Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Stannisulfid 899 Stearin dannes til M e t at insy r e, Med Alkalier danner Tinsyren Salte, Stannate r, af hvilke Natrium stannat (s. d.) finder nogen Anvendelse. Stannisulfid se M u s i v g u 1 d. Stannoacetat Eddikesurt Tinoxydul, Acetas stannosus, har tidligere været benyttet som Bejdse i Farverierne, men finder nu kun yderst sjælden Anvendelse paa denne Maade. Stannoklorid. Tinklorure, Tinfor- klor (Zinnchlorure eller E i n f a c h Chlorzinn; Protochloride of Tin ell. Tin salt; Protochlorure d’étain; Chloretum stannosum ell. Stannum cbloratum crystallisatum), kan frem- stilles ved svag Opvarmning af Tin med Salt- syre, hvorved Tinnet opløser sig, og kan ved Afdampning af Opløsningen faas i Form af vandholdige, vandklare, prisme- eller tavlefor- mede Krystaller, det s. k. T i n s a 11. Det er meget let opløseligt i Vand og Alkohol, men en vandig Opløsning indsuger hurtigt Ilt (Sur- stof) fra Luften, hvorved der dannes et basisk, uopløseligt Salt, som gør Opløsningen uklar. Uklarheden kan dog hæves ved Tilsætning af nogle Draaber Saltsyre. Det er et meget kraf- tigt Reduktionsmiddel, idet det under visse Omstændigheder let berøver forskellige andre Stoffer deres Ilt, og det finder af denne Grund nogen Anvehdelse som Ætsemiddel i Tøitryk- kerier til Frembringelse af farveløse Mønstre paa farvet Grund. Endvidere bruges det som Bejdse og til Fremstilling af forskellige Lak- farver. Stannooxyd se Stannioxyd. Stannum er den latinske Betegnelse for T i n. — S. bichloratum = Stannoklorid. — S. chloratum = Stanniklorid. — S. foliatum = Stanniol. — S. limatum = Tinfil- spaan. —• S. oxydatum = Stannioxyd. Stassfurtersalte, Abraum salte, Afrøm- ningssalte, er Betegnelsen for de øvre Eta- ger af Stensaltlagene ved Stassfurt og Leo- poldshall. Som hosstaaende Afbildning viser, udgøres de dybest kendte Lag af S t e n s a 11, hvori der ligger tynde Lag af A n h y d r i t (S t e n s a 11- ell. An h y d r i t-R e g i on en). Herpaa hviler et 40—90 m mægtigt Lag, der kaldes P o 1 y h a 1 i t-R e g i o n e n, og denne dækkes af de s. k. A b r a u m s a 11 e, K i e s e- r i t-Regionen og K a r n a 11 i t-Regionen, hvor- til K a i n i t-Regionen hører som Underafde- ling. Stensalt forefindes i alle de nævnte Lag. — K i e s e r i t-Regionen har en Mægtighed af omtrent 56 m og udgøres væsentlig af Sten- salt, veksellejret med Sulfater, navnlig K i e s e- r i t i Bænke paa indtil 0,3 m Tykkelse. Sal- tenes Mængdeforhold er: 17 % Kieserit, 66 % S ten s alt, 13 % Kar n al lit, 2 % Tachydrit og 2 % Anhydrit. — Den øverste Afdeling, K a r n a 11 i t-Regionen, der omfatter en Række værdifulde Mineralier, er den, Stassfurt skylder sit Verdensry. Dens samlede Mægtighed er c. 25 m, og den dannes hovedsagelig af følgende Bestanddele: j50 % Kar n all it, 16 % Kieserit, 20 % S t e n- saltog4 % Tachydrit, der ligger i veks- lende Lag med en Tykkelse af 1 cm til 1 m, og som med ulige Farver giver Aflejringen et karakteristisk Udseende. Sideordnet hermed ligger K a i n i t-Regionen, hovedsagelig be- staaende af Mineralet Kain it, og underord- net findes Knolde af tæt, snehvid B o r a c i