Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Silke, vegetabilsk 870 Similidiamanter Varer. Den aarlige Produktion anslaas i Tyskland til en Værdi af c. 100 Mill. Mark. Blandt de talrige forskellige Silkestoffer kan følgende nævnes: 1) Glatte, lærredsagtigt vævede Stoffer. Taft, Taffetas, fremstilles af kogt, spundet Silke, idet man efter de enkelte Kokontraades Tykkelse og Antal skelner imel- lem For taft, Double Florence eller Marc elline med Kæde af 2-traadet Or- sancin og Islæt af 1-, 2- eller 3-traadet Trama. Florence o? M i-Fl o r en c e eller H a 1 v- t a f t er et Halvsilkestof med Bomuldsislæt. Herhen hører ogsaa Bast, der sædvanlig væves med farvede Striber, ligeledes med Bomuldsislæt, Halvsilke-Camelot med Tslæt af 2-traadet Bomuldsgarn og Pope- line, af hvilke de bedste Sorter har Islæt af Bomuldskamgarn eller Floretsilke. medens de simplere Sorter har Islæt af Eisengarn. Gros bruges i Almindelighed som Betegnelse for et særlig tæt og svært Taft, der gaar under mange Navne, f. Eks. Gros de Naples Lus trine, Gros de Tours, Faille, Pouls de soie, Gros grains, Dr an de France etc., af hvilke en Del Sorter ved afvekslende Brug af tvndere oW tvkkere Traade i Islætten undertiden ogsaa i Kæden har faaet et stribet eller kornet Udseende. Meget hvooieft væves Gros ogsaa som Ri#s (s. d.). Ved alle de forskellige kornede førain- aetigt vævede) eller stribede Stoffer er Glan- sen sædvanlig noget mere afdæmpet (touffé) end hos det almindelige Taft. Naar Gros er £auffreret eller moireret, kaldes det sædvanlig; uden videre Tilføjelse Mor eller Moiré. Silk e-C a m e 1 o t er Gros, hvis Kædetraade er tvundne af to forskelligt farvede Traade. 2) Kiorede Stoffer, Levantine, er et 4-traadet Kiner, der er vævet saaledes. at Kæden, der bestaar af bedre Silke end Islæt- ten, danner Retten. Croisé er et 8-traadet Kiper, ligeledes med Kæden oaa Retsiden, men forekommer ogsaa med dobbelt Retside. Herhen hører osrsaa S i 1 k e-S e r g e, se Ser?e. Dran de soie. der er meget tæt 02: fast vævet af 3-.. 4- eller 5-traadet Kiner, Silke- B o m b a s s i n, se Bombassin, kipret Bast og Atlas (s. d.). 3) Mønstrede eller faøonnerede Stoffer er enten ensfarvede eller flerfarvede og fremkommer i mantre forskellige Varer, lige fra de simnle Mønstre, der er danneHe ved Tndvævnine: af Atlasstriher oaa en Taft- eller kioret Grund, de s. k. Armures, lise oo til de forskellige, i maiiye Farver straalende oe: ofte med Guld- os: Sølvtraade gennern- trukne Jacauardstoffer, brochere- de (s. d.) og faconnerede (s. d.) Stoffer. Som de vigtigste kan nævnes Brokade (s cL), brocheret Gros de Tours, bro- cheret Atlas, Silkedamask, K r e- opn med Atlasfigurer paa Gros-Grund, P a- risienne, faøonneret Florence, mønstret Gros de Tours med smaa Mønstre o. fl. 4) Fløj Isvævede Stoffer, se Fløjl, der kun væves under Anvendelse af Naale,’ enten korthaaret som egentligt Fløjl (Ve- lour s) eller med længere, men dog staaendc Luv, Plysch (Peluche) eller med endnu længere liggende Luv, F e 1 p e 1. 5) Klare eller aabne Stoffer væves som Gaze (s. d.), Krep (s. d.), Mari y, se Gaze, B a r é g e (s. d.), Flor (s. d.) m. m. De smukkeste og mest glinsende Helsilke- stoffer faas af helt degummeret Silke (Tout cuit), men ved mange Stoffer er kun Kæden tout cuit, medens Islætten er Mi cuit, d. v. s. kun saa vidt degummeret, at den bliver til- strækkelig smidig og lader sig farve. Simp- lere Stoffer har Kæden Mi cuit og Islætten Souple, hvilket giver et temmelig glansløst Stof. En særlig Behandling underkastes ofte den Silke, der skal benyttes som Islæt i sorte Silketøjer, idet den kun koges lidt, men der- paa mættes i meget høj Grad med Farve, hvorved Traaden svulmer stærkt op og til- tager betydeligt i Vægt. Denne Besvæ- ring af Silken, der undertiden kan andrage indtil 400 % af dennes Vægt, foretages iøvrigt ogsaa ved Behandling af Silken med en Mængde forskellige Forbindelser, saaledes at den kan komme til at indeholde Tin, Fosfor- syre, Kiselsyre, Ferrioxyd, Antimon, Alumini- umoxyd, Bly, Volfram, Garvesyre, Lim, Suk- ker, Olie o. a. Mørktfarvede Stoffer behand- les bl. a. med Farven eller efter Farvningen ved Hjælp., af Garvesyre. Ved disse Behand- linger faar Stoffet tilsyneladende en stor Silke- vægt, men FayVen bliver ret uholdbar, saa- ledes at den endogsaa undertiden kan smitte af., og selve Traaden mister betydeligt i Hold- barijied, Navnl.igvved Behandling med Stanno- in en ivrigt ogsaa ved de andre Be- sværinger, kan Silken efterhaanden blive saa mør, at Stoffet efter kort Tids Forløb næsten kan smuldre hen ved Berøring. Den til sorte Silketøjer saaledes behandlede Islæt kan un- dertiden faa en Vægtforøgelse af 400 %. Ved saadan stærkt besværet Silke kan der under- tiden finde Selvantændelse Sted under Opbe- varingen. Det synes navnlig at være de til Farvningen og Besværingen anvendte Forbin- delser af Ferrooxyd og Garvesyre, som er virksomme i denne Retning. Endvidere maa det erindres, at Besværinger af Sysilke med Blysalte ofte kan give Anledning til Forgift- ninger. Undersøgelsen af Silketøjer gaar der- for ud paa at bestemme dels Mængden og Arten af Besværingen, dels Stoffets Art, d. v. s. Spørgsmaalet om, hvorvidt det er fremstillet udelukkende af Silke og i saa Fald, om der er indblandet vild Silke, eller om der tillige er indblandet andre Tekstilstoffer, og i saa Fald disses Mængde. Silke, vegetabilsk, se P 1 a n t e s i 1 k e. Silkgrass se Ananashamp. Sillery se Champagne. Siloxikon se Karborund. Silundum se Karborund. Simaba Cedron se Cedronfrø. Simarubabark, Cortex S i m a r u b æ, er Barken af forskellige mellem- og sydameri- kanske Simarubaarter. S. a m a r a leverer en blaagraa, indtil 5 mm tyk Bark, der kommer i Handelen i indtil 1 m lange Stykker; Korken er hvidlig, Basten brungul. Barken af S. o f- f i c i n a 1 i s er tykkere, gullig med næsten hvid Bast. Begge Droger indeholder et Bitter- stof, der formodes at være identisk med det i Kvassiabark optrædende Kvassin, og anvendes i Medicinen mod Diarrhoe og Dyssenteri. Similidiamanter eller »falske Diamanter« fremstilles af Glasflus, s. k. S t r a s s, eller af Bjergkrystal, der slibes i Brillantform og ind- fattes »å jour«.