Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

 Silke 867 Silke den Maade, at Kokonerne lægges i Vand, hvorved Sericinet opblødes, saaledes at Ko- kontraadenes enkelte Vindinger kan skilles fra hverandre. Fra Vandbeholderen med Koko- nerne, hvor Vandet har en Temperatur af 25 —27°, føres Traadene od igennem et Glasøje og derfra videre et Stykke gennem Luften, støttet af andre Glasøjer for derpaa tilsidst at opvindes paa en Haspe, paa hvis Arme den ved Sericinets Stivnen af de forskellige Traa- de dannede enkelte Traad føres skrueformet frem og tilbage. Af 12—18 kg Kokon kan man paa denne Maade faa c. 1 kg raa Silke. Den afhaspede Silke, Raa-, Ecru-, Qrége- eller Grey silke, bliver derpaa snoet for at faa større Glathed og Ensartethed, idet man enten snor den enkelt afhaspede Traad, eller flere saadanne snos sammen paa almindelige Tvindemaskiner, hvorefter den sorteres, og man skelner derefter hovedsagelig mellem føl- gende Sorter: O r g a n c i n-, O r s o y- ell. K æ d e s i 1 k e, der navnlig anvendes til Kædegarn i Silke- væveriet og til Violinstrænge, bestaar af de stærkeste Traade fra de bedste Kokoner, der er snoede stærkt tilhøjre, og som derpaa tvin- des sammen to eller tre tilvenstre. Tramsilk e. Trama- ell. I s 1 æ t s i 1 k e, der navnlig benyttes til Islæt i Silkevæveriet og til Possementmagerarbejde o. L, tages af noget daarligere Kokoner og er blødere, idet de enkelte Traade, 1, 2 eller 3, hver bestaa- ende af 3—12 Kokontraade, uden forudgaa- ende Snoning tvindes sammen, men betydeligt svagere end Organcin. Man benytter ogsaa under Navnet Tors sans filé en meget stærkt sammentvundet, totraadet Trama som en Mellemting mellem Organcin og Trama. Maraboutsilke fremstilles af 3 Traade ufarvet, raa Silke paa samme Maade som Trama, hvorefter den farves og endnu en Gang tvindes, hvorved den bliver meget stiv og haard. P e 1 s i 1 k e, P e 1 o, P o i 1, er ikke tvunden, men bestaar af en enkelt Raasilketraad, der er afhaspet af 8—10 Kokoner og derefter snoet. Den benyttes hovedsagelig som Indlæg til Guld- og Sølvtresser og til Halvsilketøjer og tages sædvanlig af simplere Kokoner. Sysilke, Cusir, der skal være temmelig stærk, fremstilles ved en dobbelt Tvinding af sædvanlig 2, 4 eller 6 ikke snoede Raasilke- traade, der hver stammer fra 3—30 Kokoner. Enten bliver herved to Raasilketraade hver for sig snoede tilhøjre og derpaa sammen- tvundne tilvenstre, eller man tvinder først 2 eller 3 snoede eller ikke snoede Raasilke- traade tilhøjre og sammentvinder dernæst saa- danne Traade tilvenstre. En meget, fin Slags Sysilke, C u s i r i n o, der navnlig benyttes til Silkekniplinger, fremstilles ved Sammentvin- ding af 3 Gange 3 tvundet Raasilke, C o r- d o n n e t er en meget rund og glat Silke, der fi emstilles paa lignende Maade, men med stærkere Tvinding, og som benyttes til Hækle- aibejder og lignende finere Arbejder. Broderesilke, Platsilke, fremstilles af Raasilke med en saa svag Tvinding, at den ved Syningen lægger sig fladt ud over Tøjet. Af Silkeaffaldet, hvorved man ikke alene forstaar Affaldet fra Spindingen af Raa- silken, men ogsaa de Kokoner, der, fordi de er gcnnemhullede eller af anden Grund, ikke kan Sive en enkelt lang Traad, fremstilles ogsaa forskellige Sorter Silke. Ofte kaldes saadan Silke under et Floret-, Fleuret-, Flok- silke eller Filoselle, hvilket Navn dog ogsaa ofte særlig anvendes som Betegnelse for Affaldet fra Raasilkefremstillingen, altsaa for de yderste og inderste Lag af Kokonen, medens Dobbeltkokonerne, gennembidte Ko- koner etc. kaldes S t r u s i, og de korte Taver, der faas som Affald ved Snoning og Tvinding af Raasilken, kaldes S t r a z z a. Til Indvin- Fig. 383. Silketraade efter Behandling med Glykose Natron, hvorved Fibrillerne løsnes som fine Traade. dingen af Traaden af dette Affald maa først Sericinet fjærnes, hvilket enten sker ved Kog- ning med svag Natron- eller Kalilud eller Sæbe eller ved en Slags Rødning, idet man lægger Affaldet i varmt Vand, hvori Sericinet i Løbet af 8—10 Dage raadner og opløses. Efter disse Processer bliver Affaldet omhyggeligt ud- vasket, undertiden efter først at være be- handlet i et Stampeværk, som navnlig skal tjene til at fjærne Pupperne og andre Uren- heder, og derpaa tørret. Affaldet behandles derefter paa forskellig Maade i en Slags Kar- temaskine, saa at der dannes en Vat, der be- handles videre i en Kæmmemaskine, i hvilken de korte Traade udskilles, hvorved man faar Materialet sorteret, hovedsagelig i 3 Produk- ter, nemlig Traade med en Længde af c. 15 cm, Traade med en Længde af c. 10 cm og det s. k. Silkeblaar, Stumba eller B o u- rette, der spindes ligesom Floretsilken, me- dens endelig Resten herfra benyttes som Vat. Floretsilke kommer i Handelen under forskel- lige Navne, som Chappe, Créscentin, Galettam, Sambatella, Fiorettino m. m., og benyttes til Kædegarn i Halvsilke- stoffer, til Islæt, Sy- og Strikkegarn og til Fremstilling af Hattefelpel. medens Bourette- silken navnlig anvendes til Islæt. Da Sericinet gør Raasilken temmelig stiv os? haard og vanskeliggør Farvningen, bliver den oftest fjærnet ved den s. k. Udkogning 55*