t. — Teknisk værdifulde Abraumsalte forekom- mer ikke alene ved Stassfurt og Leopoldshall, men tillige i Omegnen af følgende Steder: Aschersleben, Bernburg, Egeln (NV. f. Stass- furt) samt Goslar og Braunschweig. — Om Anvendelsen se de specielle Artikler. Statuemarmor er hvide, kornede Marmor- arter, af hvilke navnlig det græske og Car- raramarmoret har været bekendte fra gammel Tid (smign. Marmor). Stautener se Badensiske Vine. Staurolit er et rødbrunt, granatlignende Mi- neral, der er gennemskinnende til uigennem- skinneligt. Den træffes i Glimmerskifer øaa St. Gotthard, i Bretagne, Spanien og paa flere Steder. Den anvendes noget til Bijouteriar- bejder, men forekommer sjælden i slibevær- dige Stykker. Stearin er egentlig Betegnelsen for Glyce- rinstearat, der udgør en Bestanddel af de fleste Fedtstoffer (s. d.), i hvilke det navnlig fore- kommer -blandet med Palmitin, Glycerinpalmi- tat og Olem, Glycerinoleat, saaledes at de faste Fedtstoffer overvejende indeholder Stea- rin og Palmitin, Olierne overvejende Olein o. 1. Forbindelser. I daglig Tale benyttes imidlertid Stearin om den Blanding af Stearinsyre og Palmitinsyre, der udvindes af de faste Fedtstoffer, og som navnlig benyttes til Fremstilling af Lys. Stearinsyre, der hører til de fede Sy- ' rer (s. d.), danner hvide Krystaller, der smel- ter ved 69,2 °, og som er uopløselige i Vand, men opløselige i varm Alkohol og Æter. Ved Ophedning under almindeligt Tryk sønderdeles den hurtigt og brænder i Luften med en stærkt lysende Flamme, hvorimod den ved formind- sket Tryk kan destillere uforandret, idet den ved et Tryk af 100 mm koger ved en Tempe- ratur af 291 °. Ganske lignende Egenskaber har P a 1 m i t i n s y r e n (s. d.), hvis i teknisk Henseende vigtigste Skelnemærke fra Stearin- syren er, at den allerede smelter ved 62 °. Ved Indblanding af Palmitinsyre i Stearinsyre nedsættes derfor dennes Smeltepunkt, og som Tilfældet oftest er med Blandinger af saa- danne Stoffer, kan Smeltepunktet derved end- oft bringes til at synke ned under den lettest smeltelige Bestanddels Smeltepunkt. Saaledes smelter en Blanding af 90 Dele Stearinsyre og 10 D. Palmitinsyre ved 67,2°, en Blanding af 60 D. Stearinsyre og 40 D. Palmitinsyre ved 60,2 °, en Blanding af 40 D. Stearinsyre og 60 D. Palmitinsyre ved 56,3° og en Blanding af 30 D. Stearinsyre og 70 D. Palmitinsyre ved 55,1 °. Den Blanding af disse to Syrer, der under Navn af Stearin anvendes i Lysefabrikationen, fremstilles af forskellige faste Fedtstoffer, navnlig af Talg, Palmeolie, Benfedt, hærdede Olier, sjældnere af Kokosnødolie, navnlig paa to forskellige Maader. Ved den ene Maade, den s. k. Autoklavforsæbning, behandles Fedt- stofferne i lukkede Beholdere, de s. k. Auto- klaver, ved en Temperatur af 170—180° med Vand og en ringe Mængde, c. 1—2 %, brændt Kalk. Herved spaltes Fedtstofferne i fri Fedt- syrer og Glycerin, hvilket sidste holder sig opløst i Vandet. Foruden fri Fedtsyrer dannes ogsaa noget fedtsur Kalk, som sønderdeles ved Behandling med fortyndet Svovlsyre, hvor- efter Blandingen ved Klaring skilles i raa Fedt- syre, surt og glycerinholdigt Vand og Gips. I den senere Tid anvendes ofte Magnesia i Ste- 57*