Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Staalrødt 897 Stannioxyd ieernsdigler, som indsættes i en Muffelovn og ophedes til Rødglødhede, hvorefter de lang- somt afkøles, saaledes at de bliver ganske bløde og bøjelige. De bringes derpaa til en Presse, i hvilken de faar deres endelige Krumning, glødes igen og kastes endnu varme i kold Olie, hvorved de bliver glashaarde og saa sprøde, at de brækker ved den mindste Bøj- ning. De anløbes derefter til en passende Haardhedsgrad, for at faa den fornødne Ela- sticitet, og befries for Glødskal ved at skures med Sand i en roterende Tromle. Derefter bliver Spidsen afslebet paa tværs til den for- ønskede Grad af Finhed ved Hjælp af Smer- gelslibemaskiner og endelig ved Hjælp af en Presse eller Saks forsynede med Split og undertiden ogsaa samtidig svagt afrundede i Spidsen. Undertiden pyntes Pennene yderli- gere, idet de ad galvanisk Vej overtrækkes med et andet Metal, forsølves eller forgyldes, eller de bejdses lysegraa ved Hjælp af Syre eller anløbes svagt over Gas, hvorved de faar en gul eller blaa Anløbningsfarve. Virkelige Guldpenne fremstilles af en meget haard og elastisk Legering af 14 Dele fint Guld, 16 D. Sølv og 18 D. Kobber og forsynes oftest med en lille Spids af en Legering af Osmium og Iridium, som er saa at sige uopslidelig. Penne af Metal har været benyttede siden Oldtiden, men egentlige Staalpenne i den Be- tydning, hvori vi nu tager Navnet, er først fremstillede lige i Begyndelsen af forrige Aar- hundrede i England, og Fabrikationen kan først siges at være bleven fuldt tilfredsstil-! lende omkring 1830. Fabrikationen har stadig sit Hovedsæde i England, men iøvrigt frem- stilles Staalpenne ogsaa navnlig i Tyskland, Frankrig og Nordamerika, og den samlede Produktion af disse Fabrikker anslaas til 40— 50 .Mill. Stkr. om Ugen. Staalrødt se Engelskrødt. Staaltraad se Metaltraad. Staaluld kaldes lange, traaclformede Staal- spaaner, der dels fremkommer som Affalds- produkt, dels fremstilles ved Hjælp af særlige Maskiner, og som benyttes som Slibemateriale for Træ, lakerede Plader o. 1. Stachys, japanske Kartofler, kaldes Rodknoldene af en Art af den til de læbe- blomstrede hørende Galtetand, Stachys S i e b o 1 d i i, der stammer fra Østasien. Knol- dene er c. 1—1,2 cm tykke. 2—5 cm lange og er i Hovedsagen cylindriske, lige eller svagt krummede, ved dybe Indsnøringer delte i et Antal flade, kugleformede eller tykke, skive- formede Led og sædvanlig svagt kegleformet tiispidsede ved begge Ender. De spises som Gemyse og indeholder ingen Stivelse, men scm Hovedbestanddel (c. 64 % af Tørstoffet) et særligt Kulhydrat, som kaldes Stachyose. Stangjærn se J æ r n. Stanglak se Qummilak. Stangsvovl se Svovl. Stannat, lat.: S t a n n a s, er Betegnelsen for et Salt af Tinsyren. Stanni- og Stannoforbindelser kaldes de Tin- forbindelser, der svarer til Tinnets to Iltnings- grader: Stanni- og Stannooxyd. Stanniklorid, T i n k 1 o r i d (Z w e i f a c h C h 1 o r z i n n ell. Zinnbutter; Perchlo- r i d e of Tin; Deutochlorure d’étain; Chloretum stannicum, Stannum b i c h 1 o r a t u m), faas, naar man leder tørt Klor over ophedet Tin. i Form af en farveløs, Meyers Vareleksikon. meget flygtig, i