Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Sennesblade 860 Sennesbælge usymmetriske, meget kortstilkede, temmelig tynde, glatte, livlig grønne, paa Undersiden noget blaagrønne, svagt haarede. Den største Del udføres fra den lille By Tuticorin paa Ko- romandelkysten. Drogen er næsten altid om- hyggelig behandlet og bestaar udelukkende af de hele Smaablade, aldeles fri for Indblandin- ger af andre Plantedele eller fremmede Blade. I Europa, hvor Hovedmarkedet er i London, sorteres de i forskellige Kvaliteter efter Bla- denes Størrelse, idet de ogsaa i Detailhande- len hyppigt forhandles i hel, ikke findelt Til- stand. Ogsaa de arabiske eller Mekka- Sennesblade og flere afrikanske Sorter stammer fra Cassia a n g u s t i f o 1 i a, dog ikke fra dyrkede, men fra vildtvoksende Plan- ter; disses Smaabla- de er mindre, smalle- re, næsten linje-lan- cetformede, braad- spidsede og har i det hele ringe Værdi. En Iblanding af de ovale, stærkt behaaredeBla- de af C. pubescens (= C. holosericea) træffes hyppig. Den- ne Droge udføres un- dertiden fra Aden som selvstændig Va- re. Cassia acuti- folia hører hjemme i de mellemste -Nil- Kordofan og leverer Sennesblade af angiistifolia. Fig. 376. Cassia Assuan til lande fra de ægyptiske, alexandrinske eller Palt-Sennesblade. Den bærer 4—5 Par Smaablade, der samles i August-September, sjældnere og med mindre godt Resultat i Marts, og føres, efter at være tørrede i ~ len, ad Nilen til Alexandria og derfra til Eu- ropa. De er næsten stilkløse., noget l^dera.^ tigre, ovale eller aflangt-lancetformedeffi.ri^ge Grad braadspidsede, skæve ved Bakis’, pa.a Nerverne fint haarede, indtil 3 cm la og 1,5 cm brede. Drogen er saa at sige a fri for fremmede Iblandinger, der kan udgøre indtil 50 %, og hvoraf Hovedmængden bestaar af Bladene af Cassia obovata; disse er omvendt æg- eller hjærteformede, indtil 3,5 cm lange og 2 cm brede og udgør ogsaa Ho- vedbestanddelen af den lidet skattede »vilde« Senna, Senna baladi; andre Iblandinger i de alexandrinske Sennesblade er: Bladene af Solonostemma Arghel (C y n a n- c h u ni A r g h e 1), en nordafrikansk Busk af Svalerodsfamilien; disse Blade er stive, læ- deragtige, rynkede, lancetformede, symmetri- ske ved Basis, beklædte med tætte Haar, der kun. lader Midtnerven synlig: Blade af vildt- voksende Cassia angustifolia og Bæl- se og andre Dele af samtlige nævnte Planter forekommer ligeledes ret almindelig, omend for Bælgenes Vedkommende langt sjældnere i dc senere Aar, hvor disse udgør særlige Han- delsvarer (se Sennesbælge). Udførselen af de alexandrinske Sennesblade har under de se- nere Tiders urolige Forhold i Nordafrika væ- ret underkastet betydelige Svingninger, saa- ledes at denne Vare til Tider slet ikke har været tilført Markedet i Europa, en Omstæn- dighed, der har bidraget til Tinnevelly-Pro- duktionens store Opsving. De alexandrinske Blade renses i Europa i større eller mindre Grad for Iblandingerne; de bedste benævnes derpaa »e 1 e c t i s s i m a«, og derefter kom- mer »el eet a«, »in fragment is«, »na- turalis« og nederst i Rækken de frapillede Brudstykker, »p ar v a«. Sudanesisk ell. Tr i p o 1 i s-S e n n a stammer fra Cassia acutifolia; Varen er meget uren, har ringe Betydning og indeholder forskellige Iblandinger, dog aldrig Arghelblade. Itali- enske Sennesblade er nu næsten forsvundne fra Markedet; de stammer fra C. obovata. Amerikanske Sennesblade leveres af C. marylandica; de er næsten ægformede, noget tilspidsede, paa Oversiden mørkegrøn- ne, paa Undersiden lysegrønne og i ringe Grad haarede; de samles især ved Philadelphia, men kommer næppe til Europa. Sennesblade har en svag, ejendommelig Lugt og en ubehagelig bitter og vammel Smag. De indeholder som virksomste Bestanddel C a- thartinsyre (Cathartin), et amorft Glyko- sid, der optræder i fri Tilstand og som Kal- cium- og Magniumsalt, men hvis kemiske Sam- mensætning ikke kendes fuldt ud; desuden fin- des en krystallinsk, ikke gæringsdygtig Suk- kerart, Cathartomannit, to bitre Gly- kosider: Sennakrol og Sennapikrin, Spor af Chrys.ofa.ri, Harpiks og Malater og Tartrater af Kalium, Kalcium og Magnium. Drogen har overmaade stor Anvendelse i Me- dicinen som afførende Middel og indgaar som Bestanddel i talrige Medikamenter, saaledes Bitterte, Hamburgerte og andre Teblandinger, i »grønt Lakrispulver«, Latværger, Wiener Lakserdrik, Mannasirup (Syrupus Sennæ ni ann a t us), afførende Figensaft o. m. a. Præparater. Harpiksfri Sennesbla- de, Folia Sen næ spiritu extract a, eller .sine resin a eller deresinata, at man koldbløder skaarne med-Alkohol (16°), udpresser og So- fremstilles ved, ; Éu- Sennesblade med tørrer; ved Fig. 377. Sennesblade af Cassia acutifolia. 0/BIAOT behandling fiærnes største Delen af Harpiksen, der er ildesmagende og <iver Mavekneb, medens de nyttige Indholds- stoffer forbliver i Bladene; disse udgør Ho- vedbestanddelen af St. Germain te. Sennesbælge, Sennesfrugter, Fo 11 i- c u 1 i eller Fr u c t u s S ennæ, er de flade, mere eller mindre nyreformede Bælgfrugter af Cassia acutifolia, C. an gus t if o- [ i a og andre Sennesplanter. De fleste udføres fra Alexandria og stammer fra den først- nævnte Art. De e.r 3—4 cm lange og c. 1,5 cm brede., brunliggrønne, glatte, noget ophøjede omkring Frøene, der er omvendt hjærtefor- mede eller kileformede og fladtrykte; Frug- terne af Cassia angustifolia er noget smallere og længere. De virker afførende ligesom Sen- nesbladene, men i noget mildere Grad, og indeholder de samme virksomme Bestanddele. Drogens Værdi afhænger i høj Grad af, hvor- vidt den er uden Brudstykker eller ikke, da den saavel en gros som i Detailhandelen næ- sten udelukkende sælges i hel Tilstand,