Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Smørfarve 884 Snus roterende Maskindele. Maskinolier har større Viskositet, ved 20°; for de s. k. lette Maskinolier 13—25, for de s. k. svære Maskin- olier 25—45, undertiden til 60. Cylinder- olier til Smøring af Dampcylindre deles i saadanne for almindelige Cylindre, med en Viskositet ved 70 0 = c. 4—17 og med et Flam- mepunkt — c. 200—250 °, og i saadanne til Brug i Maskiner for overhedet Damp, der har en Viskositet ved 70 0 = c. 10—20 og et Flam- mepunkt = c. 290—350 °. Som nævnt anvendes som Smøremidler baade Olier og faste Fedtstoffer. Af animalske Fedtstoffer anvendes navnlig Marvolie, Kam- fedt, Spermacetolie (til finere Maskiner), Tran (navnlig i Amerika), Talg og Lanolin, der paa Grund af sin seje, klæbrige Beskaffenhed kun kan anvendes blandet med Olier eller andre Fedtsorter. Af Planteolier kan kun anvendes de ikke-tørrende Olier, og det er da navnlig Rapsolie, der paa Grund af sin meget store Smøreævne finder en udstrakt Anvendelse, dels alene, dels blandet med andre Planteolier eller Mineralolier. En fortrinlig Smøreævne har ogsaa Olivenolien, men denne har den uheldige Egenskab at indeholde en betydelig Mængde frie Fedtsyrer og at være temmelig dyr. Den benyttes dels i mindre renset Til- stand til Smøring af Spindemaskiner, dels i renset Tilstand til Smøring af finere Maskiner. Bomuldsfrøolie har svagt tørrende Egenska- ber og finder derfor ingen almindelig Anven- delse, men bruges dog en Del til Indblanding i andre Olier og til Fremstilling af de s. k. blæ- ste Olier (s. d.). Mineralolier anvendes i en meget stor Udstrækning, hvortil navnlig bi- drager, at man ved Destillationen af de raa Olier kan fremstille Smøreolier med forskel- lige Egenskaber, saaledes at man ved pas- sende Blanding af de forskellige Destillations- produkter er i Stand til at fremstille Smøre- olier med netop de Egenskaber, som ønskes til det og det specielle Brug. Ved Konsistens- fedt forstaas sammensatte Smøremidler, der sædvanlig bestaar af en Opløsning af Kalk-1 sæbe, sjældent Natron- eller Blysæbe, i Olie, hvorved sidstnævnte antager en fast Konsi- stens. Sjældnere anvendes en Emulsion af en Sodaopløsning med Fedt eller med Fedt og Olie. Paa Grund af saadanne Blandingers1 overordentlig store indre Gnidning opfylder de i Virkeligheden kun daarligt de Fordringer, man bør stille til et Smøremiddel. Til Smø- ring af Tandhjul, Kædehjul o. 1. benyttes ogsaa faste Smøremidler, der væsentlig bestaar af Talg, Mineralolie, fed Olie og Paraffin eller Ceresin, sædvanlig med en Tilsætning af Grafit eller Talkum; en ofte forekommende Indblan- ding af Harpiks, Stivelse, Potaske. Kridt eller Tungspat nedsætter i meget betydelig Grad deres gode Egenskaber. Smørfarve er en til Farvning af Smør og Margarin benyttet Opløsning af Orlean (s. d.) i Olier, der sædvanlig fremstilles ved Kog- ning af Orleanfrø med Rapsolie alene eller med en Blanding af Rapsolie og Linolie eller Sojaolie, undertiden Majsolie. Sjældnere be- nyttes ogsaa Alkanna, Saflor og Gurkemeje, og undertiden findes ogsaa Smørfarve, der udelukkende bestaar af en Opløsning af Tjære- farvestoffer, og som undertiden indeholder Mi- neralolier. God Smørfarve skal være klar, saa vidt mulig fri for Smag og Lugt og altid af samme Styrke, saaledes at man paa Mejeriet nøjagtigt kan vide, hvor meget man skal sætte til en vis Mængde Smør. Ved længere Opbe- varing, ved stærk Afkøling eller ved at ud- sættes for Lyset udskiller Smørfarven noget af sit Farvestof og bliver derved svagere. Fabrikationen af holdbar, flydende Smørfarve stammer oprindelig fra Danmark, og Udførse- len heraf andrager nu aarlig over 200 000 kg. Smørsyre (Buttersaure; Butyric acid; Acide butyrique; Acidum b u t y r i c u m) er en til de fede Syrer (s. d.) hørende, organisk Syre, der findes i en Del Fedtstoffer, navnlig i Smør i Form af fedtsurt Glycerin og i Form af forskellige Æterarter i Johannesbrød og enkelte andre Frugter. End- videre kan den dannes ved Gæring af forskel- lige Sukkerarter, Stivelse og Æggehvidestof- fer og findes derfor i forskellige Ostesorter, f. Eks. Limburgerost. Det er en farveløs Væd- ske, der koger ved 163°, er lettere end Vand, har en gennemtrængende Lugt af harsk Smør, smager syrligt ok ?er.lét opløselig i Vand, Al- kohol og Æter. Bens pjalte kaldes B u ty- ra t e r. Den kan fremstilløs véd Gæring af Sukker, idet man indleder dfenne Gæring ved Tilsætnirig^før^adden Ost eller ved en ren- dyrket Kuktg^4’5jnprs3rrebakferier, og efter- haanden som Gæringen skrider frem, tilsætter Kridt eller Baryumkarbonat, der med Smør- syren danner Kalcium- eller Baryumbutyrat, idet det er nødvendigt paa denne Maade at binde den dannede Smørsyre, der i fri Til- stand vilde forhindre en videre Udvikling af Bakterierne. De dannede Salte kan derefter udtrækkes med Vand, hvorefter Syren kan faas ved Destillation med Svovlsyre. Syren finder nogen Anvendelse i Kemien og til Frem- stilling af den s. k. Smørsyreæter, Aether butyricus, Ætylbutyrat, der fremstilles ved Destillation af Smørsyre med Alkohol og Svovlsyre. Den danner en farveløs, olieagtig Vædske, som efter Fortyn- ding med Alkohol har en behagelig Lugt, som minder om Rom og Ananas, hvorfor den be- nyttes til Fremstilling af forskellige Frugt- ætere (s. d.) og kunstig Rom. Paa lignende Maade benyttes Amylbutyrat. Smørsæbe er en af Smørfedt og Natronlud fremstillet haard Sæbe, der bl. a. anvendes til Fremstilling af Opodeldok (s. d.). Sn er den kemiske Betegnelse for Metallet Tin. Snebolletræ se Viburnum. Snegle anvendes en Del til Føde, og navnlig gælder dette den til Lungesneglene hørende Vinbjergsnegl, Helix pomatia. Den forekommer almindeligt i hele Mellemeuropa, og er derfra indført til Nordtyskland og Nord- europa, hvor den dog stadig holder til paa be- stemte Lokaliteter. Den har en stor, gullig eller brunlig Skal, indtil 9 cm i Tværsnit. Om Efteraaret graver den sig ned i løs Jord, helst under Mos, lukker for Husets Aabning med et Kalklaag og kommer først frem igen i April eller Maj. Man samler dem sædvanlig om Efteraaret og opbevarer dem i Havre, Klid, Avner eller Mos, og det er kun i den Tid, Huset er lukket, at de er spiselige. I Syd- europa, navnlig i Italien, benyttes andre Arter af Slægten Helix paa samme Maade. Sneglebælg se Lucerne. Snel se Loddemetal. Snogepander se Kauri. Snus se Tobak.