Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Similor 871 Skarntyde trykke Kautsjukskiven fast mod Flaskekraven. Naar Sterilisation ikke kan foretages, sker Op- bevaringen bedst paa aldeles rene, tørre Fla- sker, der fyldes helt op til Proppen, der maa være renset ved Udkogning i Vand og slutte godt til Halsen; Flaskerne hensættes derpaa i en kølig Kælder. Se iøvrigt Qlykose og Sukker. Sisalhamp se Å gavetrævler. Sissoo se Blackwood. Sitgult se S k y t g u 11. Sitogen. »P 1 a n t e k ø d e k s t r a k t«, er en af Gær fremstillet Ekstrakt, der i .Lugt og Smag minder om Kødekstrakt, for hvilken den tjener som Erstatning. Siv se Tagdækningsmaterialer. Sjaler (Shawls; Chåles) kalder man efter den oprindelig i Ostindien benyttede Be- nævnelse store, kvadratiske eller rektangulære Tørklæder, der oprindelig kun fremstilledes i Ostindien og derfra bragtes i Handelen i Eu- ropa. Endnu er ostindiske Sjaler meget efter- søgte og fremstilles i meget kostbare Kvali- teter, navnlig for det franske Marked. De fineste faas fra Kashmirgedens Underhaar ved Haandspinding, hvorefter det til Mønstret be- stemte Garn farves med Plantefarvestoffer, medens det til Grundvævet hørende Kæde- og Islætgarn benyttes i hvid Tilstand. Mønstiet fremstilles altid brocheret, medens de europæ- iske Efterligninger næsten altid er lancerede, se Brocherede Tøier, men iøvrigt fremstilles Varer, der ganske svarer til de ostindiske, og- saa i Europa, navnlig i Frankrig (Paris, Lyon og Nimes) og i England (Norwich, Paisley og Edinburgh). Iøvrigt fremstilles nu overalt i Europa Sjaler i en Mængde forskellige Kvali- teter, baade vævede, mønstrede eller tryk- kede’ valkede og uvalkede, opruede o. s. v. og strikkede, af hvilke sidstnævnte Art der fremkommer en uhyre Mængde forskellige Mønstre og Kvaliteter. Skaller se Brædder. Skalotter se L ø g. Skarlagen er i Almindelighed Betegnelsen for en meget livlig rød Farve med et sva&t gulligt Skær, men benyttes ofte som Beteg- nelse for forskellige Farvestoffer, navnlig Tiærefarvestoffer med en saadan Nuance. Skarntyde, plettet (G e f 1 e c k te 1 Schierling; Hemlock; Cigue; Co- ni u m maculatum), er en 60 120 cm hø], giftig Urt af Skærmplanternes Familie. Dens glatte, især mod Grunden rødplettede Stæn- gel bærer 3—4-dobbelt fjersnitdelte Blade ok sammensatte Skærme med 6—7 Storsvøb- blade og hvide Blomster; Frugterne har bøl- gede Ribber og er furekærnede. Planten er en meget udbredt Ukrudtsplante i. Europa, Asien og Nordamerika, og findes især ved Veje og Gærder omkring Byer. De tørrede Blade. He rb a (Folia) C o n i j eller C i c u- tæ, der indsamles i Juni—Juli, anvendes i Medicinen mod Astma, Kighoste og Neuralgi og udvendig i Form af vandigt Afkog som smertestillende Middel. De indeholder 0,03-- 0,18 % af det overordentlig giftige Alkaloid, Koniin, der i større Mængde optræder i Plantens umodne Frugter (indtil 3,36 %). Det hører til de iltfri Alkaloider og er i ren Til- stand en farveløs eller gullig, olieflydende Vædske, af stærk og modbydelig, museagtig Lugt; Kogepunktet ligger ved 167—170 og Vægtfylden — c. 0,850; det drsjsr det po.aii- Similor se Mannheimerguld. Sinalbin se S e n n e p. Sinapis = Sennep. — S. alba = h v i d eller gul Sennep. — S. nigra = sort Sennep. t . Singels ell. Ral (G rober Kies; Shing- le; Gros gr a vier) er Betegnelsen for Rullesten (s. d.), hvad enten disse er opfiskede fra Havbunden eller optagne fra Strandbred- den eller fra Grusgrave, naar kun deres stør- ste Tværmaal ikke er mindre end c. 4 cm og ikke større end c. 8 cm. Deres Materiale er meget forskelligt; i Danmark og Norge er det oftest Granit, Qnejs eller Flint. Singels be- nyttes til Vejbygning, hvortil det dog egner sig mindre godt; desuden finder det en ret udstrakt Anvendelse til Betonfabrikation. Til dette Brug anvendes ofte Singels fra Grus- grave, uden at det Grus, sammen med hvilket det findes aflejr et, er frasigtet; og en saadan Blanding af Singels og Grus benyttes ogsaa ved Jærnbanebygning som Ballast (Under- lag for Svellerne). Nøddesten er Rulle- sten, hvis største Tværmaal ligger mellem c. 2 cm og c. 5 cm; de anvendes navnlig til Un- derlag i Gangstier. Sinigrin se Sennep. Sinterkul se Stenkul. Sirch se D ur r a, Sirentræ. Sy rent ræ, kaldes Vedet af den almindelige Siren, Syringa vulgaris, der hører til Olietræfamilien, og som vokser vildt i det sydøstlige Ungarn og den nordlige Del af Balkanhalvøen, men iøvrigt dyrkes som Prydplante over hele Europa. Træet har en gullig- eller rødlighvid Splint og en lys brun- ligviolet, oftest noget flammet Kærne. Det er haardt og tungt, vanskeligt spalteligt, meget tæt og fint og modtager en god Politur, hvoi- for det benyttes i ret betydelig Mængde til Drejerarbejder og Værktøjskafter. Siriske Granater er Granater med violet An- strøg, som har deres Navn efter Forekomsten ved Sirian i Nedre Birma i Bagindien. Sirts se Katun. Sirup, S y r up u s. er en Opløsning at buk- ker i Vand. En uren Sirup vindes, i Sukker- raffinaderierne og anvendes mest til Fabrika- tion af Rom (s. d. og Sukker). Ren, hvid Sukker sirup, der er officinel under Nav- net Syr upus Sacchari, fremstilles ved Opløsning af Melis i Vand og er en farveløs, klar, tykflydende Vædske af Vægtfylde = 1,30 —1,35, der finder Anvendelse i Medicinen som Smagskorrigens og som Opløsningsmiddel foi bitre eller i andre Henseender ildesmagende Stoffer. I Medicinen bruges mange forskellige Siruper, fremstillede ved Opløsning af Sukker i vandige eller vandig-alkoholiske Planteud- træk. friske Frugtsafter eller Emulsioner, f. Eks. Althæasirup, Pommeransskal- sirup, Hindbær- og Kirsebærsirup og MandelsiruD. Udtrækkene maa, for- inden Sukkeret opløses i dem,, klares enten ved Filtrering gennem Papir, Filt eller Flonel eller ved Opkogning med Æggehvide. Da de fleste af disse Siruper let gaar i Gæring eller angribes af Skimmelsvamp, opbevares de bedst, fyldte paa Flasker og derpaa sterili- serede. Steriliseringen foretages hensigtsmæs- sigst i en Soxleths Flaske, hvis planslebne Fiaskekrave dækkes med en Kautsiukskive, der under Steriliseringen er holdt last med en Metalbøjle; ved Afkølingen vil den ydre Luft