Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Soda 886 Soda tede Opløsning, idet denne, hvis Rhodanfor- bindelser er til Stede, farves rød. Endelig maa en kold Opløsning efter Tilsætning af en Op- løsning af Fenolftalein ikke straks vise en rød Farve, hvilket vilde tyde paa et større Indhold af Natriumkarbonat. Fabrikmæssig fremstilles Soda paa forskel- lig Maade, og Sodaindustrien udgør en af de største og vigtigste kemiske Industrier. Som nævnt ovenfor faas en Del af den i Handelen gaaende Soda fra dennes naturlige Forekom- ster, hvorved man undertiden særlig kalder den ægyptiske Trona eller R o c c h e 11 a, den kolumbiske U r a o, den argentinske C c o 11 p a, den ungarske S z é k s o og den armeniske J e r e s c h- eller Araxessoda. Disse forskellige Produkter er meget urene, idet de ofte kun indeholder c. 33 % Soda og iøvrigt navnlig Natriumsulfat og -klorid. En Del Soda vindes ogsaa ved Middelhavets Ky- ster i Spanien og Sydfrankrig ved Forbræn- ding af forskellige Strandplanter, navnlig af Slægterne Salsola og Salicornia, der baade dyrkes og er vildtvoksende. Forbræn- dingen sker i firkantede, omtrent 1 m brede og lige saa dybe Gruber, og der udvikler sig derved en saa stærk Varme, at den tilbage- blivende Aske sædvanlis sintrer sammen til en stenagtig Masse. Denne bringes i Hande- len som raa Soda, der danner en fast, slagge- agtig, sammensintret, graa eller graabrun Masse, som forvitrer i Luften og derved bli- ver skør. Denne Fremstillingsmaade, der ved Begyndelsen af forrige Aarhundrede spillede en meget betydelig Rolle, og hvorved man skelnede mellem den spanske Barilla eller Alicantesoda og den franske S a 1 i c o r og Blanque11e, har nu kun en ganske forsvindende Betydning, og det samme gæl- der om den ved Normandiets Kyster frem- stillede Va r e c og den ved Skotlands Kyster fremstillede Kelp, der nu til Dags væsentlig kun har Betydning ved Fremstilling af Jod (s. d.). Da disse Fremstillingsmaader for Sodaen ved Slutningen af det 18. Aarh. begyndte vise sig utilstrækkelige til at dække Forbru- get, der var i betydelig Stigning, ikke ' paa Grund af den voksende Bomuldsindui opfandt Franskmanden Leblanc i 1791 éh Fremgangsmaade til Fremstilling af Soda af Kogsalt, og denne Fremgangsmaade holdt sig derefter i Hovedsagen uforandret og eneraa- dende indtil 1866, da Solvay indførte en endnu billigere Fremstillingsmaade, se ndf., der i Be- gyndelsen langsomt, men senere med stor Ha- stighed fortrængte Leblancmetoden. Fremstil- lingen af Leblancsoda falder i to Afsnit, idet Kogsaltet først behandles med Svovlsyre, hvorved der dannes Natriumsulfat og fri Klor- brinte, hvilket sidstnævnte Stof oparbejdes til Saltsyre (s. d.), saaledes at Saltsyrefabrika- tionen tidligere altid var knyttet til Sodafa- brikationen. Det dannede Natriumsulfat, eller som det i Industrien sædvanlig kaldes: »Sul- fat«, bliver derpaa sammensmeltet med Kul og Kalciumkarbonat, hvorved Sulfatet først af Kullet reduceres til Natriumsulfid, som derpaa omsætter sig med Kalciumkarbonatet under Dannelse af Natriumkarbonat og Kalciumsul- fid. Den smeltede Masse, der hovedsagelig bestaar af Natriumkarbonat, Kalciumsulfid og Kalk, foruden forskellige Urenheder, den s. k. R a a s o d a, og