Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Skart 872 Skildpadde serøde Lys til højre; ved stærk Afkøling kan ^ost!Yne hl Krystaller, der smelter ved h- 2,5 . Udsat for Luften optager det Ilt og bli- ver mørkt. Det er opløseligt i 100 Dele koldt Vand, men i mindre Grad opløseligt i varmt ' and let opløseligt i Æter, Alkohol, fede og æteriske Olier, vanskeligere i Kloroform og Kulstofsulfid. I stærk Saltsyre opløses det uden Farvning; ved Indvirkning- af Klorbrinte- lutt fremkommer først en purpurrød og der- næst gennem Overgange en indigoblaa Farve. Don vandige Opløsning giver ikke Bundfald medPlatinkI°rid, derimod med Vismutkalium- jodid, Garvesyre, Kaliumjodid, Merkurikalium- jociid og Fosformolybdænsyre. Koniin virker lammende paa Nervesystemet; det anvendes i minimale Doser mod Neuralgi, mest i Form af Bromidet, Brome tum Coniinicum, Lonnnum hydrobromatum, der dan- ner farveløse, rhombiske Krystaller, opløse- lige uden Farve i Vand og Alkohol og smel- tende Ved 2H °. Syntetisk fremstilles Koniin ved Reduktion af «-Allyl-Piperidin i alkoho- lisk Opløsning med metallisk Natrium. Dette I ræparat er i Modsætning til det naturlige optisk inaktivt, men viser iøvrigt ingen Afvi- gelser. Skart, daarlige, ormstukne Perlemoderskal- ler. Skavgræs, Skæfte.sneide, er en til Pad- derokkerne hørende Plante, der vokser hist or ner i fugtige Skove i Danmark og Norge, nvor den holder sig grøn Vinteren over. Den har oprette hule, meget stive, grenløse, stærkt længdefurede Stængler, der er delte i Led med en tandet, sortrandet Skede ved Grunden af hvert Led, og som foroven bærer et lille, æg- orrnet næsten sort Aks. I Overhuden, navn- lig i Ribberne, er indlejret en betydelig Mæne;- de fint forddt Kiselsyre, der gør Planten eg- net til Polering af Træ, Ben og Blikkar. Og- saa andre Arter af Padderokker kan benyttes naa denne Maade. De forsendtes tidligere en Uel til Skandinavien fra Rhinegnene Skedevand se Salpetersyre Skeurt se K o k 1 e a r e. Garn seShippmans Garn. Skibsblik se Blik (Kobberblik) Skibsbrød se B e s k ø j t e r. Skibsbygningstømmer adskilles alt efter rormen og Bearbejdningen i L a n % h o 11 e r K r u m h ° 1f e r, Mastetræer, Planker,’ °' s< v< ~ Langholter, der er mindst 24 cm svære, er fuldkantet og vinkel- ret tilhuggede og søjfes navnlig i de størst v Længder. De anvendes især til Køle Kølsvin, Vandgangstømmer o. 1. — Krumholter taas af krumt voksede Egestammer, der til- hugges firkantet eller blot plant paa de to Si- aer. og har en Længde af 3—6 m. De maa nave en Krumning af mindst 40 mm pr løbende m og anvendes navnlig til Spanter. En særlig Slags Krumholter er Knæ træ, der er op- staaet ved Forbindelsen af Stammen med en Uren, der dermed danner en ret eller stump Vinkel og Gaffel tømmer eller Baand dannede af S ammen os en dertil i en spids \ inkel staaende Gren. — Mastetræer er rundt e er ottekantet tilhugne og skal være saa lange og saa lige som muligt uden større Knaster De skal være meget lette, elastiske og stærke. Sværere Mastetræer, d. v s saa- danne, som er over 30 cm i Diameter, kaldes stammer, tyndere Spir. Hos førstnævnte