Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

SkiHerkvarts 874 Skinner Ogsaa af den spiselige Skildpadde, C h e 1 o- n i a My da s, benyttes Skjoldet, men denne fanges dog hovedsagelig for Kødets Skyld. Den kan blive over 2 m lang med en Vægt af mere end 50 kg og lever overalt i Havet i de tropiske og subtropiske Egne, sædvanlig i Nærheden af Kysterne. Til Europa kommer disse Skildpadder mest fra Vestindien, navn- lig fra Jamaica, hvorfra de transporteres i le- vende Tilstand, liggende paa Ryggen under et vaadt Klæde. De spiser næsten aldrig paa Reisen og magrer derfor betydeligt af under- vejs. SkiHerkvarts d. s. s. Katteøje (s. d.). Skind se Huder. Skinker er Benævnelsen paa Svinets Laar og betragtes sædvanlig som den mest velsma- gende Del af Flæsket, og da de ydermere er den mest kødfulde Del, staar de sædvanlig i Staal; men hvilken Slags Staal — Bessemer- eller Martin- Staal, »surt« eller »basisk« Staal —, der herved bør fore- trækkes, derom er Meningerne delte. Ejheller hersker der Enighed om de Krav, Materia- let bør tilfredsstille ved de Materialprøver, som sædvan- lig anstilles med Skinner, navn- lig Jærnbaneskinner, Vistnok er dog »basisk« Staal det al- mindeligst foretrukne, og der ■% - ej desuden en tydelig Tendens Fig. 389. Tværsnit gennem Spidsen af et Oksehorn, behandlet med Ed- tilstede til AllYGndølse af Stød- dikesyre. cm Centralkanal,rx radielt ordnede Hornceller, /»'Marvkanal. Se haarclere Og Iiaardere (klll- Æ/p ------stofrigere) Staal. I den sidste •' Q T t (Tid fwrnan ogsaa begyndt at ... - ______________________j og seje Nikkelstaal (med et Indhold af c. 3—3,5 % Nikkel), navnlig paa saadanne Steder, f. Eks. i Kurver, hvor Banelegemet er særlig udsat for Slid. , . o 1 t id har man ogsaa bej nøjere Pris end Flæskets øvrige Dele. Skinker I benytte Skinner åf det meget haarde gaar i Handelen dels i f e r s k Tilstand til Brug for Stegning, dels i saltet og røget Til- stand til Brug for Kogning. I Tyskland kon- sumeres Skinker ogsaa ukogte og underkastes til dette Øjemed en særlig stærk og langsom Røgning. Skinker tilskæres paa forskellig Maade, dels som kortskaarne, dels som lang- skaarne. I mange Tilfælde udtages Benpiben og Kødet snøres med Sejlgarn sammen i Form af en Pølse, de saakaldte Rulleskinker. Ogsaa Saltningen og Røgningen foregaar paa mangfoldige Maader, alt efter den Anvendelse af Skinken, der tilsigtes, og af Hensyn til, om Skinken skal konsumeres straks paa Tilvirk- ningsstedet eller opbevares og eksporteres. I Almindelighed foretages Saltningen i en Salt- lage. indeholdende 20 % Salt og 2 % Salpeter med Tilsætning af lidt Sukker, i hvilken Lage Skinkerne holdes i c. 20 Dage. For at paa- skynde Saltningen indsprøjtes ofte, forinden Nedlægningen i Saltlagekarret, samme Salt- lage ved Hjælp af Sprøjtenaale, der er satte i Forbindelse med en Trykpumpe. De for deres Velsmag mest bekendte Skin- ker er Pr a g e r-S k i n k e r, der behandles med en mild Lage (med c. 16 % Salt) og un- derkastes en let Røgning. Disse Skinker er ikke holdbare, men bestemte til øjeblikkelig Forbrug. Angaaende Bayonne-Skinker (s. d.). Til Forsendelse af Skinker til oversøiske Pladser indsys de sædvanlig i kalket Lærred med Isolation af Risskaller mellem Skinken og Lærredet og pakkes derefter i Kasser, inde- holdende 12 å 16 Stk.: som Isolation i Kassen benyttes tørt Salt. I den senere Tid er der til Eksport til Troperne gjort Forsøg med en ny Pakkemetode, den saakaldte Gelatine-Pak- ning. Denne Metode bestaar i, at Skinken først dyppes i Paraffin og dernæst bades 2—3 Gange i Gelatine-Opløsning, der, naar den er blevet tør, slutter sig hermetisk omkring Skin- ken og saaledes forhindrer Lufttilførsel. No- get absolut sikkert Resultat med Hensyn til denne Metodes Hensigtsmæssighed er dog endnu ikke opnaaet. Da Størstedelen af Danmarks Flæskepro- duktion eksporteres i Form af Bacon (s. d.), der bestaar af hele Flæskesider, inkl. Skinken, er selve Eksporten af danske Skinker som saadanne kun forholdsvis ringe. Skinner (S ch i en en; Rails; Rails) er mest almindelig Betegnelsen for de Profiljærn, der danner den egentlige Kørebane paa Jærn- baner og Sporveje. De fremstilles nu altid af Jærnbaneskinner fremstilles nu til Dags næsten udelukkende i to Former: som Stolskinner og Vignolesskinner. Stolskin- nen, der anvendes saa godt som overalt i England, paa omtrent Halvdelen af Frankrigs Baner, men ellers sjældent, har den paa Fig. 290 viste Tværsnitsform. Oprindelig gjordes Skinnens »Hoved« og »Fod«, som er forbundne ved den forholdsvis tynde »Krop«, fuldstændig ens, idet man saa mente at kunne vende op og ned paa Skinnen, naar den første Gang var bleven slidt. Skønt en saadan Vending nu vistnok næppe nogetsteds udføres, har franske Stolskinner ofte denne oprindelige Form (rails å deux champignons), medens engelske Stol- skinner formes som vist paa Fig. 390 (bull- head rails). Skinnerne hviler paa Jærnbanen i særlige »Stole« af Støbejærn, som selv i Al- mindelighed fastboltes til Tværsveller af Træ, og hvori Skinnerne fastholdes ved inddrevne Trækiler. Vignolesskinnen er opfunden i Nordamerika af Stevens, men er indført i Europa af Vignoles, hvis Navn den altsaa har faaet. Paa Engelsk kaldes den dog sædvanlig »T-rail«. Tværsnitformen af denne Skinne er vist paa Fig. 391. Den fremstilles i meget for- skellig Størrelse; paa almindelige Hovedbaner i Europa anvendes sædvanlig Skinner, der vejer 33—35 kg pr. m, men undtagelsesvis har man (navnlig i Belgien) anvendt Skinner, der vejer indtil 53 kg or. m. Baade for Stolskinner og for Vignolesskinner benytter man nu og da,