Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Soapstock 885 Soda Soapstock se Bomuldsfrøolie. Sod se K ø n r ø g. Soda, Natriumkarbonat, kulsurt Natron (Kohlensaures Natron; Car- fa onate of sodium eller Soda; Carbo- nate de soude; Carbonas natricus ell. Natrium carbonicu m), er et af de Salte, som Kulsyren danner med Metallet Na- trium, og af hvilke et andet vil blive omtalt nedenfor. Det forekommer i Naturen opløst i forskellige Kilder og Søer og udskilles af disse ved Vandets Fordampning, navnlig sammen med surt Natriumkarbonat under Navn af Trona eller Ur ao, sædvanlig i Form af meget urene Krystaller. Saadanne naturlige Sodaforekomster ved de ægyptiske Søer har været benyttede allerede i Oldtiden, og endnu leverer de mellem Nilen og den libyske Ørken liggende Søer en betydelig Mængde Trona. Lignende mer eller mindre ren Soda udskilles ogsaa i den varme Aarstid ved Kysterne af det kaspiske Hav, ved den armeniske Flod Jerash og ved talrige Sodasøer i Troperne. Ganske overordentlig rig paa Soda er Owens Lake i Kalifornien, hvis Vand foruden andre Natronsalte indeholder saameget Soda, at dens Indhold af dette Salt andrager c. 40 Mill. t. Da de fleste Natriumsalte ved at glødes sam- men med Kul omdannes til Soda, vil dette Stof findes i den Aske, som dannes ved Forbræn- dingen af Planter, navnlig forskellige Strand- planter, der er særlig rige paa Natriumsalte, og af saadan Aske fremstilles ogsaa ikke ube- tydelige Mængder Soda, se nedenfor. Det rene Natriumkarbonat, saaledes som dette faas ved Udkrystallisering af en kold, vandig Opløsning, danner farveløse Krystaller, der indeholder 10 Molekyler Krystalvand (svarende til et Vandindhold af 62,92 %). Ud- sat for Luftens Paavirkning forvitret Krystal- lerne meget hurtigt, hvorved de bliver uigen- nemsigtige, idet de efterhaanden mister mere og mere Vand og tilsidst falder hen til et hvidt Pulver. Opvarmes Krystallerne, smelter de ved 34 ° i deres eget Krystalvand, hvorpaa Vandet ved videre Opvarmning helt fordamper, saa- ledes at man tilsidst faar det vandfri Salt, kalcineret Soda, der ved Rødglødhede smelter uden at lide nogen Forandring. Soda er let opløselig i Vand, idet 100 Dele Vand ved 0° opløser 7 D. og ved 36 °, ved hvilken Tem- peratur Saltet har sit Maksimum af Opløselig- hed, 51,7 D. af det vandfri Salt. Angaaende Forholdet mellem Opløsningernes Indhold af Natriumkarbonat og den dertil svarende Vægt- fylde henvises til hosstaaende Tabel. I Alkohol er Natriumkarbonat uopløseligt. Den vandige Opløsning viser stærk alkalisk Reaktion og har en ludagtig Smag. Foregaar Udkrystalliseringen af Saltet ved en Tempera- tur af over 34°, udskilles Krystaller, der kun indeholder 7 Molekyler Krystalvand, og ved Ind dampning af en kogende Opløsning faas et Salt, der kun indeholder 1 Molekyle Krystal- vand. Tilsættes en eller anden Syre til Saltet, bruser dette stærkt op, idet Kulsyren und- viger i Luftform, og Natriumet bliver bundet til den tilsatte Syre, medens omvendt Kulsyren bindes og Natriumet frigøres, naar en Opløs- ning af Saltet behandles med en stærk Base, f- Eks. Kalk, hvorefter Natriumet omsætter sig med. Opløsningens Vand under Dannelse af Natriumhydroxyd (s. d.). der i Handelen ofte kaldes kau stisk Soda. Af andre Forbindelser af Kulsyre og Na- trium kan især nævnes surt Natrium- karbonat, tvekulsurt Natron, Na- triumbikarbonat, Bicarbonas na- tricus, der faas i det store som et første Produkt ved Fremstillingen af Soda efter Sol- vaymetoden (se nedenfor), og som ogsaa dan- nes, naar man i Kulden leder Kulsyre til en koncentreret Opløsning af Natriumkarbonat, hvorved det udskilles. Det danner et hvidt, krystallinsk Pulver eller smaa farveløse Kry- staller, der er temmelig tungt opløselige i Vand, idet 1 Del ved almindelig Temperatur fordrer 10—-11 D. Vand til sin Opløsning. Op- løsningen reagerer og smager svagt alkalisk. Vægtfylde v. 15 0 C. Grader Beaumé Indhold af tørt Natri- umkarbonat Na2CO3 Indhold af vandholdigt Natriumkar- bonat Na2COs, 10 H2O 0/0 0/0 1,007 1 0,67 1,807 1,014 2 1,33 3,587 1,022 3 2,09 5,637 1,029 4 2,76 7,444 1,036 5 3,43 9,251 1,045 6 4,29 11,570 1,052 7 4,94 13,323 1,060 8 5,71 15,400 1,067 9 6,37 17,180 1,075 10 7,12 19,203 1,083 11 7,88 21,252 1,091 12 ’ 8,62 23,248 1,100 13 9,43 25,432 1,108 14 10,19 27,482 1,116 15 10,95 29,532 1,125 16 11,81 31,851 1,134 17 12,61 34,009 1,142 18 13,16 35,493 1,152 19 14,24 38,405 Ved Ophedning enten i tør Tilstand eller ved Kogning af en vandig Opløsning afgiver Saltet Halvdelen af sin Kulsyre og omdannes derved til Natriumkarbonat; men undertiden udskilles ved Inddampning af en Opløsning ogsaa en Blanding af begge Salte, svarende til den na- turligt forekommende Soda. Surt Natriumkar- bonat, der i Naturen forekommer i en Mængde Mineralvande, finder en betydelig Anvendelse ved den kunstige Fremstilling af disse og be- nyttes endvidere i Medicinen og til Fremstil- ling af IldslukningsDulvere, der ofte udeluk- kende bestaar deraf, af Bruspulvere og af for- skellige Bagepulvere. Til medicinsk Brug maa Saltet være fuldstændig frit for Ammoniak, hvilket prøves ved Ophedning, idet Ammo- niaken derved giver sig til Kende ved Lugten, og det maa, efter at være tørret, ved Glødning ikke efterlade mere end 63,8 % Rest, hvilket er ensbetydende med, at det ikke-indeholder mere end 2 % Natriumkarbonat. Det fuld- stændig rene Salt siver kun 63,1 % Glødnings- rest; det skal opløse sig klart i Vand, og en saadan Opløsning maa ikke give Bundfald ved Tilledning af Svovlbrinte, hvilket vilde tyde paa Tilstedeværelsen af fremmede Metaller. Svovlsyre, for hvilken prøves ved Tilsætning af Baryumklorid til Opløsningen, efter at denne er gjort sur med Saltsyre, maa kun være til Stede som aldeles forsvindende Spor, ligesom Saltsyre, for hvilken man prøver ved Tilsæt- ning af en Opløsning af Sølvnitrat til Opløs- ningen, efter at denne er gjort sur med Sal- petersyre. Undertiden findes et Indhold af giftige Rhodanforbindelser, hvis Tilstedevæ- relse paavises ved Tilsætning af en Opløsning af Ferriklorid til den med Saltsyre overmæt-