Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

SHBBH Sepia 861 Serpentin Sepia er egentlig den zoologiske Betegnelse for den til de tiarmede Blæksprutter hørende Lægesepia, Sepia officinalis, men er derfra gaaet over til i Handelen at betegne forskellige Dele af dette Dyr. dels dens Ryg- skjold, dels den mørke Saft, der findes i den s. k. Blækpung hos denne og nogle andre Blæksprutter. Den udvindes navnlig af den i Middelhavet og det atlantiske Hav levende Blæksprutte, idet Blækpungen udtages af Dy- ret, straks efter at dette er fanget, hvorpaa Fig. 378. Sennesbælg af Cassia acutifolia. Indholdet tørres saa hurtigt som muligt for ikke at gaa i Forraadnelse. Den tørrede Se- pia, undertiden kaldet romersk Sepia ef- ter den oprindelig som den bedste ansete Sort, er en sort, skør Masse med et jordagtigt Brud, der udrørt med Vand fordeler sig til en ens- Fig. 379. Sennesbælg af Cassia angustifolia. formig mørkebrun Masse, og som bruges i stor Mængde som Vandfarve. Den gaar nu til Dags næsten udelukkende i Handelen som præpareret Sepia, fremstillet paa den Maade, at den raa Sepia opløses i Kalilud, hvorpaa Farvestoffet udfældes ved Tilsætning af en Syre. Det brune Bundfald udvaskes, blandes med en Gummiopløsning og indtørres i Form af smaa Tavler. Rygskjoldet, Os Sepiæ, undertiden ogsaa kaldet hvidt Fiske ben, »Mer skum«, danner en aflang, oval 15—30 cm lang og 4—6 cm bred, paa begge Sider konveks og i Ran- den tilskærpet Plade, der paa et Tværsnit vi- ser sig at bestaa af 3 forskellige Lag. Ryg- siden bestaar af en tynd, fast, gullighvid Plade af Kalciumkarbonat, derpaa følger en tynd, hornagtig Plade, og fra denne udgaar talrige fine, hvide, skævt fremadrettede Plader af Kalciumkarbonat, der er temmelig bløde. Dette Lag betinger Sepiaens Anvendelse til Polering af fine Træarbejder, Merskum o. I. og til Fremstilling af Støbeforme for fine Guld- smedearbejder, som Tilsætning til Lakfarver til Tandpulver, til hvilke Brus det udskrabes, pulveriseres og sigtes. I ikke ringe Mængde benyttes Rygbladene ogsaa til Fodring af Stuefugle til Dannelse af Æggeskallerne. — Da Rygskjoldene er lettere end Vand, vil de ved Dyrets Død svømme op og skylles op paa Kysterne, og det er den her indsamlede Sepia, der udgør Handelsvaren. Sepiolit se Merskum. Ser se M a u n d. Seraphins se E m b o s s d e 11 s. Serbiske Vine er i Slutningen af forrige Aarhundrede begyndt at blive en vigtig Ud- førselsartikel, navnlig Rødvinene, der sædvan- lig kaldes Negotiner, af hvilke den be- kendteste er B a 1 e i, som er meget mørk og fyldig. løvrigt kan nævnes den bordeauxlig- nende Negotiner Rajec og den søde, om Malaga mindende Negotiner V i s o c a. Af hvide Vine kan særlig nævnes den buketrige Sm eder av a. Der høstes aarlig c. 800 hl, og Behandlingen af Vinene er i stadig Frem- gang. Serge kaldes Tøjer af Silke, Halvsilke, Uld eller Halvuld, der har et 5—7traadet Atlas forløbende i skraa Striber hen over Tøjet, me- dens Mellemrummene mellem Striberne er glat vævede. Uldserge anvendes navnlig som Forstof, tidligere ogsaa i tættere Sorter f. Eks. Serge de Berry af haardt Kamgarn til Drengedragter o. 1. Silkeserge bruges lige- ledes navnlig til Forstoffer, især i uappreteret Tilstand. Sericin se Silke. Sericum Adhæsivum = engelsk Hefte- plaster. Serolin er et Præparat, man anvender til Imprægnering af Papir, Tøj, Læder andre Stoffer for at gøre dem vandtætte og beskytte dem mod Luftens Indvirkning. Det fremstilles ved Indvirkning af 2—5 Dele 40 %-holdig Formaldehydopløsning paa 1000 D. Blodserum. Seroner, S u r o n e r, kaldtes oprindelig de raa Oksehuder, der benyttedes som Embal- lage for forskellige Varer fra Brasilien og an- dre sydamerikanske Lande, navnlig for To- bak, Kochenille o. a. De benyttes i Europa tildels til Garvning, men navnlig til Limkog- ning. Nu benyttes denne Benævnelse ogsaa om andre Slags Emballage, navnlig saadan. der bestaar af et dobbelt Lag af Bast- eller Sivmaatter eller af et enkelt Lag af saadanne med et ydre Lag af Paklærred. Serpentin er et af vandholdigt Magnium- silikat bestaaende Mineral af gulgrøn, oliven- grøn og rødbrun Farve og oftest plettet eller stribet ligesom flere Slangearters Hud, hvor- fra Navnet stammer. Den er altid tæt eller forekommer i Pseudomorfoser efter Krystal- ler af Olivin og Kalkspat, men danner aldrig selvstændige Krystalformer. Den har splin- tret Brud, svag Fedtglans og er uigennemsig- tig eller højst kantgennemskinnende (ædel Serpentin). Den lader sig let bearbejde med Staalværktøj. Naar den lige tages ud af Jor- den er den blød, men hærdner i Luften og endnu mere ved Opvarmning. Haardheden er 3—4, Vægtfylden 2,5—2,7. Den almindelige Serpentin, der er urenere og af mørkere Farve end ædel Serpentin, optræder som Bjergart. Dette er saaledes Tilfældet i den sachsiske Granulitformation, Fichtelgebirge, Vogeserne, Schlesien, Bøhmen, Nedre Østrig, Tyrol, Schweiz, Italien, Spanien, Cornwall, Græken- land, Ural, Skandinavien o. fl. St. Af de skan- dinaviske Forekomster er især den Serpen- tinmasse bekendt, der som en linseformig »Stok« forekommer i Gnejslag ved Snarum i Norge; ligesaa forekommer der betydelige Lag ved Roros. I Sverige kendes den fra Jcmtland, Vesterbotten o. fl. St., og den fore- kommr ligeledes i Finland. Den lysere, ædel Serpentin har renere Farver og noget større Glans end den almin- delige og kan modtage smukkere -Politur. Sædvanlig optræder den sammenvokset med Kalksten. Den forekommer flere Steder i Norge, saasom ved Snarum og Modum med svovlgul, i Feragsfjældene med grøn Farve.