Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Spiralfjeder 895 Sprængstoffer Rubin. En anden Forskel bestaar deri, at Spi- ndlen ved Oohedning (hvorved der dog let opstaar Sprækker) ikke bliver grøn, saaledes som Rubiner, men violet; ved Glødning bliver den farveløs, og ved Afkøling kommer den røde Farve atter tilbage. Den røde Farve skal være betinget af et Indhold af Kromoxyd. De anderledes farvede viser ingen saadan Farve- veksling. Højest i Værdi staar den røde Spi- nel, særlig de Nuancer, som nærmer sig Ru- bin i Farve, saakaldte Rubinspineiler, der ogsaa ofte sælges som ægte Rubin, Ind- til Spindlens virkelige Sammensætning opda- gedes ved Slutningen af det 18. Aarh., gjorde man ingen Forskel paa disse Spindler og Ru- bin. Virkelig smukke Rubinspinelier af en Ka- rats Vægt eller derover er meget sjældne. Mere almindelige er rosenfarvede Spindler, saakaldte B a 1 a s- eller Balaisrubiner, ofte med en Nuance i Retning af blaat. Over- gaar Farven til violet, har Stenen faaet det urette Navn orientalsk Ametyst, som egentlig er Navnet paa en violet Korund. Den sælges ofte som saadan, skønt den staar langt lavere i Værdi end den virkelige, ametystfar- vede Safir. Den mørkt rødviolette kaldes Almandinspinel; den adskiller sig fra den ligedan farvede Granatvarietet Almandin ved stærkere Glans og større Haardhed. Bleg- blaa Spinetter kaldes Safir in er; hyacint- røde, gulrøde og orangegule kaldes Ru bi- ce 11 er. Naar disse forskelligt farvede Spi- ndler er rene og har god Glans, er de værdi- fulde Ædelstene, da de med Hensyn til Haard- hed og Lysbrydningsævne kun overgaas af Diamant, Rubin og Safir. De slibes i Brillant- form eller i Trappeform med Brillantfacetter paa Overdelen. Fuldkommen ren og farveløs Spinel er stundom forvekslet med Diamant, da den har omtrent samme Vægtfylde og ligesom denne er enkeltbrydende; men den savner Diamantens Ild og har ringere Haard- hed. Hvad angaar Forveksling med andre Ædelstene, kan bemærkes, at Zirkon har be- tydelig høiere Vægtfylde og er dobbeltbry- dende; brændt Ametyst, der ofte ligner Spi- nel, har mindre Haardhed og Vægtfylde; brændt Topas, der har omtrent samme Haard- hed har til Forskel den Egenskab, at den bli- ver elektrisk ved Gnidning. Skønt Spinellen oprindelig er dannet i Ur- formationens Bjergarter, oftest i krystallinsk Kalksten, træffes de nævnte klare, ædle Va- rieteter hovedsagelig i Sandlag ligesom mange andre af Ædelstenene. Hovedfindestederne er øvre Birma, Siam og Ceylon, men ogsaa i Forindien, Turkestan og New South Wales forekommer der Spindler, flere Steder sam- men med Safir, Rubin, Zirkon og andre. En smuk Rubinspinel af stærk Farve har en Han- delsværdi af 130—180 Kr. pr. Karat; lysere Sten (»Balais«) er billigere. Spiralfjeder bruges i daglig Tale ofte fejl- agtig som Betegnelse for en Skruefjeder, .medens det i Virkeligheden er en Fjeder, hvis Vindinger alle ligger i samme Plan. Spiritus se Alkohol. Spiritus alkoholisatus = Alkohol, absolut. —- S. Cochleariæ — Kokleare- spiritus. — S. concentratus er det offici- nelle, latinske Navn paa ren 160 Alkohol. — S. crudus = r aa Alkohol, Ko g e- eller Lam- Pespiritus. — S. dilutus = fortyndet Alkohol; til Fremstilling af de fleste alko- holiske Tinkturer anvendes en fortyndet, 68 —69 %-holdig Alkohol. — S. formicarum = Myrespiritus — S. Lavandulæ = L a- v e n d e 1 s p i r i t u s. — S. Melissæ = Me- lissespi r i tu s. — S. Menthæ piperitæ = Pebermyntespiritus. — S. Mindereri = Ammoniumacetatopløsning. — S muriatico æthereus = Kloræter, for- tyndet. — S. Myrciæ acris = Bayrhum. — S. nitri = Salpetersyre. — S. nitri dulcis = Salpeteræter, fortyndet. — S. odoratus = vellugtende Alkohol, »Eau de Cologne«. — S. ordinarius = almindelig Alkohol, se S. crudus. — S. salis = Saltsyre. — S. salis ammonici = Ammoniakvand. — S. salis dulcis = Kloræter, fortyndet. — S. saponatus == Sæbespiritus. — S. sulfurico æthereus = Hof f manns dr aab er. — S. terebinthi- natus = Terpentinolie. — S. tenuis = svag Spiritus. — S. vini = V i n s p r i t. — S. vulnerarius = Arkebusade. Spirosal, et Alkylsalt af Salicylsyre, er en olielignende, farve- og lugtløs Vædske, der koger ved c. 170° og er letopløselig i Vand, Alkohol, Benzol, Æter og Kloroform. Den anvendes til Indgnidning mod Rheumatisme. Spiræaolie er en æterisk Olie, der faas ved Destillation a fBlomster og Rødder af forskel- lige Arter af den til Rosenfamilien hørende Mjødurt, Spiræa, af hvilke et Par Arter er vildtvoksende i Skandinavien. Olien, der af Blomsterne faas i en Mængde af 0,2—0,3 %, udmærker sig navnlig ved sit Indhold af Me- tylsalicylat. Den har en stærkt aromatisk, noget bittermandelagtig Lugt, en brændende Smag, gullig Farve og en Vægtfylde, der er større end Vandets. Den finder kun en ringe Anvendelse. En Art af Planten, knoldet Mjødurt, S. filipendula, har tidligere været benyttet i Medicinen. Splint se Træ. Spodium se B e n k u 1 og H i d d e n i t. Spodumen er en litiumholdig, hvid eller grønliggraa Varietet af Nefrit (s. d.). Spongiæ er den latinske Betegnelse for Svampe. Sprit se Alkohol. Spritblaat, Anilinblaat, er et Tjære- farvestof, der gaar i Handelen som et grønt, glinsende, krystallinsk Pulver, der er uopløse- lig! i Vand, tungt opløseligt i Alkohol med en ren blaa Farve, der spiller noget i det grønne, og som i ringe Mængde bruges til Farvning af Uld, Silke og Bomuld, men navnlig til Frem- stilling af Ålka libi aat og Vandblaat. Sprogskalle se Brasen. Sprot, Sprut el. Spryt, se Anchiovis, under Fisk, S. 286. Sprudelsten er en af Aragonit bestaaende Kalksten, der ved Carlsbad udskilles af varme Kilder. Det er en graa eller gulgraa Sten, ofte med koncentriske eller parallelt veks- lende Farver. Den anvendes i sleben Tilstand til Armbaand, Broscher og Indlægning i smaa Mosaikarbejder, men ridses temmelig let. Sprængstoffer, Eksplosiv stoffer, kal- des alle saadanne Stoffer, der ved en eller anden ydre Paavirkning, saasom Varme, Slag eller Tryk, pludselig sønderdeles under Ud- vikling af en stor Mængde Luftarter. Man stiller forskellige Fordringer til saadanne Stof- fer, eftersom de skal benyttes i Skydevaaben, til Sprængninger eller som Initial-Eksplo-