Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Spansk Rødt 893 Spejle agtige, kegleformede, c. 5—8 cm lange og har en læderagtig, glinsende, rød, sjældnere gul Frugtskål, der ved Grunden bæres af et 5—6- tandet, grønligbrunt Bæger med en lige eller krummet Stilk. Frugterne indesluttet talrige, flade, uregelmæssige, skiveformede, gullige, c. 4 mm brede Frø, der indeholder en oliet, far- veløs Frøhvide. Kun Frøene har en svag Lugt, men hele. Frugten har en overordentlig skarp, brændende Smag, og Pulveret deraf angriber Slimhinderne stærkt. Hvilket Stof der egent- lig er Bæreren af denne skarpe Smag, vides endnu ikke med Sikkerhed, da der af Frugter- nes forskellige Dele er fremstillet forskellige skarpe Stoffer, saasom Capsicin, Capsi- c o 1, samt et Alkaloid, Capsaicin, men intet af disse dog i fuldstændig ren Tilstand. I Handelen forekommer spansk Peber dels i hel Tilstand, dels pulveriseret, og kaldes sædvanlig i første Tilfælde spansk Peber, i sidste Tilfælde Paprika. Den fineste Sort Paprika, der fremstilles af Frøskallen alene, og som har den mildeste og fineste Smag, kal- des sædvanlig Rosenpaprika. Det meste af. hvad der kommer til Skandinavien, stam- mer fra Ungarn, men iøvrigt udføres ogsaa en Del fra Sydrusland, Italien, Spanien, Sydfrank- rig, Afrika (Sierra Leone, Zanzibar og Natal) og Japan. Den pulveriserede Vare er meget hyppigt forfalsket ved Tilsætning af Mel, Sti- velse, pulveriseret Brød o. 1., der iøvrigt let opdages under Mikroskopet, samt ved Tilsæt- ning af forskellige mineralske Stoffer. Aske- mængden bør ikke overstige 6,5 %. Den maa opbevares koldt og tørt. Paprika benyttes som bekendt som Krydderi til Nedlægning af Agurker o. 1. samt ved Fabrikation af Curry og i meget ringe Mængde i Medicinen. Samme Anvendelse har de smaa, 1—-2,5 cm lange, ofte næsten kuglerunde Bær af forskel- lige andre Arter Capsicum, saasom C. fastigiatum o. ft, der sædvanlig gaar i Handelen under Navn af Cayennepeber, Paprika, Guineapeber, hvilket Navn dog ogsaa bruges om en helt anden Frugt (s. d. og Paradiskorn), og amerikansk Fugle- peber, og som sædvanlig har en mere bræn- dende Smag end den almindelige spanske Pe- ber, men iøvrigt benyttes paa samme Maade som denne. Et alkoholisk Udtræk baade af Cayennepeber or spansk Peber benyttes bl. a. som Tilsætning i forskellige Slags Haarvand og til Imprægnering af Vat. der bruges til Be- handling af Rheumatisme. Spansk Rødt se S a f 1 o r. Spanskrør, Rotting, er de slanke Stæng- ler af forskellige Arter af Palmeslægten C a- lamus, navnlig C. Rotang, C. ruden- t um, C. S c i p i o n u m og C. R o y 1 e an u s. Det er sædvanlig slyngende Palmer med tyn- de. sjældent indtil 3 cm tykke, men 30—40 m lange, undertiden tornede Stængler, hvis me- get lange Stængelafsnit er adskilte ved ring- formede Ar efter de tornede Bladskeder. Bla- dene er fjerdelte og ender sædvanlig med et Jangt, piskeformet Vedhæng, der ofte er besat med smaa tilbagebøjede Torne, som benyttes under Klatringen. Stænglerne er temmelig lotte, meget seje og stærke og tillige meget haarde og holdbare, idet navnlig den ydre Del er stærkt imprægneret med Kiselsyre, og de finder derfor en ret udstrakt Anvendelse. De faas navnlig fra alle Skovegnene ved det indiske Hav, hovedsagelig fra Borneo, Suma- e ,e for tra og Malacca, hvor Stænglerne først træk- kes gennem en i et Træ skaaret Spalte, hvor- ved de befries for Torne og Bladrester, og derpaa bindes sammen i Bundter paa 100 Stykker, i hvilken Form de kommer i Han- delen. Man skelner sædvanlig mellem de mørktfarvede, mandlige Stængler og de lyse, kvindelige. De tykke Rør, Hanrotting, anvendes navnlig til Spadsere- og Paraply- stokke, Mallakarør, Partridg e-canes, »Sukker rø r«, de tyndere kommer sæd- vanlig i Handelen under Navn af B i n d e r o t- t i n g og benyttes bl. a. efter at være spal- tede, til Fletning af Stolesæder (kun den yder- ste, haarde Del), til Ritter i Vævestole, til Kurvefletning o. 1. Det indvendige Væv, der indeholder meget lange Taver, benyttes og- saa til Fremstilling af forskelligt Rebslager- arbejde, som er meget modstandsdygtigt mod Vandets Paavirkning. Paa samme Maade som Spanskrør anvendes ogsaa Stænglerne af den nærstaaende Oncocalamus cantochne- m i s, der under Navn af Bushrope forsen- des i stor Mængde til Europa fra det tropiske Vestafrika. Det adskiller sig fra det alminde- lige Spanskrør ved at indeholde en ringe Mængde Qarvestof. Ogsaa fra engelsk Guy- ana udføres under Navn af Bocari Bush- ro p e lignende Stængler, der itnidlertid ikke stammer fra en Palme, men fra den til de kurveblomstrede hørende Mikania amara. Spansk Sort se Kork. Sparablanc er et zinkoxydholdigt Plaster, der bruges ved Saarforbinding. Sparadrap er en ældre Betegne! plaster, udstrøget paa Lærred. Spar tein se Gyvel. Sparto se Esparto. Spat bruges i Farvehandelen nelse for Tungspat (s. d.). Spearwood se Eukalyptustræ. Specialstaal se J æ r n. Species er den latinske, farmaceutiske Be- tegnele for Urteblandinger, »Teer«. — S. amaræ = B i 11 e r t e. — S. demulcentes = S 1 i m t e. — S. fumales -= Røgelse. — S. hamburgenses = H a m b u r g e r t e. — S. pectorales = Brystte. — S. resolventes = fordelende Urter. —- S. Saint Germain — Saint Qermainte. — S. vulnerariæ = Schweizerte Spejlbark se E g eb ar k, Spejle (Spiegel; Mirrors; Mir oir s, GI a c es eller Trumeaux) fremstilles til almindeligt Brug navnlig af Vindusglas og Spejlglas, se Glas, til optisk Brug navnlig af forskellige Metaller, idet Raamaterialet under alle Omstændigheder behandles saaledes, at det saa fuldstændigt som muligt tilbagekaster Lyset. Ved Fremstilling af Glasspejle forsyner man disse paa Rygsiden med en Metalbelæg- ning, hvilket kan ske paa forskellig Maade. Tidligere arbejdede man udelukkende paa den Maade, at man paa et glat Stenbord udbredte et Stykke Tinfolie, der var noget større end Glaspladen, og bedækkede dette med et 2—3 mm højt Kviksølvlag, som danner et Amal- gam med Tinnet, hvorefter den polerede og omhyggeligt rensede Glasplade blev skudt saaledes ind over Tinfoliet, at dens Rand sta- dig holdtes dyppet i Kviksølvet. Pladen be- tyngedes derpaa med Vægte, hvorefter man gav Bordet en saadan Hældning, at det over- skydende Kviksølv kunde løbe bort. Efter