Luften stærkt rygende Væd- ske, der navnlig tidligere gik under Navn af SpiritusfumansLibavii. Det kommer undertiden i Handelen i denne Form, men hyp- pigere i Form af vandholdige Krystaller eller som en Opløsning, der fremstilles ved, at man opløser Tin i varmt Kongevand. Det anven- des i meget stor Udstrækning i Farverierne til Bejdse og da sædvanlig i Form af Opløsninger, der ofte indeholder mere eller mindre Stanno- klorid og fri Syre. Saadanne Opløsninger bærer dels Navn af Komposition, f. Eks. Skarlagenkomposition, der fremstilles af 2,5 Vægtdele Tin, 9 D. Saltsyre, 3 D. Salpetersyre og 3 D. Vand, eller Guldkomposition, der be- staar af 2,5 Dele Tin, 9 D. Saltsyre, 3 D. Svovl- syre og 3 D. Vand o. s. v.. eller under Navne som salpetersurt Tin, Fysiksalt, Rosersalt, Tin solution o. a. Med Klorbrinte forener Stanniklorid sig til en Syre, Brinttinklorid, hvis Ammonium- salt, Ammoniumtinklorid, Stannum bichloratum amm on i a cum, danner i Luften uforanderlige, vandopløselige Krystal- ler, der ligeledes benyttes i Farveriet under Navn af Pink Salt Stanniol. Tinfolie, T i n b 1 i k, B1 a d t i n, er ganske tyndt Blik (s. d.) eller Bladmetal (s. d.), fremstillet af rent eller oftere af bly- holdigt eller bly- og kobberholdigt Tin. Det fremstilles ved Udstøbning og Udvalsning, for de tyndeste Sorters Vedkommende sædvanlig ved yderligere Udhugning eller Slagning, idet man først udstøber Plader med en Tykkelse af c. 10 mm og derpaa valser disse, først en- keltvis, derpaa flere sammen indtil en Tyk- kelse af c. 0,1 mm, hvorefter de endnu tyn- dere Dimensioner fremstilles ved Slagning, se Bladmetaller. Det kommer sædvanlig i Han- delen i Tykkelser fra 0,2 til 0,008 mm. De større Tykkelser benyttes navnlig til Spejl- belægning, de ringere Tykkelser til Indpakning af Ost, The, Chokolade, Vanille o. I. og bør til dette Brug kun indeholde et Spor af Bly. Stan- niol med et Indhold af 2—3 % Bly eller mere benyttes ogsaa til Fremstilling af Tuber til Oliefarver, Salver o. 1. samt til Flaskekapsler, der ofte udvendig farves og ferniseres. Stannioxyd. Tinsyr eanhydrid, Tin- oxyd, Tindioxyd, Oxydum stanni- cum, Stannum oxy datum, er en af Tin- nets Forbindelser med Ilt. Det forekommer i Naturen som Tinsten (s. d.) og fremstilles ved Glødning af Tin under Luftens Adgang. Det danner i ren Tilstand et hvidt Pulver, der er saa at sige usmelteligt og uangribeligt af Syre, men saaledes som det gaar i .Handelen,, inde- holder det ofte Stannooxyd, Tinforilte, Tinoxydul, undertiden ogsaa metallisk Tin, hvorved det faar en gullig eller graalig Farve. Paa Grund af sin store Haardhed benyttes det i pulveriseret og slemmet Tilstand hyppigt un- der Navn af T i n a s k e til Polering, navnlig af Glas og Sten, medens det paa Grund af sin Ævne til at gøre Glasflusser hvide og uigen- nemsigtige finder Anvendelse til Fremstilling af Mælkeglas, Glasurer og Emaljer. Det benævnes undertiden fejlagtigt T i n- s y r e, hvilket er Betegnelsen for den tilsva- rende vandholdige Forbindelse, Stannihy- droxyd, et hvidt, i Salpetersyre uopløseligt Pulver, der dannes ved Behandling af Tin med ikke altfor koncentreret Salpetersyre, og som ved 100°, under Afgivelse af Vand, om- 57