Sennep og Sareptasennep i For- vejen er befriede for den mørke Skal. Mad- sennep fremstilles hovedsagelig af hvid Sen- nep med en Tilsætning af sort Sennep eller Sareptasennep eller undertiden af disse alene, der enten udrøres med Vand eller med Ed- dike, undertiden ogsaa med Vinmost, Sukker os? undertiden forskellige Krydderier, som Nel- liker, Piment, Kanel og Salt. En Tilsætning af Mel er ligeledes ret almindelig. Disse forskel- lige Tilsætninger har efterhaanden vundet en saadan Hævd, at det er meget vanskeligt at tale om nogen egentlig Forfalskning af de for- skellige i Handelen gaaende, tilberedte Sen- nepsorter. Derimod skal det, der i Handelen gaar som malet Sennep eller Senneps- m e 1, kun bestaa af ren Sennep, og Tilsæt- ninger af Mel, Agersennep eller mineralske Tilsætninger maa derfor her ubetinget be- tragtes som Forfalskninger. Sennepsolie, fed, er en fed, ikke tørrende Olie, der faas ved Udpresning af de under Sennep omtalte Frø. De forskellige Sorter in- deholder 28—35 % Olie, som af sort Sennep er brunliggul, har en mild og behagelig Smag og stivner ved 17,50 til en brunliggul Masse. Vægtfylden ved 15° er 0,9155—0,920. For- uden Qlyceriderne af de flydende fede Syrer indeholder den ogsaa Qlyceriderne af Behen- syre og Erucasyre, men kun lidt Stearinsyre. Den lader sig meget let forsæbe og benyttes derfor i betydelig Mængde i Sæbefabrikatio- nen. Af hvid Sennep faas indtil 35 % Olie, der er guldgul, har en ejendommelig skarp Smag og stivner ved 16 °. Vægtfylden ved 150 er 0,9125—0,916. I kemisk Henseende stem- mer den temmelig nøje overens med sort Sen- nepsolie, men adskiller sig fra denne ved ikke at indeholde Svovl. Den fede Sennepsolie bruges i Sæbefabrikationen, til kosmetiske Præparater, i Katuntrykkeriet, som Lampe- olie og Smøreolie, sidstnævnte i Rusland og- saa som Madolie. Presseresterne bruges til Fremstilling af Bordsennep, æterisk Senneps- olie os Sennepsplaster. Sennepsolie, æterisk, Ætheroleum Si- nap i s, er en Fællesbetegnelse for forskellige æteriske Olier, der dannes, naar Frøene af sort Sennep, Sareptasennep og forskellige .an- dre, navnlig til de korsblomstrede hørende frø (smign. Raps) knuses oe: udrøres med Vand. De bestaar af Æterarter af en svovl- o& kvælstofholdig Syre, Isothiocyansyre, og åen vigtigste er den af Sennepsfrøene frem- stillede Allylsennepsolie. I den ved De- stillation af Frøene fremstillede Sennepsolie findes iøvrigt ogsaa en ubetydelig Mængde Kulstofsulfid samt vekslende Mængder Allyl- cyanid, der dannes af Sennepsolien, naar denne i længere Tid faar Lov til at være i Berø- ring med Kobberet i Destillationskolben, og ved en uforsigtigt ledet Destillation kan Mæng- den heraf stige saa stærkt, at Oliens Vægt- fylde, der sædvanlig varierer mellem 1,016 og 1,022 (undertiden dog højere) kan synke ned under 1,0. Sennepsolien er en tyndfly- dende, farveløs til gul, stærkt lysbrydende Vædske med en meget stærk Lugt, der brin- ger Øjnene til at løbe i Vand. Naar den an- bringes paa Huden, frembringer den en bræn- dende Fornemmelse og trækker Vabler. Den er opløselig i 160—300 Dele Vand og i 10 D. 70 %-holdig Alkohol og giver i et hvilket som helst Forhold klare Blandinger med 90 %-hol- dig Alkohol, Æter, Benzol og Benzin. Den koger ved 148—451 °, Udsat for Lyset farves den efterhaanden rødbrun og afsætter sam- tidig paa Flaskens Vægge en tynd, smudsig- orangegul Hinde. Sennepsolie fremstilles og- saa ad kunstig Vej, idet man først omdanner Glycerin til Allyljodid og derpaa opvarmer dette med en Blanding af Rhodankalium og Alkohol. Olien benyttes navnlig til Fremstil- ling af Sennepsspiritus, en Opløsning af 1 Del Sennepsolie i 50 D. Alkohol, som fin- der Anvendelse i Medicinen. Sennepspapir (Senfpapier; Mustard- paper; Papier moutarde; Charta s i n a d i sata) fremstilles fabriksmæssig. Tykt, limet Papir, hvis ene Flade er gjort klæbrig ved Paastrygning af en Opløsning af Kautsiuk og Kolofonium i Kloroform eller Kulstoisulfid, bestrøs med pulveriseret sort Sennep, der er fuldstændig befriet for sit Indhold af fed Olie ved Udtrækning med Petroleumsæter eller Kulstofsulfid, hvorefter man lader det bestrø- ede Papir passere gennem Valser, for at Pul- verlaget kan fæstnes og glattes. Derpaa skæ- res Papiret i Stykker af i Reglen 100' cm2 Størrelse. Det anvendes som afledende Mid- del ved indvendige Betændelser og som Sti- mulans ved Besvimelser og Aandenød. idet det fugtes med Vand og anbringes paa Huden. Det maa opbevares aldeles tørt. Sennesblade (Sennesblåtter; Senna Leaves; Feuille de séné; Folia Sen- næ) er Bladene af flere til Bælgplanterne (C æ s a 1 o i n e æ) hørende Arter af Slægten Cassia, ret anselige Træer eller Buske, undertiden urteagtige Planter af indtil 1 m’s Højde med livliggule, uregelmæssige femtal- lige Blomster, samlede i klaseformede Stande, og ligefinnede Blade, hvis Smaablade udgør den i Medicinen meget benyttede Droge; Slæg- ten hører oprindelig hjemme i det afrikansk- arabiske Vegetationsomraade. en Dyrkning fin- der foruden i Nordafrika ogsaa Sted i Ostin- dien, Sydafrika, Sydeuropa og Nord- og Mel- lemamerika. Cassia angustifolia er udbredt over Kyststrækningen fra Mosambi- que til begge Sider af det røde Hav og er si- den Begyndelsen af det nittende Aarhundrede Genstand for Kultur ved Tinnevelly i den syd- lige Del af Forindien. Den herfra stammende Droge, der benævnes Tinnevelly, indi- ske eller Madras Sennesblade er of- ficinel i de fleste europæiske Farmakopéer. Plantens 5—8 Par Smaablade er indtil 6 cm lange og 2 cm brede, lancetformede, noget