Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Smør 882 Smøreolier 6 Mill, kg Bøgetræ fra Danmark til England. Forinden Smørret pakkes i Fustagerne, bliver disse først godt udvandede og derpaa indven- dig bestrøede med et tyndt Lag Salt, der skal forhindre, at Smørret hænger ved Træet. Sædvanlig bliver der derpaa saavel i Bunden som ovenover Smørret lagt en s. k. Smørbrik, et Stykke fint Gaze, ligesom det i de senere Aar er blevet almindeligt, at Fustagerne er helt udforede med Pergamentpapir, der i For- vejen har været lagt i Saltvand. Efter at være pakket bliver Smørret derpaa hensat i særlige Kølerum med frisk og tør Luft, hvorved op- riaas, at det holder sig bedre, hvis der skulde hengaa nogle Dage, inden det skal ekspor- teres, ligesom det derved ogsaa bliver fastere og koldere gennem hele Massen, saaledes at det lettere holder sig under en længere Trans- port. Foruden i Træfustager udføres en be- tydelig Mængde Smør, navnlig til oversøiske Pladser, pakket i Daaser af fortinnet Jærnblik og hermetisk tillukkede. Smørret i saadanne Daaser kan, naar det har været friskt og godt ved Nedpakningen, holde sig i meget lang Tid. Godt Smør skal ved almindelig Temperatur være fast, blankt, klart og ensfarvet gennem hele Massen. Fejl ved Smørret kan enten være Smagsfejl, eller Smørret kan have et daarligt Udseende, være skjoldet, lagdelt eller plettet farvet, eller det kan være for blødt eller for haardt. Smagsfejl, hvorefter Smørret kan betegnes som urent, bittert, oliet o. s. v., fremkommer næsten altid ved Anvendelse af daarlig Syre, men ogsaa forskellige Foder- stoffer har fra gammel Tid med større eller mindre Ret Navn for at give Smørret Afsmag. Al meget stor Vigtighed ved Smørrets Be- dømmelse er ogsaa dets Vandholdighed, hvor- ved det navnlig maa erindres, at Smør, der indeholder mere end 16 % Vand, i England betragtes som forfalsket. Vandholdigheden kan kun bestemmes ved en kemisk Undersøgelse, idet man ofte træffer meget vandholdigt Smør, som næsten ingen Lage giver fra sig, medens omvendt ret vandfattigt Smør ofte kan have er) stærk Tilbøjelighed til at lade Lagen sive ud. Undersøgelsen af Smør gaar iøvrigt sæd- vanlig ud paa foruden Vandindholdet at be- stemme Indholdet af Kogsalt og undertiden Fedtindholdet, samt paa at konstatere, om Smørret indeholder andre Konserveringsmid- ler end Salt, idet en Tilsætning af saadanne er forbudt i Danmark. Endvidere gælder det ved Undersøgelsen ofte at konstatere, om Smørret er rent, eller om det er blandet med andre Fedtstoffer, hvorved navnlig Spørgs- maalet om en Indblanding af Margarin (s. d.) spiller en væsentlig Rolle. Ved en saadan Un- dersøgelse benytter man sig dels af den for- skellige Lysbrydningsævne hos Smørfedtet og hos Margarinen, hvilket sædvanlig dog kun kan tjene til en foreløbig Orientering, men ikke med Sikkerhed afgøre Spørgsmaalet. Det er sædvanlig nødvendigt at foretage en Be- stemmelse af det s. k. Meissl-Wolnyske Tal, hvorved forstaas det Antal mg Kaliumhy- droxyd, som forbruges til at mætte de flyg- tige og i Vand opløselige fede Syrer, som paa en bestemt foreskreven Maade kan udvindes af 5 g Smørfedt. Det maa dog herved erin- dres, at dette Tal ikke har nogen aldeles be- stemt Størrelse, men kan variere indenfor ret vide Grænser, idet Smørfedtet dels efter de forskellige Kvægracer, dels efter Aarstiden og Fodringens Art kan have en ret vekslende Sammensætning. Før Krigen indførte Danmark c. 2750 t Smør og udførte c. 86 000 t dansk og c. 12 500 t udenlandsk Smør, hovedsagelig til Storbri- tannien. Desuden udførtes c. 2900 t Smør i hermetisk Pakning, hovedsagelig oversøisk. Danmarks Merudførsel af Smør i de senere Aar fremgaar af nedenstaaende Oversigt. Merudførsel, Millioner kg Merudførsel, Millioner kg 1880... ... 19,17 1903... ... 74,33 1885... ... 26,28 1904... ... 75,63 1890... ... 70,56 1905... ... 74,17 1895... ... 87,32 1910... ... 85,64 1900... ... 110,70 1911... ... 86,84 1901... ... 121,86 1912... ... 82,46 1902... ... 125,53 1913... ... 88,19 Norge indførte c. 500 t og udførte c. 1400 t norsk og c. 25 t udenlandsk Smør, hoved- sagelig til Storbritannien. — Sverige ind- førte c. 160 t og udførte c. 21 000 t, hvoraf c. 12 700 t til Storbritannien. Smøreolier og Smøremidler kaldes en Del Stoffer, der benyttes til at formindske den direkte Berøring og derved Friktionen mellem forskellige bevægelige Maskindele, for at und- gaa den ellers indtrædende Opvarmning, Slid og ArVejdstab. Ved Bedømmelsen af, om et Smøremiddel tilfredsstiller de Fordringer, der i disse Retn'irfjger kan stilles^'tiFVdet. kommer navnlig følgende Egenskaber hos Smøremidlet i Betragtning. " - 1) Smøremidlets Vedhængning, Adhæsion, til de Flader, der skal smøres. Jo større denne er, des bedre holdes Fladerne adskilte fra hin- anden, og des ringere bliver Gnidningen og Sliddet. Da imidlertid alle Flader, selv med den bedste Smøring, slides i Tidens Løb, er en fuldstændig Adskillelse af dem umulig. 2) Smøremidlets Viskositet, d. v. s. Sammenhængskraften, Kohæsionen mellem dets enkelte Smaadele indbyrdes. Jo mindre denne er, des mindre Gnidning fremkommer der i selve Smøremidlet, og des bedre opfyl- der dette teoretisk set sin Bestemmelse. Imid- lertid maa man i Praksis ogsaa tage Hensyn til Forbruget, og medens Betingelsen for et lille Forbrug, hvad Vedhængningen angaar, falder sammen med en stor Smøreævne, er Forholdet det omvendte for Viskositetens Ved- kommende, idet Forbruget bliver des mindre, jo større denne er. Da Vedhængningen derhos for et og samme Smøremiddel er forskellig overfor forskellige Materialer, og ligesom Viskositeten varierer med Temperaturen, maa i Almindelighed det Smøremiddel anses for det bedste, der i hvert enkelt Tilfælde forener den størst mulige Vedhængning med den størst mulige Viskositet, sidstnævnte dog kun for saa vidt den med det ringere Forbrug følgende Fordel endnu overvejer Tabene ved den større indre Gnidningsmodstand. Smøremidler, der skal anvendes ved høj Temperatur, maa have en saa høj Viskositet som muligt. Ved meget hurtigt roterende Maskindele, f. Eks. i Spinde- maskiner og ved Centrifuger, vilde Olier med en stor Viskositet frembringe et betydeligt forøget Kraftforbrug, hvorfor man i saadanne Tilfælde afser fra de Fordele, som denne Egen- skab hos Smøremidlet ellers vilde bringe med sig.