Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Spydglans 896 Staalpenne sivstoffer, d. v. s. saadanne, som anvendes til at bevirke Eksplosion af andre Sprængstoffer. De Sprængstoffer, der anvendes i Skyde- vaaben, maa tilfredsstille ret store Fordrin- ger, navnlig med Hensyn til, at de ikke maa udvikle Luftarter, der angriber Vaabnene, li- gesom den Omstændighed, at de skal kunne transporteres længe under Krigsforhold, be- virker, at de maa besidde en vis Grad af Sta- bilitet og Ufølsomhed, ligesom de ikke maa være for voluminøse. Som egentlige Spræng- stoffer benyttes dels forskellige Sorter Krudt (s. d.), deis en Række andre Forbindelser, blandt hvilke man skelner mellem de s. k. brisante, der eksploderer meget voldsomt og i Løbet af ganske kort Tid, og de svagere vir- kende, hvis Eksplosionstid er forholdsvis lang, løvrigt kan man ogsaa naturligt dele Spræng- stofferne i to Grupper, af hvilke den ene be- staar af enkelte Stoffer, den anden af Blan- dinger af saadanne. Til første Gruppe hører Knaldkviksølv (s. d.) og Knaldsølv (s. d.), der mest an- vendes som Initialsprængstof, til hvilket Brug det dog ofte, for at gøre det mindre let paa- virkeligt, blandes med Kaliumklorat, Salpeter o. L, — Nitrocellulose (s. d.). der an- vendes til Fremstilling af røgsvagt Krudt og til Fyldning af Torpedoer, samt blandet med Nitroglycerin under Navn af B a 11 i s t i t eller tilligemed noget Vaselin under Navn af C o r- dit, — Nitroglycerin, der anvendes til Fremstilling af de forskellige Sorter Dyna- mit (s. d.), samt P i k r i n s y r e (s. d.) og Pi- krat e r, af hvilke Pikrinsyren benyttes dels alene, dels blandet med Kolodiumuld til Fyld- ning af Brisantgranater. medens Pikraterne navnlig benyttes i Blandinger. Til den anden Gruppe hører hovedsagelig Blandinger af Eksplosivstoffer med Stoffer, der let afgiver Ilt (Surstof), og herhen hører de forskellige Slags Krudt (s. d.), dels al- mindeligt sort og brunt Krudt, dels de forskel- lige Slags Krudt, som indeholder Pikrater og som sædvanlig foruden Kalium- eller Ammo- niurnpikrat indeholder Salpeter og undertiden Kul, men som iøvrigt ikke spiller nogen syn- derlig Rolle længere, dels endelig de forskel- lige Slags røgsvagt Krudt. løvrigt er der i Tidens Løb opstaaet en utrolig Mængde sam- mensatte Sprængstoffer, dels indeholdende som særlig eksplosiv Bestanddel forskellige Ni- troforbindelser dels Ammoniumnitrat eller Klo- rater eller Blandinger af disse Stoffer indbyrdes. En særlig Slags Sprængstoffer indenfor denne Grupoe er de s. k. Sikkerhedssøræng- stoffer, der navnlig benyttes i Stenkulsgru- ber, og til hvilke man stiller den Fordring, at de ikke maa antænde Kulstøvet eller de brændbare Luftarter, der undertiden udvikler sig i Gruberne, hvilket man søger at opnaa ved at gøre Brisansen stærkere samtidig med, at man nedsætter Eksplosionstemperaturen. I sidstnævnte Øjemed tilsætter man Salte, som indeholder Krystalvand eller Ammoniumnitrat, og som Eksempler paa saadanne ofte anvendte Sikkerhedssprængstoffer kan nævnes Dah- m i n i t, der bestaar af 91,3 % Ammoniumni- trat, 6,5 % Naftalin og 2,2 % Kaliumbikromat, R o b u r i t, der bestaar af 82 % Ammonium- nitrat og 18 % Dinitrobenzol, S e k u r i t, der bestaar af 37 % Ammoniumnitrat, 34 % Ka- liumnitrat og 29 % Nitrobenzol, or K a r b o- n i t, der bestaar af 25 % Nitroglycerin, 30,5 % Salpeter, 39,5 % Mel og 5 % Kaliumbikro- mat. Undersøgelsen af Sprængstoffer gaar ud paa at bestemme, dels deres kemiske Sammensæt- ning, dels deres Antændelsestemperatur, Sprængvirkning o. 1. Paa Grund af Sprængstoffernes Farlighed er der i de forskellige Lande ved Love og Po- litianordninger fastslaaet bestemte Regler for Transporten, de Mængder, der maa oplagres, og den Maade, hvorpaa dette skal ske. Spydglans. Spidsglans, G r a a spyd- glans, Antimonglans, Antimonit, An t i mp n i um c r u dum, er et Mineral, der bestaar af Antimon og Svovl med 71,8 % Antimon. Den forekommer som lange, søjle- formede eller naaleformede Krystaller, der danner Druser af straalet. trævlet eller tæt Udseende. Den spaltes særdeles let, er bly- graa med sort eller broget Anløbning. Haard- heden er 2 og Vægtfylden 4,6 Den smelter i en almindelig Flamme. Mineralet optræder dels selvstændig, idet det sammen med Kvarts danner Gange i Granit og Gnejs (Ungarn, Bøh- men) eller som Lag i Kiselskifer (Westfalen), dels ø^r^dcr det sammen med andre Mine- raler, saasofn Baryt og Blende, f. Eks. i Ungarn, Sachsen, Harzen, Toscana, Bor- neo, Japan o. fl. St. I Sverige findes Spyd- glans ved Sala, Hållefors og Nasafjåll. Den Antimon, der gaar i Handelen, og Antimon- præparaterne. fremstilles næsten udelukkende af Spydglans. Spæk se Tran. Spæksten se Klæbersten. Spøl se Bærme. Staal se J æ r n. Staalblaat se Berlinerblaat. Staalbrillanter. der navnlig benyttes til Tea- tersmykker, men som til forskellige Tider og- saa har været almindeligt benyttede til Bælte- spænder, Hattepynt o. 1., fremstilles ved Ud- slibning af Staal ved Hjælp af Smergel og Olie og Polering af Facetterne med Blodsten. Staalkugler eller Jærnkugler, Globuli tartari martiati, fremstilles af Jærnpul- ver og surt Kaliumtartrat blandet med saa meget Vand, at der dannes en tyk Grød; denne digereres i længere Tid, indtil en lille Prøve lader sig opløse klart i Vand, hvorefter Massen formes i Kugler å 30 g, hvilke tørres. De benyttes, opløste i Vand, til Jærnbade og Jærnomslag. Staalpenne. Skrivepenne, af Staal eller af andre Metaller, fremstilles af Metalblik, som klippes i smalle Strimler og derpaa udglødes og udvalses koldt til den forønskede Tykkelse, idet man sørger for, at de udvalsede lange Strimler har en Bredde, der er noget større end den færdige Pens Længde eller noget mindre end den dobbelte Længde. Strimlerne føres derefter igennem et Apparat, i hvilket de undersøges med Hensyn til korrekt og ens- artet Tykkelse, saaledes at kun de fuldt til- fredsstillende benyttes. Af disse udstanses derpaa Pennene ved Hjælp af to Slagstempler, af hvilke det underste har et Hul af den for- ønskede Form, det øverste et til Hullet nøj- agtigt svarende Fremspring. De udstansede Smaaplader føres derpaa til en Presse, i hvil- ken de forsynes med Indskrifter, hvorefter de i en anden Presse faar de forskellige nul- ler og Indsnit med Undtagelse af selve Split- ten. Pennene fyldes derpaa i smaa Støbe-