Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Soapstock
885
Soda
Soapstock se Bomuldsfrøolie.
Sod se K ø n r ø g.
Soda, Natriumkarbonat, kulsurt
Natron (Kohlensaures Natron; Car-
fa onate of sodium eller Soda; Carbo-
nate de soude; Carbonas natricus
ell. Natrium carbonicu m), er et af de
Salte, som Kulsyren danner med Metallet Na-
trium, og af hvilke et andet vil blive omtalt
nedenfor. Det forekommer i Naturen opløst i
forskellige Kilder og Søer og udskilles af disse
ved Vandets Fordampning, navnlig sammen
med surt Natriumkarbonat under Navn af
Trona eller Ur ao, sædvanlig i Form af
meget urene Krystaller. Saadanne naturlige
Sodaforekomster ved de ægyptiske Søer har
været benyttede allerede i Oldtiden, og endnu
leverer de mellem Nilen og den libyske Ørken
liggende Søer en betydelig Mængde Trona.
Lignende mer eller mindre ren Soda udskilles
ogsaa i den varme Aarstid ved Kysterne af
det kaspiske Hav, ved den armeniske Flod
Jerash og ved talrige Sodasøer i Troperne.
Ganske overordentlig rig paa Soda er Owens
Lake i Kalifornien, hvis Vand foruden andre
Natronsalte indeholder saameget Soda, at dens
Indhold af dette Salt andrager c. 40 Mill. t.
Da de fleste Natriumsalte ved at glødes sam-
men med Kul omdannes til Soda, vil dette Stof
findes i den Aske, som dannes ved Forbræn-
dingen af Planter, navnlig forskellige Strand-
planter, der er særlig rige paa Natriumsalte,
og af saadan Aske fremstilles ogsaa ikke ube-
tydelige Mængder Soda, se nedenfor.
Det rene Natriumkarbonat, saaledes som
dette faas ved Udkrystallisering af en kold,
vandig Opløsning, danner farveløse Krystaller,
der indeholder 10 Molekyler Krystalvand
(svarende til et Vandindhold af 62,92 %). Ud-
sat for Luftens Paavirkning forvitret Krystal-
lerne meget hurtigt, hvorved de bliver uigen-
nemsigtige, idet de efterhaanden mister mere
og mere Vand og tilsidst falder hen til et hvidt
Pulver. Opvarmes Krystallerne, smelter de ved
34 ° i deres eget Krystalvand, hvorpaa Vandet
ved videre Opvarmning helt fordamper, saa-
ledes at man tilsidst faar det vandfri Salt,
kalcineret Soda, der ved Rødglødhede
smelter uden at lide nogen Forandring. Soda
er let opløselig i Vand, idet 100 Dele Vand ved
0° opløser 7 D. og ved 36 °, ved hvilken Tem-
peratur Saltet har sit Maksimum af Opløselig-
hed, 51,7 D. af det vandfri Salt. Angaaende
Forholdet mellem Opløsningernes Indhold af
Natriumkarbonat og den dertil svarende Vægt-
fylde henvises til hosstaaende Tabel.
I Alkohol er Natriumkarbonat uopløseligt.
Den vandige Opløsning viser stærk alkalisk
Reaktion og har en ludagtig Smag. Foregaar
Udkrystalliseringen af Saltet ved en Tempera-
tur af over 34°, udskilles Krystaller, der kun
indeholder 7 Molekyler Krystalvand, og ved
Ind dampning af en kogende Opløsning faas et
Salt, der kun indeholder 1 Molekyle Krystal-
vand. Tilsættes en eller anden Syre til Saltet,
bruser dette stærkt op, idet Kulsyren und-
viger i Luftform, og Natriumet bliver bundet
til den tilsatte Syre, medens omvendt Kulsyren
bindes og Natriumet frigøres, naar en Opløs-
ning af Saltet behandles med en stærk Base,
f- Eks. Kalk, hvorefter Natriumet omsætter sig
med. Opløsningens Vand under Dannelse af
Natriumhydroxyd (s. d.). der i Handelen ofte
kaldes kau stisk Soda.
