Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Siliciumdioxyd 865 Silke blanding en ret betydelig Rolle. Smign. J æ r n og Bronze. Angaaende dets vigtigste Forbindelser se Kiselsyreanhydrid og Vandglas. Siliciumdioxyd se Kiselsyreanhydrid. Siliciumfluorbrinte. Siliciumfluorvand- stof, se Brintsiliciumfluorid. Siliciumkarbid se Kar b or un d, Siliciummonoxyd. Monox, er en Forbin- delse af Silicium og Ilt, der fremstilles ved Glødning af Kvarts i en elektrisk Ovn med Kul eller Karborund. Det er et meget let, fint, brunt Pulver, der anvendes til Farve, Bogtryksværte og, udbredt paa Overfladen af Tøj som Luftfilter. SHikatfarver benyttes undertiden som Be- nævnelse for Emaliefarver (s. d.). Silikatsæbe kaldes en Blanding af Sæbe med meget Vandglas, undertiden indeholdende 1 Del Sæbe og 30 D. Vandglas, der danner en hvid, temmelig fast Masse, som bl. a. benyttes til Fjærnelse af gammel Oliemaling. Ved Hen- liggen i Luften optager den Kulsyre af denne 02; bliver derved haard og uopløselig. løvrigt indeholder de fleste bløde Sæber sædvanlig ikke ubetydelige Mængder Vandglas. Siliqua dulcis se Johannesbrød. Silke (Seide; Silk; S o i e) kaldes som bekendt det fine, glinsende, langtraadede Stof, af hvilket Larverne af forskellige Sommer- fugle fremstiller det Hylster, hvori de for- pupper sig og undergaar den sidste Forvand- ling. Den største Rolle spiller herved Silke- ormen eller Silkespinderen, Bom- by x M o r i. Denne er en Natsommerfugl, 32—38 mm bred, graahvid eller perlegraa med blegt gulbrune Aftegninger paa Vingerne og stammer rimeligvis fra Kina, men er allerede i det 12. Aarh. bragt til Italien og opdrættes nu udenfor Kina baade i Japan, Ostindien og Sydeuropa. Opdrætningen foregaar dels i større An- stalter, de s. k. Magnanerier eller Bigatterier, dels hos mindre Opdrættere, der sælger Ko- konerne til de større Anstalter. Efter at Dy- rene er slupne ud af Kokonerne, sker Parrin- gen i Løbet al 6—8 Timer, og hver Hun læg- ger da i Løbet af nogle Dage c. 400 Æg, hvor- efter de hurtigt dør. Æggene er straks gule, men bliver hurtigt mørkere og tilsidst graa med en blaaligviolet eller grønlig Nuance og er ovale, fladtrykte, 1—1,5 mm lange. De ubefrugtede Æg kendes let paa, at de holder sig gule. Undertiden udvikler Æggene sig samme Sommer, hvilket man ogsaa kan op- naa ved at paavirke dem med forskellige Pirringsmidler, saasom elektriske Udladninger, afvekslende Opvarmninger og Afkølinger o. 1., men som Regel overvintret de og bringes først til Udvikling det næste Foraar. Kort før det hvide Morbærtræ, hvis Blade i de egent- lig silkeavlende Lande udgør Larvens eneste Føde, springer ud, udsætter man Æggene for en efterhaanden stigende Temperatur af ind- til 20—25 °, hvilket af de mindre Opdrættere ofte bevirkes paa den Maade, at Kvinderne hær er dem under et Bælte paa Kroppen og om Natten lægger dem under Madrasserne, i de større Opdrætterier i særlige Værelser, i hvilke Temperaturen langsomt kan bringes til at stige, eller i særlige Udrugningsmaskiner. Efter 10—15 Dages Forløb kommer Larverne optages paa unge Morbærblade og indlæg- ges paa Hylder i Opdrætningslokalet. Saa vel Meyers Vareleksikon. dette som alle Redskaber, der