Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Spejlfolie 894 Spinel Nellikefamilien hørende, enaarig Plante med 15—60 cm høje, skøre og tynde Stængler med noget opsvulmede Led, trindt linieformede, til- syneladende kransstillede Blade og smaa, hvide Blomster, der er samlede i en Kvast. De talrige, smaa, sorte, lidt fladtrykte Frø, som hos nogle Arter er fint prikkede, hos an- dre forsynede med hvide Vorter, er indeslut- tede i en næsten kugleformet Kapsel. Plan- ten, der er enaarig, dyrkes nu hovedsagelig kun paa Sandjorde, der dog _maa være til- strækkeligt fugtige, og benyttes baade i grøn Tilstand og som Hø til Foder for Kvæg, Faar og Svin. Man skelner sædvanlig imellem tre Former: lav, middelhøj og høj Spergel, af hvilke den sidstnævnte giver de største Af- grøder paa noget bedre Jorde. Da Planten har stor Tilbøjelighed til at kaste sit Frø, er den meget vanskelig at udrydde, hvor den engang har været dyrket. Spermacet se H v a 1 r a v. Sperminpræparater se organoterapeutiske Midler. Sphen se T i t a n i t Spidskommen, S p i d s k u m, se Kommen. Spigeliarod, R h i z o m a eller Radix S pi- ge 1 i æ, er den c. 15 cm lange og 3 cm tykke, udvendig rødbrune, indvendig hvidgule Rod- stok med paasiddende tynde Birødder af S p i- gelia marylandica, en i det sydlige Nordamerika voksende, perennerende Urt. Den indeholder et giftigt, nikotinlignende Al- kaloid, S p i g e 1 i n, æterisk Olie, Harpiks og Garvestof, og benyttes som ormfordrivende Middel. Samme Anvendelse har en af den vestindiske Spigelia anthelmia vunden Droge; denne benyttes ogsaa i Homøopatien mod nervøse Lidelser. Spikolie se Lavendelolie. Spinat. S p i n a c i a, er en Slægt af Saltur- ternes Familie, enaarige Urter med stilkede, a.'g- eller spidsformede Blade, af hvilke den almindelige Spinat, Spinacia oleracea, der stammer fra Asien, almindelig dyrkes som. Gemyseplante i to Varieteter, nemlig som Sommerspinat, stor eller hollandsk Spinat, S. o. i n e r m i s, der har langagtige, ægrunde eller stumpe, trekantede Blade og et glat Frugtdække, og Vinterspinat, S. o. s p i n o z a, med spydformede Blade og et svagt tornet Frugtdække. Sidstnævnte udsaas om Efteraaret og benyttes om Foraaret. me- dens førstnævnte saas fra April og hele Som- meren igennem i flere Sorter, f. Eks. De Gau- dry, gul Savoyspinat, Viroflé o. fl. Spinat indeholder 93—94 % Vand, c. 2 % kvælstof- holdige Stoffer og c. 0,3 % Fedt. Den er uden Lugt og næsten uden Smag. Spindelolie se Smøreolier. Spinding se Garn. Spinel er et Mineral, der bestaar af Mag- nesia og Aluminiumoxyd, undertiden med Iblandinger af Krom og Jærn. Den er af rød Farve i talrige Nuancer, men der findes tillige gule, blaa og grønne Spindler af flere Nuan- cer, ligesom der ogsaa findes en sort Varietet, der kaldes Pleonast eller Ceylonit- Den har Haardheden 8, Vægtfylden 3,5 4,1 og har Glasglans. Den krystalliserer i det regulære System, mest som Oktaedre, og er derfor i optisk Henseende enkeltbrydende, li- gesom den under Mikroskop ingen Flerfarv- ning viser. Derved har man et godt Midde til at kende Spindlen fra den ligedan farvede 24 Timers Forløb hæfter Amalgamet saa fast ved Glaspladen, at denne kan tages op, og den lægges da med Rygsiden opad paa et Stativ, hvor en Del af Kviksølvet efterhaan- den fordamper, saaledes at Belægningen er helt fast efter et Tidsrum af 8—20 Dage. Me- toden benyttes endnu, men har meget store Ulæm,per paa Grund af de dannede Kviksølv- dampes Giftighed, og den fortrænges derfor mere og mere af en anden Fremgangsmaade, ved hvilken man forsølver Spejlets Bagside. Forsølvningen kan foregaa paa forskellig Maade, idet man under alle Omstændigheder benytter en Sølvopløsning, til hvilken der sæt- tes et Stof, som langsomt udfælder Sølvet i metallisk Tilstand. Man kan saaledes benytte en ammoniakalsk Opløsning af Sølvnitrat, der i et Lag af c. 2 mm hældes paa Glaspladen, idet denne er omgiven af en opstaaende Rand og anbragt paa et Bord, der kan opvarmes til en Temperatur af c. 50°. Udfældningen af Sølvet sker ved Tilsætning af en Vinsyreop- løsning og foregaar i Løbet af c. 15 Minutter. For at beskytte Sølvlaget bliver det paa Bag- siden oversmurt med Fernis eller Oliefarve, undertiden efter først at være blevet forkob- ret ad galvanisk Vej. Til Fremstilling af Me- talspejle benyttes forskellige Metallegeringer, f. Eks. Spejlbronze, se Bronze, Side 147, Søejl- metal, der er en Legering af Kobber, Tin, Zink og oftest Nikkel, og som udmærker ■■ sis ved sin store Haardhed og ved at kunne modtage en meget høj Politur, samt forskellige andre Legeringer, der er i Besiddelse af disse Egen- skaber. Meget smukke hvide Farver har for- skellige platinholdige og derfor dyre Speil- metaller, f. Eks. en Legering af lige Dele Pla- tin og Staal eller en Legering af 35 Dele Kob- ber, 16,5 D. Tin, 6 D. Platin, 2 D. Zink og 1 D. Arsen. Medens det ved disse er Forsiden, der er den spejlende Flade, er det ved Glasspej- lene' den belagte Bagside, der tilbagekaster Lyset. Foruden de almindelige plane Spejle fremstilles til optisk Brug ogsaa Spejle baade af Glas og Metal med krummet; enten konkav eller konveks Overflade. Spejlfolie kaldes undertiden de tyndere Sor- ter Tinfolie. Spejljærn se J æ r n. Spejlmetal se Spejl e. Spejskobolt, S m a 11 i n, er et Mineral, der bestaar af Kobolt og Arsen med 71,8 % Ko- bolt. Haardheden er 5,5—6, Vægtfylden. 6,4 —7,3, Farven er hvid til staalgraa. V ed et større Indhold af Nikkel kan der dannes en Overgang til Arsennikkelkis. Ved Forvitring bedækkes den med et rødt Beslag af Kobolt- blomst. Den forekommer i Koboltgange eller -aarer sammen med andre Metallers Arsenider og Sulfider, f. Eks. i Hessen, sachsiske Erzge- birge, Schwarzwald og Ungarn, og anvendes tilligemed andre Koboltertser i Blaafarveindu- strien. Speksten. den norske Benævnelse for Klæ- bersten (s. d.). Spelt se Hvede. Spencemetal er en sammensmeltet Blanding af Ferrosulfid, Blysulfid og Svovl, der er let smeltelig (110—170°), og som udvider sig ved Størkningen, saaledes at det giver skarpe Af- støbninger. Det bruges til Afstøbning af min- dre Kunstgenstande, Klicheer, Tætning af Rør o. 1. Spergel, S d e r g u 1 a arvensis. er en til