Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

S hi kim i 864 Silicium sælges. Man skelner mellem flere forskel- lige Sorter, af hvilke kan nævnes følgende. Fin o er tør, lys og meget buketrig; naar den bliver gammel, kaldes den Amontil- lado. Den typiske Sherryvin er Oloroso, der er fyldigere og har mere Farve end Fino. R ay a er noget tør. Endnu mere tør og me- get buketrig er M a n z a n i 11 a, der dyrkes i Omegnen af St. Lucar. Af Vine med megen Sødme og Buket er de mest kendte Pedro Jim ene s, Muskatel, Apagado og Pajareta. Soleras er ung Vin, til hvil- ken er tilsat syv å otte Aar gammel Vin af samme Type, hvorved, den efter en kortvarig Lagring faar en meget fin Karakter. De unge Vine kaldes undertiden Ran c i o (s. d.). Shikimi se Stjerneanis. Shikimol se S a f r o 1. Shilling se Pund. Shippmans Garn, Skibmandsgarn er en Slags Garn, der er spundet til ganske tynde Traade, og som sædvanlig sælges i Ruller å 20 g. Shirting (af det engelske Ord »Shirt«) er et temmelig tæt vævet Bomuldsstof, der sæd- vanlig fremstilles af Garn Nr. 16—-60 og med 1800—3200 Kædetraade paa 0,695 m. Shirting kommer i Handelen i halv- eller helbleget liistand, farvet eller trykket, i en Mængde forskellige Kvaliteter, ofte stærkt appreteret og glittet paa den ene Side. Det bruges ho- vedsagelig til For, men finder iøvrigt en me- get forskelligartet Anvendelse. Shoddy se Uld. Shoreatræ kaldes Vedet af forskellige Ar- ter Shorea (smign. Damarharpiks) navnlig fra For- og Bagindien. Saaledes giver S. r o- b u s t a fra Forindien det s. k. S a 1-t r e e, der har en brun, smukt stribet Kærne, som er temmelig grov, haard, sej og fast, og som med Hensyn til samtidig let Bearbejdelse og Holdbarhed næppe overgaas af nogen anden Vedsort. Det benyttes baade som Bygnings- tømmer og til Snedkerarbejder o. 1. Et meget smukt Ved, Th i ty a, faas af S. obtusa fra Birma, og endvidere kan nævnes det gule Kærneved Vinvin af S. hypochra fra Kochinkina og det graa, meget haarde Ved af S. Talur a fra Forindien. Shufa se Jordnødder. Si er den kemiske Betegnelse for Grund- stoffet Silicium. Siambenzoé se B en z o é. Siamfibre se P i a s s a v a. Siamhamp se M a n i 1 a h a m p. Siberit er en rød Varietet af Turmalin; den vindes ved Schaitansk og Murinsk i Ural og i Måhren og sælges undertiden for Rubin, som den ligner noget i Farven. Siblrienne se D y f f e 1. Sicilianske Vine se Italienske Vine. Sicyosstivelse se Arrowroot. Siddhi se Hamp, indisk. Sideringult er en af basisk Ferrikromat be- staaende orange eller rødgul Farve, der ikke kan fremstilles med en saa fyrig Nuance som Kromgult, og som derfor ikke har saa stor Anvendelse som dette. Siderolith, Terralith, Hydrolith, kal- des en Slags Lervarer, der fremstilles af hvid eller farvet Ler, som formes eller udstøbes i Gipsforme, brændes skarpt og derefter be- males, ofte med Ravfernis og med Bronzelak og ovntørres. De benyttes til Fremstilling af billige Krukker, Tobaksdaaser, smaa Figurer q. 1., men er ikke meget holdbare. De frem- stilles navnlig i stor Mængde i Bøhmen, Thii- ringerwald og forskellige Steder i Sydtysk- land. Sidonal se K i n a s y r e. Sienajord se Bolus. Sigteflor se Gaze. Sik se Laks. Sikimin se Stjerneanis. Sikkativ kaldes forskellige Stoffer, der be- nyttes som Tilsætning til Oliefarver og Fernis- ser i den Hensigt at paaskynde disses Tør- ring. De kommer undertiden i Handelen i fly- dende Tilstand og er da hovedsagelig stærkt blyholdige Fernisser, fremstillede ved Kog- ning af gammel Linolie med Mønje, Sølver- glød eller Blysukker, eller med Brunsten, og bliver da før Brugen fortyndede med Linolie eller Terpentinolie. De tørre Sikkativer cr dels de forskellige Blypræparater, dels, navn- lig naar det gælder lysere Farver, forskellige Manganpræparater. Af disse bruges især Manganoborat, et hvidt Pulver, ligesom det endnu kraftigere virkende Maganooxalat, af hvilke 1 Vægtdel kogt sammen med 50 D. Linolie bevirker, at denne tørrer ind i Løbet af 24 Timer. Virkningen beror paa, at de paa- gældende Salte omsætter sig saaledes ‘med Olien, at der dannes forskellige fedtsure Salte, idet Olien samtidig oxyderes. I Stedet for Bly og Mangan bruges nu ogsaa Kobolt. En sær- lig hurtig Tørring opnaas ved den samtidige Anvendelse af Blyoxyd og en ringe Mængde Mangan. I dén senere Tid benyttes som Sik- kativ iøfiåkTélligie Resiriater, navnlis? Mangano- Æ'e&nat og Blyresinat, se Resinater. Sild se Fisk. Sildeguano se Fisk e guan o. Siideolie, S i-l.d..e,t r a tf, r a n. Silesias kaldes undertiden i den skandina- viske Handel forskellige Slags Lærred og Shirting, der udføres fra Schlesien. Silicias er den latinske Betegnelse for et Silikat. S. natricus = Natriumsili- kat, se Vandglas. Silicium, Kisel, er det, næstefter Ilt mest udbredte Grundstof, idet det. dog aldrig fo- rekommer i fri Tilstand, men i Forbindelse med Ilt danner Hovedmængden af Urfjældet og i det hele samtlige Bjergarter, og over Fjerdedelen af hele Jordskorpen bestaar saa- ledes af Silicium. I ren Tilstand kan det frem- stilles ved Reduktion af Kvarts med Mag- nium og kendes i to Modifikationer, nemlig krystalliseret og amorft. Krystalliseret Sili- cium danner større eller mindre, fuldkommen uigennesigtige, metalglinsende, graasorte Kry- stalblade, der meget ligner naturlig Grafit eller lange, sekssidede, jærngraa Prismer, dei i tilbagekastet Lys er rødlige og iriserende, og som ved Pulverisering danner et mørke- brunt Pulver. Det er haardere end Glas, og ved Ophedning i Luften til den stærkeste Hvidglødhede smelter det uden at forbrænde. Amorft Silicium er et mørkebrunt, afsmittende Pulver, der i Modsætning til det krystallise- rede ikke leder Elektricitet, er opløseligt i Flussyre og ved Ophedning i Luften let an- tændes og delvis forbrænder til Kiselsyrean- hydrid. Paa Grund af sin almindelige Fore- komst i Bjergarterne gaar Silicium ved Mal- menes Oparbejdning til Metaller ofte over 1 disse og spiller herved og som direkte Ind-