som er mørkfarvet af Kul. bliver derpaa udludet med Vand, hvorved So- daen opløser sig, medens Kalciumsulfid, Kul o. 1. bliver tilbage, og ved Afkøling af Opløs- ningen faas endelig den krystalliserede Soda. I Stedet for færdigdannet Svovlsyre bruges i de senere Aar ogsaa en Blanding af Luft, Svovlsyrling og Vand, idet Svovlsyrlin- gen dannes ved Forbrænding af Svovlkis, hvil- ket betyder en ikke ringe Besparelse. Raa- sodaen indeholder sædvanlig 39—44 % vand- frit Natriumkarbonat, 28—29 % Kalciumsulfid og 7—10 % Kalk samt 1—3 % Natriumsulfat og -klorid og undertiden et Par % Natrium- hydroxyd, medens Resten er Kul, Ferrioxyd, Sand og andre Urenheder, Den ved Udlud- ningen dannede Raasodalud oparbejdes enten til Natriumhydroxyd, til kalcineret Soda eller til Krystalsoda. Den kalcinerede, vand- fri Soda kom tidligere sædvanlig i Hande- len med et Indhold af c. 82 % rent Natrium- karbonat, men Konkurrencen med den meget renere Solvaysoda har tvunget Fabrikanterne af Leblancsodaen fil paa forskellig Maade at rense Luden før Kalcineringen, saaledes at kalcineret Leblancsoda nu ogsaa kommer i Handelen med et Indhold af 98—99 % Natri- umkarbonat, hvilket Produkt i England sæd- vanlig kaldes »Alkali«. Rensningen gaar navn- lig ud paa fuldstændig at fjærne Natriumsulfid, hvilket sker ved Indblæsning af Luft under Tilsætning af Zinkoxyd eller Manganohydr- oxyd, hvorved der dannes tungt opløseligt Natriumsulfat, medens tilstedeværende Natri- umhydroxyd, der holder en Del Jærn, Alumi-, nium og Kiselsyre opløst, samtidig ved Ind- blæsning af Kulsyre omdannes til Natriumkar- bonat, som ikke kan holde de nævnte Stoffer i Opløsning. Efter denne Rensning filtreres Luden og indkoges, hvorved udskilles et Salt, som kun indeholder 1 Molekyle Krystalvand. Dette bliver derpaa kalcineret, d. v. s. afvan- det ved Ophedning, hvilket finder Sted i sær- lige Ovne. Den kalcinerede Soda I indeholder derefter eksempelvis 98,2 % Natriumkarbonat, 0,8. % Natriumsulfat, 0,1 % Natriumsulfid, 0,1 % Natriumklorid, 0,1 % uopløselige Stoffer og 0,7 % Vand. Den ved Sodaens Udkrystallise- ndst ring tilba^eblivericl-e, Moderlud benyttes igen istri, Hl Udludning af Raa^odaen, men efterhaanden oph^)'t)&F~Ur,eiih.edern"é sig'saaledes deri, at den maa Qaévn'fes af Fabrikationen, hvorefter den oparbejdes til enere og billig Sekunda- Soda, der navnlig benyttes i Sæbefabrikatio- nen. De s. k. S o d a r e s t e r, d. v. s. de uopløse- lige Stoffer, som bliver tilbage ved Raasoda- ens Udludning, og som danner et meget be- sværligt Affald ved Fabrikationen, oparbejdes caa forskellig Maade, idet man dels udvinder Svovlet, dels Natriumthiosulfat og dels Natri- um sulfid. Betydeligt simplere og billigere end efter Leblancmetoden fremstilles Soda efter den af Sojvay angivne Metode, og paa Grund af den ved denne Fabrikation benyttede Ammo- niak kaldes det saaledes fremstillede Produkt sædvanlig Ammoniaksoda, hvilken Be- nævnelse altsaa ingen som helst Betydning har med Hensyn til Sodaens Bestanddele. Frem- gangsmaaden blev bekendt og forsøgsvis be- nyttet i 1838, maatte dengang opgives paa Grund af betydelige Vanskeligheder, som det først lykkedes Solvay at overvinde, og den bestaar i Principet deri, at man i en mættet