benyttes under Opdrætningen, maa være meget omhyggeligt rensede og desinficerede, da Larverne er me- get modtagelige for forskellige Sygdomme, se nedenfor. Til Opdrætning af de Larver, som kan faas af 35 g (35—40 000) Æg, behøves et Lokale paa 70 m3, i hvilket der vedligeholdes en Temperatur af c. 21° og en stadig For- nyelse af Luften. Foderet bestaar som nævnt af Bladene af det hvide Morbærtræ, der i Begyndelsen hakkes, og som maa være friske og kun indsamles, naar de er ganske1 tørre. Til de af 35 g Æg fremkomne Larver benyt- tes i Tiden, til de indspinder sig, c. 780 kg Blade, og man regner, at man af 1000 kg Blade faar 60 kg Kokoner. Larverne spiser saa me- get, at de i de 30—35 Dage, der hengaar inden de forpupper sig, tiltager 5—6000 Gange i Vægt, hvorved de naar en Længde af 7,5—9 cm. De skifter i denne Tid 4 Gange Hud og fordrer derved stadig større Plads at udbrede sig paa, saaledes at man kan regne, at de straks, naar de er slupne ud af Ægget, be- høver 0,3 m2, ved det første Hudskifte 1 m2, ved det andet 3 m2, ved det tredie 9 m2, ved det fjerde 20 m2 og ved Forpupningen 70 m2. Man maa stadig sørge for en omhyggelig Ren- holdelse, hvilket lettest gøres paa den Maade, at man lægger Net eller gennemhullet Papir og friske Blade ovenpaa Larverne, hvorpaa de kryber op igennem Nettets Huller, som ef- terhaanden afpasses saaledes i Størrelse, at Larverne lige kan komme op igennem dem, men allerede efter en Dags Forløb ikke kan komme tilbage igen. Naar Larverne holder op at spise, opstiller man de s. k. Spindehyt- ter, der bestaar af to Hylder, mellem hvilke der er udspændt tørt Straa, fine Kviste e. 1., og paa disse fæster Larverne da deres Koko- ner. C. 8 Dage efter at den sidste Larve er bragt ind i Spindehytten, kan denne adskilles, og Kokonerne indsamles. Larverne er som sagt udsatte for ikke faa Sygdomme, der skyldes forskellige Svampe og Bakterier, saasom Pebrine, Mort flat, Mus- cardine o. a. Syge Individer maa straks fjær- nes, og det er navnlig meget vigtigt, at man kun benytter fuldstændig sunde Larver til Op- drætning af modne Sommerfugle, hvis Æg skal benyttes videre. Man benytter sig her- ved nu almindeligt af en af Pasteur foreslaaet Fremgangsmaade, der bestaar i, at man. straks efter at Sommerfuglene er slupne ud af Ko- konen, indespærrer dem parvis i en omhygge- ligt desinficeret Pose af Tyli, i hvilken Par- ringen foregaar og Æggene lægges. Derefter undersøges hver Han og Hun for sig, og kun i Tilfælde af, at begge viser sig sunde, be- nyttes Æggene til Opdræt. Larverne, der straks er sortbrune, men ef- ter det første Hudskifte bliver perlegraa med en brunlig eller grønlig Nuance eller hos en- kelte Racer med andre Farver, indeholder to Spindekirtler i Form af et meget langt, paa forskellig Maade snoet Rør, og fra dette fører tynde Udførselsgange til en i Hovedet lig- gende Spindevorte, af hvilken Spindemateria- let flyder ud. Saa snart dette kommer ud i Luften, stivner det øjeblikkelig og gribes af Larven med Munden, hvorefter den ved Hjælp af særlige Bevægelser bringer det til at danne et Hylster, den s. k. Koko n, udenom Krop- pen. Kokonen er aflang, olivenformet, c. 33— 36 mm lang og 20—25 mm i Tværsnit. Den 55