Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Setalunga 863 Sherry ner sig til Brug i Sæbefabrikationen. Sesam- olie har en smuk, guldgul eller lysegul Farve, en mild, behagelig Smag, er næsten uden Lugt og bliver kun vanskeligt harsk. Vægtfylden ved 15° er = 0,921—0,924. Ved Afkøling hol- der den sig klar indtil + 4°, bliver da uklar og stivner ved c. -4- 5° til en gullighvid, ens- artet Masse. Den indeholder Glyceriderne af Stearinsyre., Palmitinsyre, Oliesyre og en ringe Mængde Linolsyre og hører til de ikke Fig. 380. Sesamplante, Sesamum indieum, Stængel med Frugter, tilhøjre foroven en enkelt Blomst. C. 1/3 nat. Størr. tørrende Olier. Foruden som Madolie og i Sæbefabrikationen benyttes den som Lampe- olie, Smøreolie, i Parfumefabrikationen til Enfleurage (se Parfumer), til Forfalskning af Olivenolie og Mandelolie og i Margarinefabri- kationen, og udgør i flere Lande, f. Eks i Danmark, en lovbefalet Bestanddel af Marga- rine p. Gr. af den Lethed, hvormed den kan paavises. Olien forfalskes ikke sjældent med Jordnødolie. Presseresterne fra Fremstillingen af Olien £aar i Handelen under Navn af Sesamka- 8 e r. og udgør et fortrinligt Foder, baade for Malkekvæg og til Fedning. De indeholder sædvanlig c. 33>—40 % kvælstofholdige Stoffer. Det vigtigste Produktionsland for Sesam- frøene er Ostindien, og de vigtigste Handels- pladser i Europa er Triest og Marseille. Hvad der i Handelen gaar under Navn af tysk Sesamolie, er Dodderolie, se Dodder. Setalunga se Bomuld. Setocyanin er et Tjærefarvestof, der gaar i Handelen som et blaagraat Pulver, der er op- løseligt i Vand med grønligblaa Farve og bru- ses til at farve Silke grønligblaa. Setoglaucin er et Tjærefarvestof, der gaar i Handelen som et blaagraat Pulver, der opløses i Vand med grønblaa Farve og bruges til at farve Silke, blaagrøn. Sevenbom, Juniperus Sabina eller Sabina officinalis (Sadebaum; S a- vine; Sabine), er en i Mellem- og Syd- europa, Kaukasus og Nordasien vildtvoksende og i Nordeuropa i Haver og Anlæg dyrket, træagtig Busk, der hører til Cypresfamilien. Den har modsatte, tætsiddende, paa de tyk- kere Grene kransstillede Blade, der er naale- eller skælformede, paa Rygsiden forsynede med en linieformet eller oval fremstaaende Oliekirtel, der efter Tørringen viser sig som en Fordybning. Dens Bærkogler bestaar af 4—6 Frugtblade og er kuglerunde, sorte eller blaaduggede, siddende paa korte, nedadkrum- mede Grene. Bladene har en kraftig, ejendom- melig, terpentin- eller enebæragtig Lugt og en skarp, harpiksagtig, bitter og modbydelig Smag. Officinelle er de unge, tynde, tætbla- dede Grene med paasiddende brungrønne, om- trent 2 mm lange Blad^ Ramuli (Folia, H e r b a eller Summitates Sabin æ, der indsamles i Maj—-Juni, tørres uden Anven- delse af kunstig Varme og derpaa opbevares i tætlukkede Beholdere, og som skal fornyes aarlig. Til indvendig Brug anvendes de saa at sige aldrig; de virker stærkt irriterende paa Uterinsystemet og kan fremkalde Abort. Udvendig benyttes de som irriterende Middel for Huden, bl. a. ved Spanskfluesaar, der skal holdes aabne; her anvendes mest Seven- bom s a 1 v e, Ungventum Sabin æ, fremstillet af et alkoholisk Udtræk af Drogen, der blandes med smeltet Voks og Svinefedt, hvorefter Alkoholen fjærnes ved Opvarmning. Drogen indeholder 4—5 % æterisk Olie samt Harpiks og Garvestof. Olien er farveløs eller gullig, stærkt lugtende, af Vægtfylde — 0,910 —0,940 og let opløselig i Alkohol; den inde- holder Sabinol, en Alkohol, Diacetyl, Sabinen og Pinen. Sevenbom og flere nærstaaende Slægter optræder som Værtplanter for Pære- træets Rustsvamp, og Dyrkning af den er derfor forbudt adskillige Steder. Sevum se S e b u m. Shaddock se Po m p e 1 m 11 s. • Shakde er en Guldkobberlegering med et Indhold af 1,10 % Guld. Sheasmør se B a s s i as mør. Shefa se J o r d m a n d 1 e r. Sherardiseret Jærn se Forzinkning. Sherry, Jeres, X e r e s, er hvide, spanske Vine, der dyrkes i Egnene mellem Mundin- gerne af Guadalquivir og Guadalete i Omeg- nen af Jeres de la Frontera, ikke langt fra Byen Cadix. Indhøstningen af Druerne be- gynder sædvanlig i den første Uge af Septem- ber, hvorefter de henligger 24 Timer i Solen for at eftermodnes og derpaa presses. Mosten hensættes til Gæring i Træfade paa en saa- dan Maade, at Luften har rigelig Adgang, og ved Udgangen af Januar eller Begyndelsen af Februar er Gæringen forbi, hvorefter Vinen indeholder 12—-13 % Alkohol. Gæringen stand- ses derpaa ved en Tilsætning af Alkohol, saa- ledes at det samlede Alkoholindhold gaar op til 15—20 %, og Vinen henlægges derpaa til Lagring i store overjordiske Stenbygninger i Løbet af 3—4 Aar, efter hvilken Tids Forløb den klassificeres, og de bedre Sorter henlig- get derpaa ofte endnu i flere Aar, inden de