Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Silke 868 Silke eller Degummering, hvorved Silken vin- der i Udseende, Glans og Blødhed, men sam- tidig mister betydeligt i Vægt, fra 18 til 30 %, saaledes at den kogte Silke betinger en be- tydelig højere Pris end den ukogte. Benæv- nelserne Tout cuit, Mi cuit, Demi cuit og S o up le betegner de forskellige Grader, til hvilke Degummeringen er dreven. Sou- p 1 e r e t kaldes en halvkogt Silke, der ved har stor Tilbøjelighed til at indsuge Fugtighed af Luften, og da den derved fremkomne Vægt- forøgelse har meget at sige ved en saa kostbar Vare, bliver Silkens egentlige Vægt ved Sal- get altid kontrolleret ved den s. k. Kondi- t i o n e r i n g, der foretages i særlig autori- serede Anstalter, af hvilke der i Europa findes 24, f. Eks. i Paris, Lyon, Turin, Milano, Basel, Zurich, Wien, Krefeld o. s. v. Konditionerin- Fig. 385. Fig. 384. Fig. 384. Yamamaysilke. Enkelte Fibrointraade sete fra Siden A, fra Fladen B os C og i Tværsnit D F Tværsnit gennem en Dobbelttraad med Sericinhylster. 7, 2 og 3 er tynde og udfladede Krydsningssteder hvor Traadene har igge hen over hverandre, (c. 280 Gange forstøn .). - Fig. 385. Tussahsilke EnkeltHbro ntraade sete fra fra Raden B »g C, og , Tv.rsnll Dl og 2 er tynde Kr/dsntagssteder, r det tæ«e™ bXJ et SVelndre Ug, f Luftkanaler og g Fibnller. (c. 280 Gange forstørr.). e Indvirkning af en varm, fortyndet Opløsning af Vinsten, Svovlsyre og Svovlsyrling har faaet en større Smidighed og Fyldighed.' Seri- cinet fjærnes sædvanlig ved Kogning med Soda og Sæbevand, hvorved som Biprodukt vindes den s. k. B as t sæb e, der finder An- vendelse i Farveriet, eller ved Behandling med en Blanding af Glykose og Natronlud, hvilken sidstnævnte Fremgangsmaade navnlig benyt- tes til Stoffer, der bestaar af Silke og Bomuld idet det har den Fordel, at Bomulden bliver merceriseret og altsaa silkeglinsende, samtidig med at Degummeringen foregaar. Ved denne Behandling fjærnes Sericinet ogsaa bedre end \ed Sæbekogning, og Silketraadene opnaar derfor en særlig høj Glans. Samtidig viser de enkelte Traade under Mikroskopet, se Fig. 383, en tydelig Udskilning af fine Trævler, de s. k. Fibriller. Silken bliver ved denne Behandling svagere end ved Sæbedegummeringen, men da Bomulden samtidig tiltager betydeligt i Styrke ved Merceriseringen, bliver det sam- lede Resultat, at saaledes behandlede Tøjer er stærkere før end efter Behandlingen. Da Silken er meget hygroskopisk, d. v. s. gen foregaar oaa den Maade, at der af de enkelte Baller udtages Prøver paa c. 1500 g, som i en særlig dertil indrettet Ovn tørres ved en Temperatur af 110° og vejes ved denne Temperatur, hvorved man faar Silkens sande Vægt. Denne Vægt med et Tillæg af 11 % giver da Handelsvægten eller Silkens »Condi- tionnement«. Silketraadens Finhed eller Titre bestem- mes ved Hjælp af forskellige Titreringssyste- nier, af hvilke det internationale Sy- stem betegner Numret ved det Antal dg, som en 1000 m lang Traad vejer. Foruden dette System er endnu en Del ældre Systemer i Brug, navnlig den franske An ci en Titre, ved hvilken Numret, Denier, er = Antallet af Grains (å 0,0531 g) paa en Traad af 476 m, medens Nouveau Titre eller Lyon er litre angiver Numret, Denier, ved Antallet af Grains paa en Traad af 500 m Længde, saaledes at man sædvanlig regner 20 Deniers Ancien Titre = 21 Deniers Nouveau Titre. Det nye Turinersystem angiver Num- ret ved Antallet af halve dg paa en Traad af 450 m Længde, og den gamle Milano