Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Silkebæver 869 Silketøjer T i t r e angiver Numret, Denaro, ved Antallet af gamle Milano-Denari (0,051 g) paa en Traad at 476 m Længde. For Floretsilke be- nyttes dels det gamle Turinersystem, dels det engelske System, som stemmer overens med det engelske System for Bomuldsgarn, se Side 128, dels det internationale System, i hvilket Numret angives ved Antallet af m (eller mm) paa 1 g. I Europa produceres Silke hovedsagelig i Italien, i mindre Mængder i Frankrig, Spa- nien, Grækenland, Schweiz, Østrig og Syd- rusland, og den samlede aarlige Produktion her kan anslaas til gennemsnitlig 4 Mill, kg Raasilke, af hvilket Italien producerer c. 3'— 3,5 Mill. kg. I Skandinavien har der gentagne Gange været gjort Forsøg paa at indføre Silkeavl, sidst ved det i Aaret 1900 stiftede »Selskab for Silkeavl og Morbærbuskdyrkning i Dan- mark«. Vanskeligheden har navnlig været at skaffe det fornødne Foder til Larverne, idet det almindelig anvendte hvide Morbærtræ ikke passer for danske Forhold. Det nævnte Selskab arbejder med en, i silkeavlende Lande hidtil ukendt, buskformet Morbærsort, som har vist sig at trives godt, skønt Plantningerne nogle Gange har lidt ikke ubetydeligt ved uheldige Vejrforhold. Fra Selskabets Plante- skoler er der til 31. Decbr. 1916 ialt udgaaet 63 141 Planter. Der er indtil Udgangen af 1916 af Selskabet og private avlet ialt c. 574 000 Kokoner. Disse er hidtil blevet sendt til Ita- lien og afhaspede der, men Afhaspningen vil efter Krigen ske i Danmark, hvor Silken og- saa væves. Af asiatisk Silke kommer i den euro- pæiske Handel navnlig kinesisk, japansk, ost- indisk, persisk og noget tyrkisk Silke, os fra disse Egne kan Eksporten til Europa anslaas til 14 å 15 MilL kg aarlig, af hvilke alene Kina udfører c. 66 %. Foruden den her omtalte s. k. ægteSilke benyttes ogsaa, ofte under Navn af vild Silke, Spindet af Antherea Yamamay fra Japan og Tu s s a h s i 1 k e af Antherea Mylitta og A. Selene fra Bengalen, der alle lever i Egetræer, men ogsaa andre Som- merfugle, f. Eks. Faidherbia Bauhin i i Sudan og Senegal (S e n e g a 1 s i 1 k e) og den i Kina og Japan levende Attacus Cyn- thia (A i 1 a n t h u s s i 1 k e), giver brugelig Traad. Yamamay- og Tussahsilke, se Fig. 384 og 385, ér betydeligt grovere end ægte Silke, idet de enkelte Traade har et Gennemsnit af 0,04—0,09 mm og, som det fremgaar af Fig., er ogsaa den indre Bygning af disse ganske karakteristisk. Disse Silkesorter, der ikke har den samme Glans og Blødhed som den ægte Silke, kan ogsaa kendes paa deres store Mod- standsdygtighed overfor varm koncentreret Saltsyre, der let opløser den ægte Silke. Af Silke og Silkevarer indførte Danmark før Krigen c. 21 t Garn, c. 100 t Helsilkevarer, c- 80 t Halvsilkevarer, c. 22 t Klædninger og c- 62 t Silke af anden Art, og udførte ialt c. 50 t. — Norge indførte c. 10 t tvundet og utvundet og c. 100 t Tøjer etc. — S v e r i g.e indførte c. 310 t Silke af al Slags. Som Surrogater for ægte Silke benyt- tes foruden de her nævnte vilde Silke- sorter ogsaa M u s 1 i n g e s i 1 k e (s. d.) og Spindet af den madagaskariske Edderkop, Nephila madagascarensis, der leve- rer en 100—150 m lang, silkeslinsende Traad, der er næsten lige saa stærk som ægte Silke. Saadan Silke var udstillet paa Verdensudstil- lingen i Paris Aar 1900 og angives at bruges bl. a. til Overspinding af Violinstrænge, da den skal være mere modstandsdygtig mod Slid end almindelig Silke. Endvidere benyttes forskellige Slags vegetabilsk Silke eller P1 a n- t e s i 1 k e (s. d.), merceriseret Bom- uld, se S. 120, særlig glinsende Ramie o. 1. En stor Betydning har i de senere Aar ogsaa de forskellige Slags Kunstsilke (s. d.), af hvilken Produktionen i Europa anslaas til mere end 10 % af Silkeproduktionen. Endelig har man ogsaa i den sidste Tid igen begyndt at anvende en Indblanding af fine Qlastraade i Islætten ved Silkevarer, hvilket giver en me- get smuk, men overordentlig skør og uholdbar Vare. Silkebæver se Sælskind. Silkegræs se Hejre. Silkegrønt se Kromgrønt. Silkemusling se Muslingsilke. Silkepapir se Papir. Silkerødt G er et Azofarvestof, der gaar i Handelen som et rødt Pulver, der er opløse- ligt i Vand med orangerød Farve og bruges til Rødfarvning af Silke. Silkerødt R er et Azofarvestof. der gaar i Handelen som et rødbrunt Pulver, der er op- løseligt i varmt Vand med kirsebærrød Farve, og som bruges til Rødfarvning af Silke. SHketræ bruges undertiden som Benævnelse for Atlastræ (s. d.). Silketøjer fremstilles i en uhyre Mængde forskellige Kvaliteter, dels af Helsilke, dels af Halvsilke, og Fabrikationen er som bekendt ikke indskrænket til de Lande, der selv har Silkeavl, men drives ogsaa paa Steder, hvor der ikke findes nogen eller kun en ganske ubetydelig Silkeavl. Saaledes findes der en storartet Silkeindustri i England, der ikke selv oroducerer nogen Raasilke, medens den itali- enske Silke udføres baade raa og spunden og i Form af glatte Silketøjer, medens faøonne- rede Silkestoffer indføres i stor Mængde til Italien fra Frankrig og England. I Frankrig danner Silkefabrikationen en meget stor In- dustri, og dette Land indtager, navnlig for de faøonnerede Stoffers Vedkommende, stadig en Førsterangsstilling, medens andre Lande, navnlig Schweiz, Tyskland og England, nu med Held kan konkurrere med Frankrig i datte Stoffer. Den ældste og betydeligste Plads for Fabrikationen er Lyon, medens der iøvrigt ogsaa findes betydelige Silkevare- fabrikker i Paris, Nimes, Avignon, Tours o. fl. St. Den aarlige Gennemsnitsværdi af de i Frankrig oroducerede Silkevarer anslaas til c. 500 Mill. Francs med en Udførsel til en Værdi af c. 400 Mill., men begge disse Tal er iøvrigt meget vekslende. I. Schweiz er Hovedplad- serne for Fabrikationen Zurich og Basel, og Produktionen anslaas her ligesom i Østrig, hvor Wien er Hovedpladsen, til en Værdi af c. 150 Mill. Francs aarlig. I Tyskland koncen- trerer Silkefabrikationen sig hovedsagelig om- kring Krefeld for Helsilkestoffers Vedkom- mende, omkring Elberfeld for Halvsilkevarers Vedkommende. Meget smukke, mønstrede Tøjer fremstilles i Annaberg i Sachsen, og iøvrigt findes Silkevæverier i Frankelberg. I Penig, Løssnitz og Berlin, idet der sidstnævnte I Sted hovedsagelig fremstilles ganske billige