maa Diametren ved Toppen ikke være min- dre end 73 af Diametren maalt i 7s af Læng- den fra den underste Ende, ved sidstnævnte ikke mindre end Halvdelen af Diametren r *aIt ved Midten. -< Skibsplanker er firkantet tilhuggede med et retvinklet Tvær- snit og med en Tykkelse af 5—2A cm og en Bredde af 10- 36 cm. De skal være saa knast- fii som muligt og tørre uden Revner. Sva- gei-B Pia^er s°m kun har en Tykkelse af mm, kaIdes Brædder og benyttes navn- lig til den indre Udstyrelse. Som de alminde- ligst benyttede Træsorter kan nævnes Ahorn A,'$k’ Bøå’ ,Eg’ Fyr’ Qran’ Greenheart, Hi- ckory, Mahogni, Nød, Pitchpine, Pokkenholt, 1 eak o. fl. Skibsfare. »S k i b s m a 1 i n g«, kaldes de i skibsbyggeriet benyttede Farver, særlig de, som anvendes udenbords, og som dels skal tjene til at beskytte Træ og Jærn mod Luf- tens og Vandets Paavirkning, dels saa vidt muligt skal forhindre Muslinger og andre Sø- ciyi i at sætte sig fast og vokse paa Skibssi- c!en-, Man benytter hertil dels almindelige, hurtigt tørrende Oliefarver og forskellige Lak- fernisser dels Opløsning af forskellige Har- pikser i let fordampende Vædsker og sætte’- hertil forskellige Arsen-, Kobber- og Kviksølv- forbindelser, der skal dræbe Sødyrene, eller ntld11 anvender en Maling, der efterhaanden skaller af og derved tager Dyrene med sig. løvrigt skal Farverne være hurtigt tørrende, tor at Skibet ikke skal behøve at ligge længs paa Bedding. De skal være haarde for at kunne rnodstaa mekaniske Paavirkninger og saa elastiske, at de ikke faar Revner, gennem hvilke Søvandet kan trænge ind og komme i Berøring med selve Skibssiden. Skifer se under de forskellige specielle Ar- tikler saasom G r i f f e 1 s k i f e r, Tagskifer, 1 avleskifer, Slibesten, Lerskifer. Litografisk Sten o. a. Skifergrønt se Bjerggrønt. SkiferkuFs^STe irk u 1. Skiferolie se Mi n e r a 1 o 1 i e r. MIo w, , . Skifertavler (S c h i e f e r j V ti ng s 1 a4.e s; A r do. is é s) fremstilles ved Spaltning .*å,f fertil q_gnede Skfferblokke, hvor- eiter de Stykker skrabes, slibes og inciiattes i 1 ræfårnmer. Hovedmængden ud- f.ra Tyskland, der har udmærkede Brud i 1 huringerwald, Erzgebirge og i Rhinegnene, men som dog ogsaa indfører Raamateriale fra England. Smign. iøvrigt Skifer. — Kun- Si!Igni.?kif er tavler fremstilles af Pap eller Blik, der overtrækkes med en Blanding at rernis. Kønrøg og finmalet Pimpsten eller lignende faste, noget ru Kompositioner. De ogsaa hvide til Skrivning med Blyant, \ tlks; ,vec! Overstrygning med en Blanding af Zinkhvidt, Kridt og Vandglas. Skildpadde (Schildpatt eller Schild- k r o t; To r t o i s e; E c a i 11 e) kaldes i Han- , - , ,n de 1 Tekniken anvendte Skjolde af for- skellige større Skildpadder, særlig afKaret- t e s k i 1 d p a. d d c n, Chelonia imbrica- t a. Skildpadderne5 Skjold bestaar af store, i .æderhuden indlejrede Benplader, der sæd- vanlig støder fil hverandre med deres Rande . og derved danner en sammenhængende Ben- kjpsei om den mellem For- og Baglemmerne liggende Del af Kroppen. Fortil er der en Aabning for Hovedet og Forlemmerne, bagtil ;rsort se M i n e r a.l-s o r t. Heln; Wri-