Af andre Forbindelser af Kulsyre og Na-
trium kan især nævnes surt Natrium-
karbonat, tvekulsurt Natron, Na-
triumbikarbonat, Bicarbonas na-
tricus, der faas i det store som et første
Produkt ved Fremstillingen af Soda efter Sol-
vaymetoden (se nedenfor), og som ogsaa dan-
nes, naar man i Kulden leder Kulsyre til en
koncentreret Opløsning af Natriumkarbonat,
hvorved det udskilles. Det danner et hvidt,
krystallinsk Pulver eller smaa farveløse Kry-
staller, der er temmelig tungt opløselige i
Vand, idet 1 Del ved almindelig Temperatur
fordrer 10—-11 D. Vand til sin Opløsning. Op-
løsningen reagerer og smager svagt alkalisk.
Vægtfylde v. 15 0 C. Grader Beaumé Indhold af tørt Natri- umkarbonat Na2CO3 Indhold af vandholdigt Natriumkar- bonat Na2COs, 10 H2O
0/0 0/0
1,007 1 0,67 1,807
1,014 2 1,33 3,587
1,022 3 2,09 5,637
1,029 4 2,76 7,444
1,036 5 3,43 9,251
1,045 6 4,29 11,570
1,052 7 4,94 13,323
1,060 8 5,71 15,400
1,067 9 6,37 17,180
1,075 10 7,12 19,203
1,083 11 7,88 21,252
1,091 12 ’ 8,62 23,248
1,100 13 9,43 25,432
1,108 14 10,19 27,482
1,116 15 10,95 29,532
1,125 16 11,81 31,851
1,134 17 12,61 34,009
1,142 18 13,16 35,493
1,152 19 14,24 38,405
Ved Ophedning enten i tør Tilstand eller ved
Kogning af en vandig Opløsning afgiver Saltet
Halvdelen af sin Kulsyre og omdannes derved
til Natriumkarbonat; men undertiden udskilles
ved Inddampning af en Opløsning ogsaa en
Blanding af begge Salte, svarende til den na-
turligt forekommende Soda. Surt Natriumkar-
bonat, der i Naturen forekommer i en Mængde
Mineralvande, finder en betydelig Anvendelse
ved den kunstige Fremstilling af disse og be-
nyttes endvidere i Medicinen og til Fremstil-
ling af IldslukningsDulvere, der ofte udeluk-
kende bestaar deraf, af Bruspulvere og af for-
skellige Bagepulvere. Til medicinsk Brug maa
Saltet være fuldstændig frit for Ammoniak,
hvilket prøves ved Ophedning, idet Ammo-
niaken derved giver sig til Kende ved Lugten,
og det maa, efter at være tørret, ved Glødning
ikke efterlade mere end 63,8 % Rest, hvilket
er ensbetydende med, at det ikke-indeholder
mere end 2 % Natriumkarbonat. Det fuld-
stændig rene Salt siver kun 63,1 % Glødnings-
rest; det skal opløse sig klart i Vand, og en
saadan Opløsning maa ikke give Bundfald ved
Tilledning af Svovlbrinte, hvilket vilde tyde
paa Tilstedeværelsen af fremmede Metaller.
Svovlsyre, for hvilken prøves ved Tilsætning
af Baryumklorid til Opløsningen, efter at denne
er gjort sur med Saltsyre, maa kun være til
Stede som aldeles forsvindende Spor, ligesom
Saltsyre, for hvilken man prøver ved Tilsæt-
ning af en Opløsning af Sølvnitrat til Opløs-
ningen, efter at denne er gjort sur med Sal-
petersyre. Undertiden findes et Indhold af
giftige Rhodanforbindelser, hvis Tilstedevæ-
relse paavises ved Tilsætning af en Opløsning
af Ferriklorid til den med Saltsyre overmæt-